Kip så med det

Kip så med det

Hesselholdt & Mejlvang: Hope NOT Fear, 2016. Arbejdermuseet. Foto: Lars Arnfred Fynboe

Hesselholdt & Mejlvangs røde faner er del af udstillingen En blank og vårfrisk dag på Arbejdermuseet i København. Udstillingen kan ses til og med 15. januar 2017.

Foruden Hesselholdt & Mejlvang deltager Gitte Juul, Gavin Turk, Thierry Geoffroy, Christian Falsnæs og Mads Westrup. Emil Elg blev ekskluderet fra udstillingen, da han ved sin oplæsning i museets festsal kaldte partileder Mette Frederiksen racist.

Flaget, selvfølgelig. Hver dag er en flagdag. Hver dag er en fest?

Naturligvis flager vi ikke kun ved festlige anledninger, som når der er fødselsdag i kongehuset eller blå himmel over kolonihaven. Flag er en måde at tale med hinanden på til søs, måske som gøs for et orlogsfartøj, der ligger for anker. Signalflag er nogle gange det eneste, man har.

Flaget kan være en hvid klud eller en forreven skjorte, lemfældigt påhæftet en kæp i ly bag barrikaden. “Indstil angrebet! Vi overgiver os!”. Flaget kan være et blodrødt klæde, som arbejderbevægelsens stoute fane. Flaget kan være sort som anarkistens mørke nat.

Et sort flag ser godt ud med hvid sne som baggrund. Hvid sne er der masser af på polerne, hvis kulde gør disse egne lidet tilgængelige. Man kan, i moderne tider, ankomme med helikopter, hvis man vil plante et flag, og det ville Santiago Sierra, som sidste år tog turen til Nordpolen såvel som til Sydpolen.

Santiago Sierra: Black Flag (North Pole), Nikolaj Kunsthal, 2016. Udstillingen kan ses til og med den 13. november 2016. Courtesy Santiago Sierra Studio og a/political.
Santiago Sierra: Black Flag (North Pole), Nikolaj Kunsthal, 2016. Udstillingen kan ses til og med den 13. november 2016. Courtesy Santiago Sierra Studio og a/political.

Med sig havde han anarkistens sorte flag. Det sorte flag, den sorte farve i det hele taget, har siden 1880’erne været associeret med anarkisme, ikke mindst på grund af det franske tidsskrift Le Drapeau Noir, som udkom i årene 1880-1882. Det sorte flag handler om, at man ikke vil underlægge sig eksempelvis national lovgivning og myndigheder. Derfor er det yderst interessant, at det var det sorte flag, som kunstneren plantede.

Som bekendt har flere lande gennem århundrede gjort krav på Det Arktiske Ocean ved Nordpolen. Hvem ejer dette umådelige ingenmandsland af sne og is? Hvem må lave olieboringer? Canada, USA, Rusland eller os? Vi taler om et område på cirka 900.000 kvadratkilometer. Det danske rigsfællesskab (Danmark, Grønland, Færøerne) har, i konkurrence med de førnævnte lande, stillet krav om områderet til FN. Det forventes, at FN’s Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) tidligst i år 2027 har færdigbehandlet sagen.

Det Arktiske Ocean er i øvrigt også stedet, hvor havisen smelter og dyrene trues. Narhvaler og hvalrosser plejede at trives hér. Nu kommer industrifiskerne og trækker tunge trawl-net henover havbundens koldtvands-koraller og søfjer.

Der er meget at komme efter. Så nationerne må afsted for at sætte deres flag. Som om det gjorde en forskel; hvem ved. I dette mylder af nationalflag plantede kunstneren sit sorte.

Vis mig dit flag
Vis mig dit flag, og jeg skal sige dig, hvem du er. Nationalflag bærer typisk et symbol, som kendetegner den pågældende nation. Tag nu Canada. Kan man tænke Canada uden fluks at associere ahornsirup? Canadierne har på deres flag netop et 11-takket blad fra et ahorntræ, også kaldt et lønneblad (dansk) eller maple leaf (engelsk). I forhold til gamle Dannebrog, så er canadiernes flag en nymodens ting.

I lang tid brugte Canada nemlig Storbritanniens Union Jack, der er en sammensætning af Englands Skt. Georgs-kors og Skotlands Skt. Andreas-kors. I tre tiår diskuteredes redesign af nationalflaget. I 1964 besluttede det canadiske parlament sig for George Stanleys design med rødt lønneblad på hvid baggrund, og året efter blev flaget officielt godkendt af dronning Elizabeth II. Ja ja, der er ingen der har sagt, at det skulle være nemt. Flag er både æstetik, historik og politik.

Hvorfor har EU’s flag for eksempel tolv stjerner? Er det tolv disciple eller hvad? Vi er jo cirka 27 medlemslande, så hvorfor ikke én stjerne pr. land. Nej vel, det ville ikke se pænt ud. Stjernerne ville blive for gnidrede. Desuden kan lande som bekendt ikke bare melde sig ud, der er også dem, som prøver at komme ind, og det bliver noget værre rod, hvis flaget hele tiden skal ændre sig. Så siden 1986 har de tolv gule stjerner på den blå baggrund officielt været flaget for EU. Før da, fra 1955 og frem, var det flaget for Europarådet.

Efter sigende symboliserer EU-stjernerne Jesu tolv apostle, himlens tolv stjernetegn, årets tolv måneder og dagens tolv timer. “Time og dag og uge, dem får vi lov at bruge. / Stjerne og sol og måne, dem får vi lov at låne,” som Anne Linnet synger, og Johannes Møllehave skrev.

Meriç Algün Ringborg: Promotion Europe (detalje), ARoS, 2016. Courtesy Meriç Algün Ringborg. Foto: Ole Hein Pedersen
Meriç Algün Ringborg: Promotion Europe (detalje), ARoS, 2016. Courtesy Meriç Algün Ringborg. Foto: Ole Hein Pedersen

Det er jo meget tilforladeligt. Alligevel viser Meriç Algün Ringborgs værk, Promotion Europe, som aktuelt er udstillet på ARoS, at de gode mennesker i Bruxelles burde få sig et bedre PR-bureau og en stærkere visuel identitet. Kunstneren har indsamlet intet mindre end 170 stykker merchandise med det ellers så fine logo. Som de ligger dér, på hver sin solgule piedestal, så virker den ene mere kikset end den anden. En af de værre er den, hvor EU’s flag sidder på en hagesmæk, så man savler ned på kredsen af de tolv.

Hæng det
Det er altså ikke bare, hvordan flaget ser ud. Det er også, hvor man placerer det, og hvad man gør med det. Om man for eksempel brænder det som provokation og i væmmelse over den nation, forening, institution eller ideologi, som flaget repræsenterer.

Man kan også sætte sit flag på halvt. Det er, som bekendt, når nogen er død, og der sørges respektfuldt. Man må ikke lade Dannebrog hænge ude efter solnedgang, og man må ikke lade det røre jorden. Dét véd enhver spejder, der også kan synge til.

Ved flaghejsning eksempelvis Der er ingenting der maner (Axel Juul), og ved flagnedhalning eksempelvis Fra himlen er du faldet (B.S. Ingemann). Som sprød Blåmejse, Risskov Piger under Aros Division, ved den store jyske sommerlejr blev jeg da klemt om brystet, når vi i hundredvis sang med.

Nu også som kunst
Sådan set er det ikke noget nyt, at billedkunstnere interesserer sig for flag. Længe har kunstnere kommenteret og produceret flag. Blandt de meste kendte er Alighiero e Boettis mange nationalflag-verdenskort-tæpper med smæk på koloritten for både vand og land; und dig selv at lave en billedsøgning på ‘boetti flag’. Boetti er født i krigsåret 1940 og døde i 1994.

Herhjemme er Sven Dalsgaard en ypperlig flagkunstner. Han er født lige før Første Verdenskrig i 1913 og døde i 1999. Det ville være upassende, i en bisætning, at introducere Dalsgaards oeuvre, men tag til Randers Kunstmuseum, for der kan man se det selv.

Egentlig vil jeg tale om de aktuelle flag-kunstnere: Nyligt kunne man hos Galleri Nicolai Wallner i showroomet bese Jonathan Monks parafrase over Boettis flag. Desuden viste Galleri Tom Christoffersen i sidste måned udstillingen FLAG af Gudrun Hasle, som med denne udstilling tilsyneladende ikke længere laver kunst, der kun handler om hende selv, for denne gang havde hun, på reststoffer som viskestykker, broderet Dannebrog. Hun har broderet fra 2011 til 2016. Det blev til 51 flag.

Nævnes bør også Ismar Cirkinagic for udstillingen Ocean Europe på Esbjerg Kunstmuseum tidligere i år. Cirkinagic drømmer, måske, om et Europa uden grænser. I al fald har han studeret samtlige europæiske nationalflag og via affotografering og aflæsning af CMYK-koder lavet dem om til monokromer.

Læs Lisbeth Bondes anmeldelse her

Rart som en regnbue
Når de hænger samlet i en udstilling, så giver det et blidt og svømmende udtryk. Kontrasterne er opløst, og symbolladede figurationer som ørne, måner, stjerner, kors, nøgler og kroner er pist borte. Det danske flag er lyserødt, og det tyske flag er brunt. Hvis man i udstillingen bevægede sig gennem rummene med de store monokromer, så var det rart som en regnbue.

Det kunne være interessant, hvis disse 50 europæiske (demokratisk monokrome!) flag kom op at hænge i Bruxelles, så EU’s parlamentarikere, administratorer og lobbyister til hverdag kunne få fornøjelsen af Cirkinagics fine værk.

Hesselholdt & Mejlvang: Hope NOT Fear (detalje), Arbejdermuseet, 2016. Courtesy Hesselholdt & Mejlvang. Foto: Lars Arnfred Fynboe
Hesselholdt & Mejlvang: Hope NOT Fear (detalje), Arbejdermuseet, 2016. Courtesy Hesselholdt & Mejlvang. Foto: Lars Arnfred Fynboe

Endelig er der flag-specialisterne Hesselholdt & Mejlvang (aka Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang), som på invitation fra Arbejdermuseet har flikket en stor rød fane sammen, to faktisk. De er for tiden udstillet i museets kælderrum, der viser skiftende udstillinger med samtidskunst.

Flaget, som præsenteret af Hesselholdt & Mejlvang, har jeg lyst til at kippe med. Det er optimistisk, men ikke nødvendigvis naivt. Det er stort. Så stort, at vi skal være flere om at bære det gennem gaderne.

Skident flag
Men nu ikke mere af al denne alvorssnak om fællesskabs-følelse, nation-branding og territorial-markeringer. Jeg vil runde af med en lille remse, som mine børn lærte sig i børnehaven, og som de, ved passende lejligheder, stadig kan finde på at istemme. Den lyder sådan her: “Pigernes flag er rødt og hvidt, drengenes flag er møgbeskidt”. Remsen kan varieres efter behov. Ligesom flag.

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener.

Hesselholdt & Mejlvangs røde faner er del af udstillingen En blank og vårfrisk dag på Arbejdermuseet i København. Udstillingen kan ses til og med 15. januar 2017.

Foruden Hesselholdt & Mejlvang deltager Gitte Juul, Gavin Turk, Thierry Geoffroy, Christian Falsnæs og Mads Westrup. Emil Elg blev ekskluderet fra udstillingen, da han ved sin oplæsning i museets festsal kaldte partileder Mette Frederiksen racist.

Kommentarer

Del artiklen

'Kip så med det'

Facebook