Tai chi, James Bond og Abekongen

Det starter allerede før indgangen. Vi er tvunget til at stå i kø på den røde løber. Den burde ellers signalere en slags eksklusivitet. Men som det er gået med flyrejsens serviceoplevelse, sådan er det også her.

To kvinder i stramme frisurer beordrer os til at tage skoene af, fjerne mobiltelefoner og efterlade vores tasker. De er bestemte og uden et smil.

På holdet af undersåttere
Dernæst inddeles vi i to hold. Jeg havner på holdet at undersåttere, som frem for at sætte retningslinjer for samfundet skal lære at efterleve dem.

Vi instrueres af to seriøse trænere, en mand og en kvinde. Vi ser videofilm, vi gentager replikker, vi skriver ned.

Det er regler, som kunne stå i en moderne version af Emma Gad:

“Du skal opføre dig pænt”.

“Du må ikke kaste med affald”.

“Du skal behandle de ældre godt”.

De er som sådan ikke knyttet til nogen specifik ideologi, men denne totalperformance handler om ideologier, eller mere præcist om den måde, hvorpå samfundet går ind og påvirker det enkelte menneske.

Kommunisme og kapitalisme
Kunstneren bag værket, Liina Siib, er som ester vokset op under kommunismen og har siden oplevet skiftet til kapitalismen, og hun synes de to ideologier deler en række træk.

Begge inddeler befolkningen i undersåttere og ledere, og i begge sørger lederne for at holde undersåtterne beskæftiget, kapitalismen i kraft af forbrug og underholdning, mens kommunismens strategi er at holde folk beskæftiget med alle mulige aktiviteter.

Og det er det, man genkender under træningsprogrammet.

Der er ikke et ledigt øjeblik til (kritisk) refleksion. Vi skifter hurtigt mellem at lytte, gentage, lytte, gentage, skrive ned, gentage, lave gymnastik-øvelser, lytte mere og så videre.

Og selv om vi er villige ofre, så synes jeg trods alt, at legen virker.  Man får fornemmelsen af de mekanismer, som går ind og påvirker én til at agere på en særlig måde og forstå én selv på en særlig måde. 

Mangfoldighed, møder og muligheder
Vi skal dog ikke tro, at det her kun handler om kommunisme og kapitalisme. Vores nordiske samfund er ikke udelukket fra kritikken.

I performancen bliver Malmø sat på spil som konkret eksempel på en aktuel og nær ideologi. Byens slogan om mangfoldighed, møder og muligheder inkluderes i installationen som et eksempel på, hvordan de nordiske samfund iscenesætter en bys identitet og dermed dens beboere.

Øst møder vest
I øvrigt er denne performative totalinstallation dog præget af mere eksotiske og ofte absurd-humoristiske sammenstød mellem kulturer, typisk den kinesiske og den amerikanske, som et billede på globaliseringens mærkværdige kontraster.

Afslutningen på vores træningsprogram består for eksempel i at udføre heroiske gestikulationer til akkompagnement af Pet Shop Boys’ Go West, og de levende tableauer, vi møder ude i den fiktive verden, er ligeledes opfindsomme blandinger af øst og vest, kommunisme og kapitalisme.

Tai Chi, James Bond og Abekongen
Der er mahjong-spil og tai chi-øvelser iført amerikanske sneakers. Der er skønhedssaloner, hvor plakater forklarer, at partimedlemmernes koner er de kønneste. Der er en udstilling med kinesiske rifler og pistoler, og en montre, der hylder James Bond og den gyldne pistol (hvis titelsang vist nok musikalsk akkompagnerede øvelserne for dem, der var blevet udvalgt til ledere).

Og til den kinesiske forestilling om Abekongen (som drager mod vest) serveres en lille sjus af servitricer med Las Vegas-hovedbeklædning.

Det er omfattende, gennemført, humoristisk og imponerende for Lillith Performance Studio at kaste sig over et så stort projekt, og eftersom de har lagt to års produktionstid i værket, kan man sige, at de deler noget af æren med kunstneren Liina Siib. Om man bliver mere kritisk bevidst, er jeg usikker på, men jeg synes totalteatret giver et godt indblik i en aktuel absurd virkelighed, hvor man faktisk ikke ved, om man befinder sig i øst eller i vest, men helt sikkert er et eller andet sted midt i det hele og ikke helt på afstand af eller uden for.