Det skal du se uge 17

Det skal du se uge 17

Explorers Project, MK Gallery, 2019. courtesy of Project Art Works

Nye udstillinger åbner hver uge i kunstdanmark. Få tip til, hvad du skal se her – eller få det store overblik over alle udstillinger i vores Artguide.

Copenhagen Contemporary
27 apr – 29 dec. Residential
Project Art Works er et engelsk kollektiv af neurodivergente kunstnere og aktivister, der med komplekse støttebehov, funktionsnedsættelser og diagnoser har fundet nye veje at udtrykke sig kunstnerisk. Udstillingen kombinerer værker fra deres samling gennem 25 år med en workshop, hvor publikum kan prøve flere af kunstnerkollektivets metoder på egen krop.

Ringsted Galleriet
28 apr – 8 jun 2024. Miriam Kongstad: Powerhouse
Powerhouse forener kølig, modernistisk æstetik med kroppens følsomhed og sitrende kraftudladninger. Udstillingen består af fotokollager, der danner et billedunivers af batterier, kraftværker, startkabler og elnet, sammensmeltet med brystvorter, fødsler, sprintløbere, førstehjælp og korsetter. Vægværkerne kontrasteres af en række stålskulpturer, der i formel, industriel stil minder om batterier, opskalerede til menneskelige dimensioner.

Bakkehuset
26 apr – 29 dec: Anette Harboe Flensburg: Sten – Skelet – Silhuet
Udstillingen er opbygget som en installation af miniaturemalerier, store lærreder, noter, æsker mm., der skaber forbindelser mellem Bakkehusets rige historie og nutidige objekter og sansninger.

1. sal
26 apr – 5 maj. Berørte flader
Fire kunstnere, der arbejder med maleri og tegning, mødes i denne udstilling: Bodil Nielsen, Camilla Rasborg, Jeanette Hillig og Frederikke Jul Vedelsby. Der er ikke noget, der ligner en kendt virkelighed i værkerne. Kunstnerne overlader det til beskueren selv at associere, sanse – og blive berørt.

JP Foyer
26 apr – 6 sep. Mads Borre: Tusinde tabte lommetørklæder
Til udstillingen har Borre ætset motiver i silkevelour. Velouren er ophængt, så den mimer de bløde mindesmærker kaldet ´AIDS-Quilts´, som HIV/AIDS-patienter og deres pårørende skabte og stadig skaber. På den måde undersøger kunstneren queer-personers skiftende vilkår for intimitet og kærlighed gennem historien.

Under64
25 apr – 8 apr 2024. Ida Fonslet: Solo
Udstillingen tager afsæt i soloaktiviteten onani og de redskaber, mennesket (op)finder og bruger i jagten på nydelse. Beskueren inviteres ind  i udforskningen af de genstande, som indgår i en aktivitet, der for mange oscillerer mellem selvpleje og selvpinsel, og hvor skam og nydelse ligger tæt på hinanden.

Del artiklen

'Det skal du se uge 17'

Facebook