Det skal du se! uge 3

Det skal du se! uge 3

Lukas Danys and Jan S. Hansen, POV på SIMIAN. Foto: Anastasia Karkazis.

Ugen byder atter på masser af spændende kunstoplevelser i hele Danmark. Redaktionen peger her på en håndfuld, som vi gerne selv vil se! Du kan også få det fulde overblik i vores Art Guide.

SIMIAN
20 jan – 31 mar, Lukas Danys & Jan S. Hansen: POV // Freja Sofie Kirk: The End

POV undersøger kløften mellem sansning og mental oplevelse i overvejelser om utilstrækkeligheden af teknologiske, videnskabelige, filosofiske eller spirituelle forsøg på at kortlægge dette gab.
Videoværket The End tager udgangspunkt i de måder, hvorpå fortællinger bruges til at navigere i virkeligheden. Filmen veksler mellem indtryk fra et fiktivt hospital og en simuleret operation.

Alice Folker Gallery
19 jan – 8 mar, Casper Aguila: Scaffold Softice

Aguilas værker fanger naturen og mennesker i sarte, næsten skrøbelige situationer, dog forbliver hans perspektiv både poetisk og råt. Gennem nye kombinationer af fotografi, skulptur og maleri skabes plads til genfortolkninger og nye materielle muligheder.

Collega
Fra 18 jan, Armours

Et intergenerationelt møde mellem Rikke Diemer og Anna Malicka, to kunstnere, der adresserer feministiske spørgsmål gennem deres mangefacetterede praksisser. Armours undersøger forholdet mellem kunstneren, husmoderen, organisatoren, bimboen og krigeren.

Esben Weile Kjær: Udsnit af Billboard 2 (fra serien Complete Collapse), 2022. Pressefoto, GLAS – Museet for glaskunst.

Glas – Museet for glaskunst
20 jan – 29 sep, LABYRINTEN

Udstillingen viser værker af 13 kunstnere skabt fra 1981 og til i dag og er opbygget som et labyrintisk forløb igennem museets udstillingssale. Gæsterne risikerer at fare vild og må vælge deres egen vej gennem LABYRINTEN og opdage værker af kendte kunstnere og unge talenter.

KH7 artspace
19 jan – 28 jan, Tender Steam Body

Mød seks af de tolv kunstnere, der normalt har til huse hos Corporum på Godsbanen i Aarhus. Deltagende kunstnere: Mikkel Kaldal, Rikke Helbo, Stefan Bakmand, Sidsel Seeberg, Frederik Rønde, Mikkel Carlsen.

Galleri Lene Bilgrav
19 jan – 24 feb, Anders Christian Eriksen: Til solen brænder ud

Anders Christian Eriksen bygger verdener. Indre landskaber oversat til maleriet, som sindet kan tage ophold i. Med en tegners sirlige hånd og i lag for lag af tynd akrylmaling, farveblyant og kuglepen konstrueres harmoniske landskaber uden hensyntagen til virkelighedens fejlbarlighed.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 3'

Facebook