Dagens kunstværk er en ny serie på Kunsten.nu, hvor vi beder kunstnere og kunstfaglige om at fremhæve et kunstværk, der har gjort særligt indtryk. For 10 år siden var billedkunstner Ditte Ejlerskov i San Marco klosteret i Firenze. Her så hun for første gang billedet Bebudelsen.
”Det har hængt i en printet udgave på min ateliervæg i fire år og ventet på, at jeg skulle forstå, hvad det var, det ville mig”, lyder det fra Ditte Ejlerskov, da vi taler om det værk, hun har valgt til Dagens kunstværk.
Værket er et tidligt renæssancefresko (1440-1450), lavet direkte på væggen i San Marco klosteret i Firenze. Det er et stedsspecifikt værk, der er skabt til klosteret, og man ser det, når man går op ad en trappe i klosteret. Derfor er perspektivet i maleriet lidt mærkeligt, når man ser det lige på, fordi det er skabt til at blive oplevet nedefra.
På billedet ser man Jomfru Maria og ærkeenglen Gabriel, der kommer og fortæller, at hun skal føde Jesus.
”De to figurer ser ret ens ud, uden karaktertræk og er på en måde ligeværdige. Der er ikke mere i værket, end at de kigger på hinanden, men det er som om, det er tilstrækkeligt. Der er en stilhed i ’scenen’”, fortæller Ejlerskov.
De to personer i billedet er malet i størrelsesforholdet 1:1, men fremstår unaturligt store i forhold til de arkitektoniske elementer i billedet. Og det er disse forhold, der har udmærket sig for Ejlerskov:
”Det er maleriets mærkelige rumlighed, jeg er interesseret i og dets figurrelation, som jeg bruger som ramme eller dynamik i de skitser, jeg arbejde med for tiden. Jeg arbejder kun sjældent med store figurative malerier, men har altid malet de repræsentative billeder i små formater, der relaterer lidt distanceret til skærm, magasin, reproduktion. At arbejde med en helt opbyggelig scene på samme måde som Fra Angelico er noget, jeg længe har forsøgt at nærme mig”.
Bebudelsen som fundament
Ditte Ejlerskov har i mange år arbejdet med billeder, der relaterer sig til internettet; mails, som hun laver billeder ud af, mainstreamkultur og popdivaer. Hun har også lavet store, abstrakte malerier, der er en del af det, hun selv kalder en ‘cleansing-periode’:
”Jeg har været interesseret i stilhed, farvehealing og nærmest meditation i maleriet efter en hektisk periode med det repræsentative maleri”.
“Jeg troede repræsentations-maleriet helt havde selvdestrueret i min praksis, hvor nogle malerier helt blev til flimmer af opskårne og vævede lærreder, og hvor andre malerier nærmest smeltede, mens jeg malede dem. Jeg indser nu, at det ikke var værktøjet (det figurative), men mine valgte tematikker og motiver, der imploderede mellem hænderne på mig og tog mig dybt ind i et abstrakte maleris logik”.
Om man kommer til at se Ejlerskovs inspiration af Bebudelsen i hendes kommende værker, må tiden vise. Men hun fortæller afslutningsvist, at hun har to figurer på skrivebordet sit atelier, der befinder sig i et renæssanceagtigt 3D rum. De to figurer har en relation til hinanden og er placeret med samme afholdenhed og tomhed som Fra Angelicos figurer i klosteret.
