Kunstner på valsen

Ikke noget nyt, men alligevel noget andet
At kunstnere rejser hjemmefra for at nære kreativiten er ikke noget nyt fænomen. Danske kunstnere valfartede eksempelvis til Rom i midten af 1800-tallet. Men siden 1990’erne er det blevet voldsomt populært at residere i dertil indrettede udenlandske kunstneratelier – og mængden af opholdstilbud er vokset propertionelt.

For det handler ikke om, at kunstneren bevæger sig ud i det blå med vadsækken over skulderen. Der skal ansøges til de forskellige residency-programmer rundt omkring i verden. Og ikke to programmer er ens. Der er forskellige financeringsgrundlag, ansøgningsprocedurer, opholdsvarighed, netværk, udstillings-, bolig- og arbejdstilbud.

Globalisering, globalisering, globalisering
At inspirationsopholdet i udlandet er blevet så populært og institutionaliseret er udtryk for globalisering. Begrebet ‘globalisering’ kastes godt nok på bordet i tiden og utide, men her er faktisk et konkret eksempel på, at vi lever i en globaliseret verden. Den internationale kontekst er et vigtigt aspekt af tidens kunstscene og kunstens udvikling.

Gødning til dansk kunstliv
I Danmark har den politiske opmærksomhed omkring frugtbarheden af international udveksling blandt andet resulteret i Kunstrådets residency-program, DIVA (Danish International Visual Art Exchange), og København kommunes CPH AIR (Copenhagen Artist in Residence).

Kurator på U-Turn Judith Schwarzbart udtalte i et interview til aarhus.nu, at det var et vigtigt skridt for det danske kunstmiljø, der har en tendes til at lukke sig om sig selv. Ifølge Schwarzbart kan residency-programmerne virkelig være med til at få den danske kunstscene til at blomstre.

Kunstner i fremmed kontekst
At den internationale udveksling af kunstnere er frugtbar for kunsten, bunder dybest set i, at udenlandsopholdet ofte er en udbytterig affære for den enkelte kunstner. I magasinet Billedkunstneren nr. 3. 2008 udtaler en række danske kunstnere sig kort om deres residency. Alle er de enige om, at den forandrede kontekst har været inspirerende for deres kunstneriske virke – ofte flere år frem.

Mere kunst eller mere virkelighed?
Alligevel er der stor forskel på, hvad kunstnerne vægter i udenlandsopholdet – og her tegner sig især to tendenser. Enten er kunstneren på jagt efter et inspirerende kunstmiljø, eller efter en inspirerende virkelighed. Kernen er dog den samme. Det handler om at skifte kontekst. Den udenforståendes skærpede sanser åbner for et nyt indblik i den verden, man besøger og den verden, man for en tid har forladt.

Kunst-fortættelse
Mange kunstnere vælger kunstens gamle eller nye højsæder som Rom, Paris og New York, når de skal i residency – hvorfor der også findes mange residency-tilbud netop her. I storbyens fortættede kunstmiljø kan enhver kunstner beruse sig i fortiden, kunsten og det kolloniale kunstnermiljø. Som dengang håndværkere gik på valsen, kan kunstnerne udveksle metoder og ideer. Og så handler det i høj grad om at netværke. Nicolaj Recke fortalte Billedkunstneren, at hans ophold i New York var præget af at møde: "folk, der også er i NYC for at møde folk, som er i NYC".

En mere virkelig virkelighed
Og så er der de kunstnere, som jagter ‘den virkelige verden’. De går efter steder, hvis kultur, levestandard, natur eller aktuelle situation er mærkbart anderledes fra derhjemme, og tager livtag med denne nye virkelighed. I Billedkunstneren fremhæver Marika Seidler, der har været i residency i Benin, Syrien, Libanon, Rusland, Japan og Indien, at hun: "virkelig havde tid til at blive en del af kulturen" under sit et årige ophold i Los Angeles. Og Lasse Lau tog til Paris – ikke for at nyde kunstmiljøet – men fordi: "i Paris stod fronterne skarpt", som han udtaler til Billedkunstneren.