Kunstakademiets Billedkunstskoler tager afstand fra sexchikane, krænkelser og mobning

Kunstakademiets Billedkunstskoler tager afstand fra sexchikane, krænkelser og mobning

Festsalen på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Foto: Anu Ramdas

Der har i medierne den seneste tid været fokus på sexchikanesagen på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Nu tager Kunstakademiet afstand fra og beklager hændelserne.

Politiken bragte i starten af november en række artikler, hvori tre tidligere studerende og en tidligere lektor beskriver sexchikane, mobning og krænkende adfærd begået af en tidligere professor på en afdeling på Kunstakademiet over for afdelingens studerende.

I en pressemeddelelse fra Kunstakademiets Billedkunstskoler lyder det nu:

”Kunstakademiets Billedkunstskoler tager på det kraftigste afstand fra de hændelser, der beskrives i artiklerne. Den kultur, de studerende og lektoren beskriver, tolererer Kunstakademiets Billedkunstskoler ikke, og Kunstakademiet beklager dybt over for de studerende, der har oplevet krænkelser, sexchikane og mobning. Det er kunstakademiets ansvar, at der er et trygt og ansvarligt studiemiljø på alle uddannelsens afdelinger.”

Konstitueret rektor Henriette Heise udtaler:

”Jeg er meget berørt over at læse om de oplevelser, de tidligere studerende har haft, og jeg synes at de er meget modige at stå frem, så vi kan tale om det. Og generelt vil jeg sige, at det understreger nødvendigheden af alle de overvejelser og diskussioner som #metoo-bevægelsen har medført. På længere sigt tror jeg, at det vil medføre en bedre kultur på kunstskolerne og i kunstverdenen.”

Kilde: Kunstakademiets Billedkunstskoler

Læs mere om Kunstakademiets adfærdspolitik mod seksuel chikane her

På kunsten.nu har vi også haft fokus på sagen:

Læs Matthias Hvass Borellos klumme om tavshedskultur på billedkunstscenen her

Læs tidligere rektor på Kunstakademiet Sanne Kofod Olsens debatindlæg om tavshedspligt og tavshedskultur her

Del artiklen

'Kunstakademiets Billedkunstskoler tager afstand fra sexchikane, krænkelser og mobning'

Facebook