Gennem fire årtier har Nikolaj Kunsthal været et knudepunkt for samtidskunsten i hovedstaden. Det bliver markeret med jubilæumsudstillingen Nikolaj – Københavns Kunsthal 40 år, som dog fortsat er corona-lukket. Udstillingen byder på en række videoværker fra arkivet af blandt andre Marina Abramović & Charles Atlas og Peter Greenaway samt nyere værker af lokale kunstnere som Ditte Johanne Krogh Bertelsen, Uffe Isolotto og Anika Lori. Vi har talt med direktør Helene Nyborg Bay om stedets betydning på kunstscenen gennem de sidste 40 år.
Nikolaj Kunsthals bygninger har siden 1960’erne dannet ramme om samtidskunsten i København. Kunsthallen var blandt de første udstillingssteder til at omfavne videokunst på lige fod med de traditionelle kunstgenrer. Dette forhold til videomediet bliver reflekteret i den den nye jubilæumsudstilling Nikolaj – Københavns Kunsthal 40 år, der markerer fire årtiers tilstedeværelse på kunstscenen.
Jubilæumsudstillingen kan opleves frem til 9. maj (vi må så håbe, at den bliver tilgængelig for publikum). Udstillingen præsenterer otte videoværker fra perioden 1981 og frem til 1990, som bliver taget frem fra kunsthallens arkiv. Værkerne indgår i dialog med otte lokale samtidskunstnere, som hver især har skabt nye værker i relation til de ældre videoværker. De nye værker tæller blandt andet af videoer af Michael Richard og Ditte Johanne Krogh Bertelsen, keramikskulpturer af henholdsvis Klara Lilja og Ida Kvetny samt en scenografisk installation af Filip Vest.
For direktør af Nikolaj Kunsthal Helene Nyborg Bay er det en helt særlig udstilling, der byder på det bedste fra arkivet i samspil med en repræsentation af nyere videokunstnere: “Ved at lade de yngre kunstnere gå i dialog med ældre værker, er der skabt forbindelser, som får både ældre og nye værker til at fremtræde i nyt lys. Det har været super sjovt og overraskende at arbejde med – også fordi de yngre kunstnere har kunnet relatere virkelig godt og meningsfuldt til arkivvideoerne. På den måde bygger udstillingen i form af de enkelte værker bro over de fyrre år, der er gået siden åbningen af Nikolaj Kunsthal”.
Et tilbageblik på videokunstens rolle på kunstscenen
Da kunsthallen åbnede, var der mangel på udstillingssteder med samtidskunst, hvis man spørger Helene Nyborg Bay. Det var i sig selv medvirkede til, at kunsthallen fik en fremtrædende rolle, da man kunne vise nogle af landets mest betydningsfulde kunstnere. På åbningsudstillingen i 1981 kunne man blandt andet opleve kunstneren Sonja Ferlov Mancoba. Hun har efterfølgende haft en stor retrospektiv udstilling på SMK – Statens Museum for Kunst. Nyborg Bay ser dette som et eksempel på, hvordan kunsthallerne har været med til at bære de skabende kunstnere frem som en vigtig del af kunstmiljøets øko-system. Som hun ser det, spiller Nikolaj Kunsthal en betydelig rolle i denne henseende som en af landets største og mest besøgte kunsthaller, hvor gæster kan opleve nye talenter, og kunstnerne kan prøve kræfter med nye formater.
“Vi har i Nikolaj Kunsthal gjort meget ud af at vise de nyeste medier på kunstscenen gennem årene. Det var video og foto i 1980erne og 1990’erne. Det var formater, der siden har udviklet sig enormt, og som vi har støttet op om. Senest er virtual reality blevet et medie, som flere kunstnere eksperimenterer med, og som vi har på programmet,” siger Helene Nyborg Bay.
Hun vil samtidig gerne understrege den betydning, kunsthallen har haft for familiernes møde med samtidskunsten:
“Vi har en stolt tradition for at invitere kunstnere til at skabe udstillinger, der er særligt egnede til børn og voksne. Her er formidlingen noget helt særligt. Mange er glade for de udstillinger, og dem fortsætter vi selvfølgelig med at have. Det er Nikoline Liv Andersen, der står bag årets kommende familieudstilling til september, som vi er ved at planlægge og glæder os til”.
Corona og kunsthallen
Hvordan påvirker coronasituationen en institution som Nikolaj Kunsthal?
“Det gør den på rigtig mange planer. Først og fremmest fordi, der er mange ubekendte. Det gør, at alle må leve med ubesvarede spørgsmål og forskellige planer, der ændrer sig. Det går selvfølgelig ud over vores udstillinger, arrangementsprogram og de events, vi havde planlagt i foråret. Men til forskel fra første nedlukningsperiode oplever vi denne gang en stor overbærenhed og forståelse i forhold til at arbejde med deadlines, der hele tiden flytter sig.”
Nikolaj Kunsthal har imidlertid ikke planer om at forlænge den oprindelige udstillingsperiode, som løber frem til maj. Nyborg Bay forklarer: “Vi kan ikke blive ved med at skubbe vores program. Der skal også skal være plads til nye udstillinger. Det er blandt andet udstillinger med Lotte Nielsen og FOO/SKOU. I stedet dokumenterer vi alle udstillinger, sørger for at publicere fotos og formidler værker via digitale kanaler”.
Kunsthallen er, som så mange andre kulturinstitutioner, ramt af nedlukning på grund af coronasituationen. Helene Nyborg Bay vælger dog at fokusere på de positive sider af nedlukningen, alt imens de venter på, at publikum igen må komme indenfor.
“Jeg synes selvfølgelig det er utrolig ærgerligt, at kulturlivet er så hårdt ramt. Dette gælder hele vejen rundt, fra selvstændige kunstnere til store institutioner. Jeg kan også være bekymret for, hvornår publikum kommer tilbage igen. Jeg kan frygte, at det tager år, før vi igen når samme niveau som før corona-pandemien. Dette gælder især de mange internationale besøgende, som før nedlukningerne udgjorde omkring halvdelen af vores gæster. Når det er sagt, synes jeg også der er kommet gode ting ud af nedlukningen. Ikke mindst tror jeg, at vi i højere grad er blevet bevidste om, hvor meget kultur betyder for vores trivsel”.
