Sommerguide 2021 Østdanmark

Sommerguide 2021 Østdanmark

Jakob Jakobsen: Hospital for Selvmedicinering. Foto: Jacob Friis Holm-Nielsen.

Så er det atter sommer i Danmark – og tiltrængt er det, efter en lang vinter med nedlukning. Museer og kunsthaller landet over har også slået dørene op for et væld af spændende udstillinger, så uanset om din sommerferie ender med at byde på høj sol eller ustadigt, dansk sommervejr, er der gode muligheder for fantastiske kunstoplevelser i svalende skygge, eller i ly for sommerregnen. Redaktionen anbefaler her et udvalg af kunstoplevelser i Østdanmark, som du ikke må gå glip af!


Rønnebæksholm
Soil. Sickness. Society
23 jun – 31 okt
Udstillingsprojektet udfolder en række aktiviteter som performances, foredrag, sommercamps, folkekøkken, terapeutiske seancer og vandreture. Soil.Sickness.Society på og omkring Rønnebæksholm omhandler menneskets skrøbelighed, dyb naturlængsel og spiritualitet.

Kunsthal 44Møen
Gruppeudstilling: Brittle Power
5 jun – 5 sep

Udstillingen viser nyere og stedsspecifikke værker af bulgarske samtidskunstnere. Stemningen i Brittle Power svinger mellem illusion og virkelighed, rystet af drømme, antagelser og konstruerede bizarre utopier. De anvendte materialer og koncepter rejser fra fortiden til nutiden og udforsker legende principper, strukturer og vibrationer i forskellige roller, tider, positioner og karakterer.

Kunsthal Kongegaarden
Tinne Zenner & Eva La Cour: The visual inscription: Endangered and endangering
3 jul – 8 aug

Med øje for Korsørs beliggenhed ved havet, og byens historiske rolle som gateway til Nordatlanten ved Storebælt, vil Tinne Zenner & Eva La Cour skabe en stedspecifik viderebearbejdning af deres tidligere udstilling Arctic Stations, der forholder sig kritisk til Danmarks koloniale tilstedeværelse i Grønland.

Laure Prouvost: Above the claouds, 2021. Installationsfoto, Our elastic arm hold in tight through the claouds, Kunsthal Charlottenborg, 2021. Foto: David Stjernholm. Courtesy Laure Prouvost, Galerie Nathalie Obadia (Paris, Brussels), carlier | gebauer (Berlin, Madrid), Lisson Gallery (London, New York, Shanghai).

Kunsthal Charlottenborg
Laure Prouvost: Our elastic arm hold in tight through the claouds
21 apr – 8 aug
Lea Porsager: Stripped
12 jun – 8 aug

I Charlottenborgs nordfløj byder Prouvosts filmværk på hviskende, erotiske stemmer sammen med skrøbelige glasskulpturer, fisk der spiser hindbær, blomster der folder sig ud og et foruroligende mørke.
Vindmøllevinger i skiver, magnetiske bønnehjul og seksualiserede ikonmalerier er nogle af elementerne i Lea Porsagers udstilling, hvor besøgende møde værker, der udforsker grænserne mellem krop, viden og metafysik.
Læs vores anmeldelse af Laure Prouvost her.
Læs vores anmeldelse af Lea Porsager her.

Den Frie Udstillingsbygning
Emilie Bausager, Jean-Marc Routier og Michala Paludan: Kunstscenen.xyz – Milieu
25 jun – 19 sep

Kunstscenen.xyz’s Milieu er en udstilling om, hvordan rum ændres, når flere rum griber ind i hinanden. For udstilling såvel som værker er omdrejningspunktet, hvad der kendetegner det offentlige rum i skæringspunktet mellem natur og kultur, mellem æstetik, magt, automatisering og camouflage.

Skovhuset Kunst & Natur
Frejas Sal (Kultiverede landskaber og vilde haver)
26 jun – 29 aug

I Frejas Sal griber syv kunstnere og kunstnerpar fra ind- og udland fat i samspillet mellem det naturlige og det kunstige, den vilde og den tilpassede natur. Det er de glidende overgange mellem den kultiverede og vilde natur, der peger på nutidens natursyn. Det er et syn, der både beklager menneskets skyld i naturens sammenbrud, og som samtidig også viser, at mennesket kan fremhæve det smukke i naturen.

Lea Guldditte Hestelund & Ea Verdoner: Celeste, 2021.

Copenhagen Contemporary
30 jun – 5 sep: Celeste

Lea Guldditte Hestelund, komponist August Rosenbaum, komponist Cæcilie Trier og instruktør Ea Verdoner præsenterer en poetisk og tværæstetisk totalinstallation, der fletter lyd, skulptur, video, duft og performance sammen til en visuel og musikalsk fortælling, som inviterer publikum til at fordybe og fortabe sig. Tværæstetisk totalinstallation, som med syngende sten, spejlede kroppe, dufte, lyd, performance og poesi undersøger tidsbegrebet, kropserfaringer og følelsen af forbundethed.

Malmö Konsthall
Antiracist gazes: An Exhibition on the Power and Meaning of Images
27 jun – 15 aug

Illustrationer fra det antiracistiske kulturmagasin Mana, som behandler sociale problemstillinger fra et postkolonialt aspekt. Også forlaget Galago deltager med blandt andet satiretegninger.

Malmö Konstmuseum
(in)visible: konst ur queer-perspektiv
12 jun – 9 jan

Museets samling suppleres af materiale fra RFSL:s arkiv og Malmö Stadsarkiv præsenteres LGBTQ+-fortællinger med tilknytning til byen. Udstillingen bygger på en proces af samtaler og workshops med lokale kunstnere, forskere og unge, som trækker udstillingen uden for museets vægge, og rejser spørgsmål om fragmentering, rumlighed, krop og begær.

Glyptoteket
10 jun – 17 okt Michael Armitage – Beretning fra en analfabet
Armitage, der er født i Kenya, arbejder i spændingsfeltet mellem østafrikanske og europæiske traditioner. I Armitages monumentale oliemalerier sammenvæves politiske begivenheder, popkultur, sociale medier, folklore og personlige erindringer med mytologi og drømmelignende billeder.

Museet for Samtidskunst
Bobler – en kunstrute gennem byen
28 maj – 8 aug
Inspireret af boblen som en midlertidig afgrænset verden, hvor sociale normer opløses og tager nye former, har Museet for Samtidskunst fyldt byen med bobler af kunst. Fra en roterende hæk ved havnen i nord, til grusskulpturer på Musicon i syd, har 14 kunstnere fra atelierfællesskabet 51Cth i Trekroner skabt helt nye kunstværker til byen.

Tomás Seraceno: Event Horizon, Cisternerne, 2020. © Photography by Studio Tomás Saraceno, 2018
Tomás Seraceno: Event Horizon, Cisternerne, 2020. © Photography by Studio Tomás Saraceno, 2018

Cisternerne
Tomás Saraceno: Event Horizon
21 apr – 30 nov
Hvor tit har man lige sejlet gennem en kunstudstilling under jorden i mørke? Det er der mulighed for her, hvor man kan opleve Saracenos installationer og videoer i Cisternerne. Spindelvæv, kugler og spejle udgør grundelementerne i en et kunstnerisk univers, der henter stof fra filosofiens verden, biologi og sociologi.
Læs vores anmeldelse af udstillingen her

Louisiana
Arthur Jafa: MAGNUMB
21 apr – 31 okt

Jafa beskæftiger sig med misforholdet mellem dyrkelsen og forbruget af den sorte amerikanske kultur og de sorte amerikaneres sociale status i det amerikanske samfund. Udstillingen viser Jafas filmiske hovedværker, heriblandt et nyt videoværk skabt til udstillingen, sammen med en lang række værker i andre medier, hvoraf flere også er skabt til lejligheden.
Læs vores anmeldelse af udstillingen her

Del artiklen

'Sommerguide 2021 Østdanmark'

Facebook