Som cubansk kunstner i Danmark har Odey Curbelo et andet blik på landskabsmaleriets tradition. Rasmus Vestergaard har mødt Curbelo til en snak om maleriet og den aktuelle soloudstilling på Skive Kunstmuseum.
Ønsket om atindfange naturens inderste væsen er en af de ‘røde tråde’ i kunsthistorien. Deter i dette landskabets billedspor, atSkive Kunstmuseum i øjeblikket viser udstillingen DEEP FIELD af den cubanskebilledkunstner Odey Curbelo. Ud over malerierne er kunstneren ligeledes mandenbag en kurateret særophængning af landskabsmalerier fra museets ældre samling.
Den maleriske proces
Bag dine værkerer et stort malerisk drive – men hvilkenstatus har den maleriske proces i forhold til det maleriske resultat, altsåmotivet?
”Detmaleriske er en måde at se billeder på, men det er også et ideal for hvordan etmaleri skal se ud – nærmest som en ‘billedets arketype’. På DEEP FIELDundersøger jeg det maleriske på en ‘uncanny’ måde. Jeg vil gerne udforske hvad,der rent visuelt får et maleri til at virke.
Jeg har lavet en række billeder,der i sin form skal understreger, at de er billeder. Landskabsmaleri er prægetaf vores forestillinger om fx skønhed og sensibilitet, hvorfor jeg i denneudstilling har været bevidst om at lade sådanne æstetiske kategorier løber igennem alle værker i stedet for at undgå dem.”
Sideløbende med bevidstheden om landskabsmalerietsimplicitte værdikodeks, så arbejder du med landskabet ud fra en dynamisk optik.Er landskabet en mental tilstand, som du (vi) kan søge ind i? Og, kan ditmaleri i den optik forstås som et ‘procesmaleri’?
”I minkunstneriske praksis er selve processen en del af kernen. Mine malerier er udvikletover tid, i en ‘skabelses-proces’, hvor værkerne holdes åbne i forhold til denmetode, jeg har valgt.
Til denne udstilling har jeg anvendt en kompleks arbejdsmetode,der betød, at mit arbejde med materialerne kunne svinge mellem detkontrollerede og ukontrollerede. Maleriets alkymi, malingens materialemæssigekvaliteter er sammen med ’uheldet’ og ’tilfældet’ afgørende redskaber for migsom billedkunstner.”
Landskabetsom scenografi
I din udstilling Masterof Hunt fra 2008 finder man en række teatralske tableauer, hvorlandskabet – i pagt med historiemaleriet – danner ramme om en tilsyneladendekonkret fortælling. Men for mig at se, er de mennesketomme landskaber i DEEPFIELD også scenografiske.
”Jeg serlandskabet i DEEP FIELD, som noget der opstået i en arbejdsproces – altså ikke somnoget der er bundet til en fast fortælling, eller en fortælling der vardefineret, før jeg begyndte at male. Landskaberne er portaler, der gør detmuligt at opleve et andet ‘billede’, så at sige et ‘indre’ billede aflandskabet. Så på den måde er mine malerier scener fra en personlig, intimrejse. De etablerer en fornemmelse af sted, men blot for at fremprovokere etandet landskab, et mere inderligt ét.
Dét, jeg har søgt i værkerne, eroplevelsen af det velkendte i stederne, men samtidig at lade stederne indeholdeen underliggende energi. Landskaberne rummer en skæv, eller måske nærmerefremmed energi, der lader os ane at landskabet, dét vi ser i billedet, måskeikke er hvad, det giver sig ud for at være.”
Er denne søgen efter ‘det fremmede’ i det velkendte forbundetmed, at du anvender serien som et grundelement i dit arbejde?
”Måske.Ved at arbejde i serier kan jeg få beskueren til at koncentrere sig om détspecifikke koncept, som jeg udforsker i værkerne. Men parallelt hermed er serien også en kunstnerisk strategi for mig: serien er en måde at kunne forstået koncept fra forskellige vinkler på en og samme tid. Det er ligesom en historie udfoldet i tid, som en håndklippet film, men i en cirkulær fortælling.Historien har ikke en begyndelse og ende, men igangsættes ved hvert blik på et af værkerne.”
Traditionennu
Historien, Traditionen(med stort H og T) er tydeligvis på spil i din kunst – i Skive endda såkonkret, at du har kurateret en ophængning af værker fra museets samling. Hvadbetyder traditionen, kunsthistorien for dig?
”At jeghar kurateret en del af museets samling er en handling, som synliggør traditionen,kunsthistorien som en essentiel del af min konceptuelle proces. Jeg ser entydelig dialog mellem billeder fra alle tider. Det er dét som min ‘aktivering’af Skive Kunstmuseums samling er rettet mod at understrege.
Traditionen er enlevende strøm af billeder, som uafbrudt synliggør nye aspekter ogproblematikker i maleriet – og mit maleri indgår i en visuel dialog med dennebilledtradition.”
Og, hvad med den cubanske billedtradition? Er den etkontrasterende forhold eller en arv, der aktiv spiller med i din kunst?
”Når jeg taler om ‘tradition’er det vigtigt for mig at understrege, at den er en konstruktion, som er tætforbundet med den vestlige kultur. Både den vestlige kulturs magt og måde, hvorpåvestens kultur er eksporteret til andre dele af verdenen. At jeg kommer fra entidligere europæisk, oversøisk koloni betyder, at Traditionen for mig altidvil være relateret til magtforholdet mellem center og periferi. Mere konkretbetyder det, at jeg tager del i den magtfulde visuelle arv, men samtidig søgerat blande dét, der kommer ‘udefra’ med dét kommer ‘indefra’.
Odey Curbelo er født i 1976 (Cienfuegos, Cuba) og er uddannet ved Instituto Superior de Arte, Cuba og Det Kongelige Danske Kunstakademi, Danmark.
Udvalgte soloudstillinger: TERRENA - Centro de Desarrollo de las Artes Visuales, La Habana, Cuba, 2009; Master of Hunt - Christoffer Egelund Gallery, København, Danmark, 2008.
Udvalgte gruppeudstillinger: Bomba - Centro de Arte Contemporaneo Wifredo Lam, La Habana, Cuba, 2010; Last Temptation - Co-Lab, København, Danmark, 2010; Plastilina- Centro Iberoamericano de Cultura, La Habana, Cuba 2008; Kunstnerenes Efterårsudstilling - Den Frie Udstillingsbygning, København, Danmark, 2007.
Desuden har Curbelo fået tildelt ophold i Det Danske Institut i Rom og har samarbejdet med blandt andre Düsseldorf Academy of Arts og at The Iceland.
Udstillingen DEEP FIELD på Skive Kunstmuseum ledsages af et katalog.
Rasmus Vestergaard er tidl. direktør for Skive Kunstmuseum.
