Kunstforskerne V: Helle Breth Klausen: Lyde, der føles godt

Kunstforskerne V: Helle Breth Klausen: Lyde, der føles godt

ASMR Darling: ASMR 10 Triggers to Help You Sleep. Still fra YouTube

I artikelserien Kunstforskerne undersøger Kunsten.nu, hvad der lige nu optager forskerne på de æstetiske fag på landets universiteter.

Helle Breth Klausen er som ph.d.-studerende ved Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet gået på opdagelse i en verden af hvisken og sirlig, sanselig leg med hverdagsting på YouTube, der får mennesker verden over til at smide alt, hvad de har i hænderne – og hovedet. Hun forsker i det relativt nye onlinefænomen, ASMR.

Jeg har sat mig til rette foran en blåtlysende computerskærm i min lejlighed. Lyden fra den video, jeg skal til at se, spiller allerede, da jeg tager mine hovedtelefoner på. I dem hører jeg lyden af en hviskende, blød kvindestemme. På skærmen kan jeg se, at de hviskende ord kommer fra en lyshåret kvinde, der ser mig direkte i øjnene. Det føles i hvert fald sådan.

Da kvinden med den ene hånd sirligt rører ved det, der føles som mit højre øre, men som egentlig er en såkaldt binaural mikrofon, finder en horde af brusende, behagelige kuldegysninger vej fra de allerøverste af mine hårstrå på hovedet og sniger sig ned langs rygsøjlen. Da hun med den anden hånd rører ved kameralinsen – der dog både ser ud til at være og føles som mit ansigt – manifesterer fornemmelsen sig helt ud i fingerspidserne. Det føles som en mild form for elektrisk chok. Men det er ikke ubehageligt. Det er noget nær det mest afslappende, jeg kan komme i tanke om.

Hjernemassage

Det, jeg netop har oplevet, kaldes for ASMR og er en forkortelse for Autonomous Sensory Meridian Response; en medicinsk klingende betegnelse for noget i virkeligheden meget naturligt – en konkret sansemæssig reaktion, der får mig i en tilstand af ekstrem afslapning, salighed, sanselighed og fokus. ASMR, der i daglig tale også betegnes hjernemassage’ eller hjerneorgasme’, er et voksende fænomen online, der i en lang række forskellige typer videoer på YouTube tilbyder en række audiovisuelle stimuli (også kaldet triggere), som kan få mennesker verden over til at koncentrere sig, slappe af eller falde i søvn.

Helle Breth Klausen
Helle Breth Klausen. Foto: Helene Bagger

Forekomsten af ASMR-indhold på nettet er eksploderet i løbet af de seneste år. Første gang, fænomenet optrådte online, var på et sundhedswebsite i 2007. Siden har ASMR fået sin egen underside på det sociale nyheds- og diskussionssite Reddit, i 2010 fik det sit nuværende navn, og på få år er antallet af videoer fordoblet på YouTube – p.t. findes der over 13 millioner videoer på videotjenesten med ‘ASMR’ i enten titel og/eller beskrivelse.

Men ASMR er som sådan ikke noget nyt. I hvert fald trækker fænomenet på en masse, som vi kender i forvejen. Foruden at minde om kendte kropslige, sansemæssige reaktioner såsom kuldegysninger eller skælven er ASMR også i familie med fænomener som hypnose, meditation, musikterapi og mindfulness. Flere undersøgelser peger desuden på, at ASMR også kan betegnes som en form for flow-tilstand, som en afart af synæstesi (samsansning) og som en modpol til lidelsen misofoni (had til lyde).

ASMR stiller skarpt på vores sensoriske perception

I mit ph.d.-projekt arbejder jeg med ASMR ud fra et medievidenskabeligt perspektiv, men det er ikke til at komme udenom, at fænomenet også har nogle klare æstetiske dimensioner, der stiller skarpt på vores sensoriske perception, og koncepter som nærvær og nærhed (på afstand), intimitet og parasocialitet er ifølge mine foreløbige resultater noget af det, der er på spil, når man som bruger ‘interagerer’ med ASMR-videoerne online.

Faktisk kan man betragte ASMR som en 2.0-version af den franske æstetiker Mikel Dufrennes ‘æstetisk indstillede objekt’, hvor et æstetisk objekt altid er et perciperet objekt, hvilket indebærer tilstedeværelse af et subjekt, der er eller har ladet sig blive æstetisk indstillet. Med andre ord: Man tillægger det, man sanser, en bestemt værdi – det er relationen, der gør et objekt æstetisk. I ASMR-regi kan man tage det et skridt videre og argumentere for, at man som bruger – eller subjekt – således skal være sanseligt eller emotionelt indstillet, før hjernemassagen og den efterfølgende ‘response’ virker.

Intimitet på afstand

Jeg beskæftiger mig helt konkret med den digitale afart af ASMR, hvilket vil sige, at jeg er særligt interesseret i, hvad der sker med et sanseligt og kropsforankret fænomen, når det medieres gennem teknologi.

Det er en tilbagevendende diskussion, hvorvidt teknologien får os mennesker tættere på – eller længere fra – hinanden.  Dét at opsøge intimitet, nærhed og (menneskelig) kontakt ved hjælp af teknologi kan i udgangspunktet godt synes selvmodsigende. Når en kvinde rører’ ved mine ører, som jeg beskrev det tidligere i artiklen, er det jo faktisk ikke det, der sker. I hvert fald ikke i den klassiske, kinæstetiske forstand, som vi normalt forbinder med berøring. Og når jeg lægger mig til at sove med lyden af en hviskende stemme fra en ASMR-video i ørerne, er jeg naturligvis alene i den forstand, at vedkommende i videoen ikke befinder sig fysisk i samme tid og rum som mig.

Når det alligevel giver mening at tale om intimitet på afstand, er det, fordi det netop ikke giver mening at sammenligne dét at se og lytte til en ASMR-video med et møde ansigt-til-ansigt – det er ikke (og har aldrig været) meningen, at det ene skulle erstatte det andet. Det er – og kan – to forskellige ting. Jeg vil gå så langt som at påstå, at ASMR virker, fordi det ikke foregår ansigt-til-ansigt. Der er nemlig ikke nogen sociale forventninger til brugeren. Jeg behøver ikke at svare på spørgsmål, reagere på udsagn eller finde en grimasse, der kan passe, så snart jeg trykker på ‘play’. Det er ganske uforpligtende, og alligevel er al opmærksomhed rettet mod mig, og jeg føler mig mærkeligt nok både set og hørt. Og det er jeg ikke alene om.

For det viser sig, når man – som jeg – dykker ned i det meget aktive og levende kommentarfelt tilknyttet ASMR-videoerne på YouTube, at rigtig mange mennesker har stor gavn af de ‘mærkelige’ videoer og bruger dem som alternativ sovemedicin. Eller til at stresse af og træde ind i en (hverdags)hypnotisk tilstand, hvilket rigtig mange af os higer efter i den hurtige verden, vi lever i.

Terapeutiske fordele

Kun meget lidt forskning har beskæftiget sig med ASMR på nuværende tidspunkt, og langt de fleste undersøgelser har fat i brugernes egne udsagn, ligesom også mit projekt tager sit empiriske afsæt i. For ganske nylig har en undersøgelse dog bl.a. bekræftet, at ASMR kan være med til at sænke hjertefrekvensen og forøge sanseligheden i huden, hvormed ASMR kan siges at have nogle dokumenterede terapeutiske fordele – både mentalt og fysiologisk.

Helle Breth Klausen er ph.d.-studerende ved Afdeling for Medievidenskab og Journalistik under Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet. Se forskerprofil her

ASMR har sin egen underside på det sociale nyheds- og diskussionssite Reddit. Se mere her

Læs om undersøgelsen, der dokumenterer terapeutiske fordele ved ASMR her

Læs Matthias Hvass Borellos klumme om fænomenet fra 2013: ASMR – petting for sanserne

Læs første del af artikelserien Kunstforskerne om Lea Laura Michelsens forskningsprojekt her

Læs anden del af artikelserien Kunstforskerne om Lise Skytte Jakobsens forskningsprojekt her

Læs tredje del af artikelserien Kunstforskerne om Pernille Leth-Espensens forskningsprojekt her

Læs fjerde del af artikelserien Kunstforskerne om Kristian Handbergs forskningsprojekt her

I artikelserien Kunstforskerne undersøger Kunsten.nu, hvad der lige nu optager forskerne på de æstetiske fag på landets universiteter.

Del artiklen

'Kunstforskerne V: Helle Breth Klausen: Lyde, der føles godt'

Facebook