Ny Landart-biennale ved Løgstør

“Hvorfor laver man ikke længere brændenældesuppe? Fordi den har mistet sin værdi.”

Kirsten Dufour, kunstner og medlem af Nørrekærbiennalens komite, peger i en simpel og spontant formuleret sætning på de forandringer i vores (mad)kultur, livsstil og industri, der har ført til en hverdag, hvor vi tilskriver og fraskriver tingene omkring os værdi. Hvad er værdsat, hvad er ikke, og hvorfor er det i det hele taget sådan? Det hører blandt spørgsmålene på Nørrekærbiennalen, der kredser om tematikkerne land og landbrug, natur og kultur, tradition og teknologi.

”Beliggenhed er det halve budskab”
I Vesthimmerland – på hævet fjordbund med diger ud til Limfjorden – flades jorden ud i et åbent rum, der giver vinden og solen frit spil. Her ligger LAND, et 625 m2 stort jordlod indstiftet af kunstnergruppen N55, der fungerer som en ø midt i et kulturlandskab. Det er her Nørrekærbiennalen finder sted.

Få hundrede meter herfra udgravede arkæologer i 1970erne Danmarks eneste kendte boplads fra Bronzealderen – dokumentation for et 3-4000 år gammelt lille samfund, hvis eksistens baseredes på fiskeri og et begyndende agerbrug.

“Selve historien bag LAND er vigtig. Det ligger i et fladt miljø med opdyrket jord, hvor man river hegn ned i forbindelse med den industrialisering og produktion, der finder sted. I disse processer lider naturen, der opstår forurening og grundvandet ødelægges, og vi ønsker at sætte fokus på, at tingene kan gå den anden vej,” udtaler Dufour i forbindelse med de tanker, der ligger til grund for biennalens tematiske fokus.

Nørrekærbiennalens mission består i, igennem kunsten, at stille skarpt på og rykke ved de tankemønstre og mekanismer, der eksisterer i et samfund hvor maksimering inden for produktion og økonomi synes som et altoverskyggende credo. En tilstand, som ifølge biennalens arrangører har ubalancen i forholdet mellem menneske og natur til følge, og som har resulteret i et homogent landbrug og landskab, der ikke kun skal tilskrives dette specifikke stykke jysk terræn, men Danmark generelt.

Biennalen som rum for undersøgelse

Biennalen som format kommer i store og små størrelser, og ligesom dette års Sommerskulpturby Søby biennale på Ærø, udmærker Nørrekærbiennalen sig ved sin afsidesliggende lokalitet og centrering om det intime og lokale.

Med et enkelt tema og begrænset deltagelse ønsker skaberne at biennalen skal ”fungere som et laboratorium, en undersøgelse, ikke kun i kunsten, men også i den praktiske verden” lyder det i præsentationen.

“Undersøgelsen og eksperimentet består i at vi under biennalen går ud og arbejder aktivt med tematikkerne i værkerne og projekterne: hvordan fungerer de? Kun i sig selv, eller lytter folk til os? Sagt med Geir Tore Holms ord så er biennalens eksperimenterende karakter udtryk for en æstetik i udvikling,” siger Dufour i denne sammenhæng.

Hun beretter at biennalens praktiske karakter helt konkret består i at involvere publikum i forløbet, at vække nogle tanker i dem omkring deres omgivelser og promovere bæredygtighed, så de på baggrund af kunstoplevelser kan tænke ’hvordan kan jeg bruge det her i min hverdag?’ Udover landart-genrens egen processuelle karakter, kan man som gæst derfor selv tage del i biennalens forløb i dens udbudte workshops.

I en enkelt formuleret sætning sigter biennalen derved efter at minde omverdenen om, at der er noget vi har glemt – naturens rigdom.

Nørrekærbiennalens program
Med besøg fra skandinaviske kunstnere fra Danmark, Norge og Sverige, der arbejder inden for netop landart og kunst med socioøkonomiske og bæredygtige elementer, præsenteres et program med stedspecifikke værker, installationer, digtoplæsning, performance, filmvisning og aktiviteter med rod i udforskning af naturen og bæredygtig teknologi.

På en allerede initieret workshop, der ledes af byggemester Kåre Løvoll, er man godt i gang med at etablere læ ved at bygge en gamme, som er tiltænkt som en bo-skulptur til fri afbenyttelse, og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi fra Thy vil etablere energiforsyning i form af et solcellepanel og en lille vindmølle, der både skal forsyne energi til kunstværket Lygtepæl og almindelig madlavning.

Med de nævnte projekter ønsker biennalen blandt andet at levere et modsvar til fokusset på ’samfundsøkonomisk vækst’, der efterhånden er blevet en politisk mantra, ved at sige ”måske skal vi ikke have vækst, måske skal vi have noget andet,” som Dufour formulerer det.

Det er dette ’andet’ kunstnernes visualiseringer favner om.

Nørrekærbiennalens deltagere er:
Gammelbygmester Kåre Løvoll (NO), billedkunstnere Geir Tore Holm, Søssa Jørgensen (NO), Joar Nango (NO) og Mogens Otto Nielsen, kunstnergruppen Kultivator (SE), kurator Hilde Mehti (NO , forfattere Gerd Laugesen og Liv Nimand Duvå, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Thorupstrand Kystfiskerlaug, Limfjordsmuseet i Løgstør v/naturvejleder Thomas Johansen m.fl.

Se detaljeret program for Nørrekærbiennalen her.