Det er næsten pinligt ikke at være medlem!

Når nogen gør noget
Ville det ikke være dejligt, hvis nogen gjorde noget? Hvis nogen forsøgte at følge diskussioner og enkeltstående aktioner op og satte sig ind i et organiseret arbejde for unge kunstnere og kunstformidleres vilkår?

Nogen har faktisk gjort dette og sørger for, at den unge og eksperimenterende kunst sidder med ved bordet, hvor kunstens politiske spil foregår. UKK (Unge Kunstnere og Kunstformidlere) er en interesseorganisationen for den unge og eksperimenterende kunst.

KUNSTEN.NU mødte UKK-formand Dagmar Krøyer og bestyrelsesmedlem Niels Henriksen, der som henholdsvis kunstner og kunsthistoriker afspejler foreningens samarbejde mellem formidlere og udøvere og bringer her et portræt af den unge kunsts interesseorganisation.

Fra protest til handling
UKK blev dannet i 2002, hvor VK-regeringen lige var trådt til med en kulturpolitik, der skabte stor utilfredshed i kunstmiljøet. I særdeleshed vakte lukningen af Center for Dansk Billedkunst (CDB) harme.
Centeret var en vigtig baggrund for halvfemsernes eksperimenterende kunstboom og lukningen blev set som udtryk for en generelt forringelse af samtidskunstens vilkår og viljen til forståelse af den.

De første reaktioner fra det unge kunstmiljø var af aktionistisk art: En velkomstdemonstration mødte Brian Mikkelsen ved hans første besøg på Kunstakademiet og kulturministeren blev kort efter udsat for "Gækkebrevsaktionen": Som en kommentar til den manglende opmærksomhed til den unge kunst, sendte en række kunstnere gækkebreve til ministeren, som så kunne gætte hvem de var!

Brian Mikkelsen kendte ikke til afsenderne af gækkebrevene og inviterede 3 repræsentanter for de unge kunstnere og kunstformidlere. 50 mødte op! Det blev et vigtigt møde, hvor kulturministeren lovede at det skulle blive bedre, og at CDB ville blive integreret i den nye struktur. På et stormøde på Overgaden blev det diskuteret hvordan man kunne lave en forening, der kunne styrke samtidskunsten, og kort efter, d. 29. maj 2002 blev foreningen stiftet samme sted.

Til kamp for indflydelse i systemet

UKK har siden forsøgt at tale den unge og eksperimenterende kunsts sag i det kulturpolitiske system. Hvor man i kunstmiljøet nok har kunnet svinge sig op til en enkelt spektakulær aktion med klare paroler, har UKKs mål været at få det etablerede system i tale og gennem kontinuerligt arbejde opnå indflydelse her.

Og man har faktisk opnået den. UKK fik hurtigt udpegeret til Kunstrådets repræsentantskab (Kunstrådets repræsentantskab indstiller overfor kulturministeren hvem der skal repræsentere kunstnerne og uddele penge i Kunstrådet og i Kunstrådets to billedkunstudvalg), og har nu repræsentanter i diverse bestyrelser mv. Arbejdet for bedre vilkår for samtidskunsten går især ud på at have kontakt til kulturpolitikere, Kunstråd og Kunststyrelsen, og her arbejder de tit sammen med Bkf (Billedkunstnernes forbund) og Dansk Kunstnerråd (en paraplyorganisation for alle kunstnerorganisationer i Danmark). Netop nu kæmper UKK en hård kamp for at bevare det internationale billedkunstudvalgs fortsatte eksistens og uafhængighed, altså udvalget, der var en erstatning for CDB. Og det er bare ét eksempel på en sag, som de andre organisationer også støtter, men som de – fordi deres baglande er mere sammensatte – ikke kan argumentere så direkte for som UKK. Det er i de sager, at det er af afgørende betydning, at UKK er der.

Og for samarbejde og miljø
Ved siden af dette arbejde indenfor det politiske system giver UKK sine medlemmer en række muligheder for at dele erfaringer og debattere. I løbet af de sidste år har bestyrelsen trukket medlemmernes diskussionsforum fra nettet ud i det fysiske rum, så medlemmerne har kunnet møde hinanden og har haft mulighed for at diskutere et givet emne med en inviteret gæst. Disse UKKdiskLIVE-arrangementer afholdes løbende, og har f.eks. handlet om strukturen i kunststøttesystemet, om a-kasseproblematikken og senest om kunst og arbejde. Men hvis man som medlem vil fordybe sig i et særligt interessefelt i længere tid, kan man også danne et fagudvalg.
Inspireret af den New York baserede Art Workers’ Coalition blev UKK organiseret som en flad struktur med arbejdende underudvalg. UKKs har gennem tiden haft en række fagudvalg med fokus på f.eks. ligestilling og kunst i medierne. Et fagudvalg om kunst i offentlige rum blev til kollektivet Publik, og et andet udvalg om residency muligheder ledte til etableringen af to rigtig gode residencies i København.

UKK for dig
Ifølge formand Dagmar Krøyer er det oplagt at være medlem af UKK. "Det er rigtig vigtigt at vi som yngre kunstnere og kunstformidlere står sammen og peger på vores arbejdsvilkår, der sagtens kunne være bedre. Og jeg forestiller mig, UKKs arbejde er relevant for langt de fleste yngre kunstarbejdere."
"Det er næsten pinligt ikke at være medlem" tilføjer Niels Henriksen. Det er begrebet solidaritet der er i spil. Solidaritet med yngre kunstarbejdere, der sammen kan danne alternativer og værne om armslængde og mangfoldighed. Men også en solidaritet med UKKs historie; det stædige arbejde, der siden 2002 har betydet politisk indflydelse, og den vedholdende undersøgelse af det kunstsystem vi indgår i.
De to bestyrelsesmedlemmer mener, at det burde være helt naturligt at have en interesse for det system man indgår i. En bevidsthed om kunstlivets politiske og administrative forhold er vigtig, både for den enkelte og for kunsten som sådan. "Det giver bedre kunst hele fødekæden igennem, hvis man forstår systemet og derigennem kan påvirke det", siger Niels Henriksen.
UKK er et oplagt forum, hvis man vil støtte bedre vilkår for ung og eksperimenterende billedkunst. Nye ideer og tiltag efterlyses også og disse skabes netop af medlemmerne. Ikke mindst må der gerne ske mere i Århus og det øvrige land udenfor Hovedstaden.