Årets akademimedaljer går til…

Årets akademimedaljer går til…

Akademiets lokaler på Charlottenborg Slot i København. Foto: Tim Høgsberg

Præmiering

Tildeling af Det Kongelige Akademiraads medaljer

Mette Winckelmann, Henrik Plenge Jakobsen, Ann Lislegaard, Viera Collaro, Per Bak Jensen

Det Kongelige Danske Kunstakademi
Se kort og tider

For to hundrede og enogtressindstyvende gang uddelte Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner torsdag den 26. marts deres hædersmedaljer til kunstnere, arkitekter og kunsthistorikere, der har udmærket sig i særlig grad.

15 personer kunne torsdag den 26. marts skridte stolte og hædrede over de bonede gulve på Charlottenborg Slot i København. Det skete, da Det Kongelige Akademiraad traditionen tro uddelte i alt 11 hædersmedaljer til kunstnere og arkitekter.

Thorvaldsen Medaillen
Thorvaldsen Medaljen er den højeste udmærkelse, Akademiraadet tildeler en billedkunstner, og den gik i år til Viera Collaro og Per Bak Jensen. De modtog medaljen for deres “fremragende arbejde inden for den frie kunst”; Viera Collaros for sine “enkle, fokuserede og yderst præcise værker” og Per Bak Jensen for sit fotografiske virke og “knivskarpe motiver”.

Læs KUNSTEN.NU’s anmeldelse af Per Bak Jensens aktuelle udstilling

Eckersberg Medaillen
Eckersberg Medaljen gives til en “indsats af høj kvalitet inden for den fri eller bundne kunst” og tildeltes i år blandt andre billedkunstnerne Henrik Plenge Jakobsen, Ann Lislegaard og Mette Winckelmann.

Ann Lislegaard for “en matrix af objekter, billeder, idéer og digital data, som både føles suggestiv og engagerende som kunst, men som også adresserer vigtige problematikker i vores hverdag og samtid.”

Henrik Plenge Jakobsen modtog medaljen for “sit imponerende generalieblad over udstillinger, offentlige udsmykninger, events og performances”.

Og Mette Winckelmann for “sin evne til at komponere visuel, mentalt stimulerende metafysik.”

Læs KUNSTEN.NU’s portræt af Mette Winckelmann

Der uddeltes også Eckersberg-medaljer til:

- CUBO Arkitekterne Peter Dalsgaard, Bo Lautrup, Ib Valdemar Nielsen og Lars Juel Thiis
- Arkitekt Carsten E. Holgaard
- Arkitekt og fotograf Christina Capetillo

Bindesbøll Medaljen gik til KOMPLOT Design v./ industriel designer Boris Berlin og arkitekt Poul Christiansen.

N.L. Høyen Medaljen tilkendtes kunsthistoriker Lars Dybdahl og arkitekt Kent Martinussen.

Præmiering

Tildeling af Det Kongelige Akademiraads medaljer

Mette Winckelmann, Henrik Plenge Jakobsen, Ann Lislegaard, Viera Collaro, Per Bak Jensen

Det Kongelige Danske Kunstakademi
Se kort og tider

Kommentarer

Del artiklen

'Årets akademimedaljer går til...'

Facebook