I papirets dyb

Vis billedserie

I papirets dyb

En arbejdende Peter Callesen med sit yndlingsmateriale: A4-papiret. Foto: Anders Sune Berg

Kunstneren Peter Callesen er et paradoks. Dybden er papirstynd og mennesket klædt af til skindet. I foråret modtog Peter Callesen Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendie.

Han er mest kendt for sine pertentligt udførte papirværker med tung symbolik, hvor død konfronteres med liv, og papiret får liv for øjnene af én. Men Peter Callesen har været langt omkring før mødet med A4-papiret. Den røde tråd har været en indadvendt kunstner med hang til store tanker og en naiv insisteren på at konfrontere det umulige og sin egen ensomhed.

Half Way Through (2006). Foto: Anders Sune Berg
Half Way Through (2006). Foto: Anders Sune Berg

Lidt pap og meget tid…
"Jeg er vokset op ude på landet. Min mor var hjemmegående, og min far havde et dambrug, så jeg var meget hjemme, havde meget plads og meget tid, kan man vel sige. Jeg har altid tegnet, malet og bygget ting… Som tiårig byggede jeg for eksempel en naturtro guitar af pap. Men det var først meget senere, at jeg brugte de evner som udtryk," fortæller Peter Callesen.

Han tog på kunsthøjskole på Langeland, gik på arkitektskolen i to år, Århus Kunstskole i et år, og sprang så endelig ud som kunstner og kom ind på Det Jyske Kunstakademi i 1994.

Videostill fra værket Dreamdriving (1998), hvor toilet agerer formel1-bil og gearstangen.. gæt selv.
Videostill fra værket Dreamdriving (1998), hvor toilet agerer formel1-bil og gearstangen.. gæt selv.
Meget krop og lidt tøj…
På kunstakademiet startede det med billeder malet med okseblod. Senere udviklede det sig til videoer og performances, der – som al mulig andet kunst i start-halvfemserne – handlede meget om krop og køn.

"Blandt andet en video, hvor jeg hyperventilerede i en griselunge, som derved lignede et vibrerende kvindeligt kønsorgan. En rigtig frækkert…" siger Callesen og griner.

Dream Driving er et andet tidligt værk, der udspiller sig på et wc-bræt, hvor Callesen sidder og styrer sin "racerbil" med wc-brættet og skifter gear med tissemanden, imens det hele selvfølgelig ryster derudaf og han ender i et styrt på gulvet. Disse tidlige eksperimenter blev dog ikke sigende for Peter Callesens kunstkarriere.

Videostill fra Little Peter Spiderman III, 30 min. performance, 1997.
Videostill fra Little Peter Spiderman III, 30 min. performance, 1997.
Mennesket i kamp med sig selv
Peter Callesen har aldrig gjort det let for sig selv. Og hans værker kom i højere og højere grad til at omhandle ham selv på akademiet.

Little Peter Spiderman (Lille Peter Edderkop) – en edderkop, der kæmper en sisyfos-kamp mod regnen, udviklede sig senere til, at det var ham, der kæmpede sig op af muren.

"Her møder vi det her element i mine projekter, hvor jeg bestemt ikke gør det let for mig selv – den her kamp." Og i London på Goldsmith College of Fine Art fortsatte han de næste tre år dette spor:

"Det var ret typisk for mine performances, at jeg var alene og kæmpede en håbløs kamp. Det er for eksempel tilfældet i Castle (1999), hvor jeg som konge med plastickrone går og bygger mit eget pap-slot over ti dage i januar og konstant kæmper imod vejret og ensomheden. Jeg er konge, men er nødt til at gøre det hele selv."

At gøre det umulige
Ensomheden har sammen med eventyret og den tabte barndom været gentagende spor i hans værker.

"Jeg fandt ind til et kunstnerisk sprog med de her store eksistentielle spørgsmål, der fungerer uden at blive patetisk, fordi legen og humoren hele tiden er til stede," forklarer Peter Callesen.

Castle, 10 dags performance. Foto: Kenneth Balfelt
Castle, 10 dags performance. Foto: Kenneth Balfelt
Folding, 25 min. performance. Odense International Performancefestival 1999.
Folding, 25 min. performance. Odense International Performancefestival 1999.

Han mener, det er generelt for mange af hans ting, at de indeholder en trodsig insisteren på at gøre det umulige. En naiv tro på at det nok skal gå, og at der i drømmen også er en form for sandhed.

"Det er selvfølgelig en meget romantisk tilgang," erkender han.

I papirets vold

Han kaster et blik ud af vinduet i værkstedet, hvor video-værker og performances har levnet pladsen til utrolige mængder papir. ‘Det er godt han ikke ryger,’ tænker jeg, imens jeg forsøger at holde hænderne i lommerne.

"Jeg er meget grebet af A4-papiret, fordi det er et minimalt materiale – det tætteste man kan komme på ingenting. Det er helt værdiløst. Vi har alle et forhold til det, men samtidig ligger vi ikke mærke til dets muligheder. På den måde er det ret overset, og det giver mig en stor kustnerisk frihed. Det er lettere at postulere store ting i et så ydmygt og minimalt materiale, fordi det ikke bliver storladent. Hvis mine ting var lavet i bronze, ville de fungere helt anderledes," forklarer han.

Hanging skin (2006). Foto: Anders Sune Berg
Hanging skin (2006). Foto: Anders Sune Berg
Holding on to myself (2006). Foto: Anders Sune Berg
Holding on to myself (2006). Foto: Anders Sune Berg

Peter Callesen var med på Amorph, en performancefestival i Helsinki i 2003 som konge. Til kataloget lavede han et papirslot, som publikum selv kunne klippe ud, men lavede det så utroligt detaljeret, at det reelt var umuligt at lave. Et drilleri, der startede hans fascination af A4-papiret:

"Hvor mine ting tidligere handlede om fejlslag, kom de nu til at handle mere om udfordringen af materialet. Jeg bliver trigget af den kamp med materialets natur."

I de dødes rige (2009). Foto: Anders Sune Berg
I de dødes rige (2009). Foto: Anders Sune Berg
Tro på papir
Men igen fylder de eksistentielle tematikker papirets ellers tyste overflade. Mennesker og dyr får liv og dør, forvandles, og står som frosset, bundet til papiret. Med et A4-ark udspilles store dramaer. Og her ligger det både storladne og underspillede i Peter Callesens praksis.

Fra den 19. september kan han opleves med en soloudstilling på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Og det er ikke tilfældigt. Menneskets kamp og de ekstitentielle spørgsmål i hans papirværker mere end berører religiøsiteten.

"Jeg betragter mig selv som troende, eller kristen om du vil, og det har altid været en del af mit liv. Jeg har også til tider været meget i tvivl, så derfor har det været interessant at tage hul på det, og her fokuserer jeg på nogle af de steder, hvor skoen trykker," forklarer Peter Callesen.

Jeg er ikke færdig med papiret
Som måske antydet er Peter Callesen ikke en kunstner, der trænger til et skub. Tværtimod. Arbejdsstipendiet skal bruges på at tænke sig om og gøre de ting, han længe har villet.

"En del af pengene vil jeg gerne bruge på en rundrejse i Asien for at studere andre kulturers forhold til papir og hvordan det indgår i arkitektur og så videre. Det giver mig lidt tid til nogle andre ting. Pauser er enormt vigtige i den kunstneriske proces, og jeg har altså haft meget travlt. Jeg tænker også lidt på at lave noget i keramik… eller et hus. Men jeg føler ikke, at jeg er færdig med papiret. Vi har stadig et mellemværende."

Peter Callesen
Født 1967 i Herning. Bor og arbejder i København.

Uddannelse:

1997-00 Goldsmiths College, London
1994-97 Det Jyske Kunstakademi, Århus
1993-94 Århus Kunstskole (grundforløb)
1990-93 Arkitektskolen i Århus

Aktuelle udstillinger med Peter Callesen:

4. juli - 20. september 2009
I midten af værket - Selvportrætter i dansk kunst fra 1900 til i dag
Rønnebæksholm, Næstved.

Kommende udstillinger med Peter Callesen:

5. september 2009 - 17. january 2010
KURS: HAVNEN
Kunstmuseet Køge Skitsesamling

19. september 2009 - 15. november 2009
Peter Callesen
Museet for religiøs kunst, Lemvig

25. november 2009 - 1. marts 2010
Peter Callesen
Trapholt, Kolding.

27. marts 2010 - 14. maj 2010
Kunsthallen Nikolaj, København

September 2010 - November 2010
Peter Callesen
Mjellby Konstmuseum, Halmstad, Sverige

Vinter 2010/11
Peter Callesen
Haugar Vestfoldkunstmuseum, Norge

Vis billedserie

Kommentarer

Del artiklen

'I papirets dyb'

Facebook