Det skal du se! uge 18

Det skal du se! uge 18

Atiéna R. Kilfa, Special Effect, 2024. Videostill.

“Kom maj du søde milde”. Foråret melder for alvor sin ankomst, og det samme gør en række spritnye kunstudstillinger i hele landet.  Redaktionen anbefaler her en håndfuld kunstoplevelser, du ikke må gå glip af. Du kan også få det fulde overblik i vores Art Guide.

Den Frie Udstillingsbygning
4 maj – 8 sep, Atiéna R. Kilfa: Special Effect

Udstillingen viser kortfilm og to store blyantstegninger, hvori Kilfas undersøger filmiske arketyper. Ved at fremkalde disse arketyper bliver billederne et redskab til at undersøge de sociale koder, der ligger til grund for vores samfundsstrukturer – og deres potentielle sammenbrud.

Eighteen
3 maj – 1 jun, A Fool’s Journey – En gruppeudstilling kurateret af Rose Eken

Gruppeudstilling kurateret af Rose Eken, hvor hver kunstner er inviteret til at fortolke hvert sit tarotkort fra Den Store Arkana. Med Caroline Absher, Kinga Bartis, Anders Brinch, Sidse Carstens, Richard Colman, Rose Eken, Siri Elfhag, Frederik Exner, Seana Gavin, Nina Hartmann, Loji Höskuldsson, Emma Kohlmann, Noa Lachmi, Oscar Chan Yik Long, Camilla Mihkelsoo, Johanna Seidel, Apolonia Sokol, Sonya Sombreuil, Anna Stahn, Suzanne Treister, Albin Werle and Sif Itona Westerberg.

Louisiana Museum of Modern Art
2 maj – 1 sep, Roni Horn: The Detour of Identity

Med reference til filmens sprog og virkemidler udforsker Horn spændingen mellem den ydre verdens socialt definerede krop og den indre, psykiske virkelighed. Klip fra historiens mest berømte filmfortællinger danner igennem udstillingen et parallelspor til Horns eget oeuvre.

John Kørner, Mountain Shopping, 2020. Fra Kunstens egen samling, erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet.
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
3 maj – 18 aug, John Kørner: CRAZY AWAKE

Værker fra Kunstens egen samling møder helt nye malerier, skulpturer og installationer fra Kørners hånd, skabt særligt til udstillingen. “Vi burde egentlig hvile i os selv, men i virkeligheden er vi spilvågne og alt for opmærksomme på alt”, siger Kørner om udstillingstitlen.

Galleri Image
4 maj – 30 jun, Barbara Proschak: RE:touch_ongoing

Proschaks fotografiske praksis kredser om orden, kategorisering, måling og undersøgelse som gennem et mikroskop. I kunstnerens “retoucheringer” forstyrrer Proschak billedets fremkeldelsesproces, der ved fysisk berøring gennemgår en proces med analog farvekorrektion.

Museumsinsel Schloss Gottorf
1 maj – 3 sep, Joana Vasconcelos: Le Château des Valkyries

Vasconcelos kombinerer kunst, mode og design i spektakulære, barok-inspirerede værker. I alt elleve omfattende installationer har fundet vej til udstillingen, Heriblandt Vasconcelos berømte Valkyrier; enorme oppustelige tekstilværker, der snor sig igennem arkitekturen.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 18'

Facebook