Nogle gange er der noget i luften, noget der gør, at ting bliver sat i bevægelse.
2019 skulle blive året, hvor både Kvindernes Kunsthistorie og Den gode lange liste kom til verden. To initiativer der kaster lys på kvindelige kunstnere. Bag dem står henholdsvis kunsthistoriker Rikke Zinck Jensen og billedkunstner Pernille Kapper Williams. Den ene vil fortælle om fortiden, den anden vil sætte nutiden i system. Begge viser, hvordan en kunsthistoriker og en kunstner har taget sagen i egne hænder.
På de sociale medier er der sket en demokratisering af fortællingen om og synligheden af kvindelige kunstnere.
Rikke Zinck Jensen og Pernille Kapper Williams bruger begge sociale medier som udgangspunkt for deres projekter, og begge har ret personlige udgangspunkter, der sidenhen har vist sig at resonere med mange. Begge sætter lys på kunst skabt af kvinder.
Jeg møder Rikke Zinck Jensen og Pernille Kapper Williams på en café en grå februardag til en snak om kunstformidling, repræsentation og sociale medier.
Kvindernes kunsthistorie på de sociale medier
I slipstrømmen af #Metoo og deslige, har kvindelig repræsentation og (kunst) historieskrivning og formidling fået nye vilkår; Hvilke kunstnere, der skrives ind i historien, hvorfor, hvordan og af hvem er på vej til at blive mere mangfoldigt.
For hvem fortæller kunstens historie i dag? Hvem bestemmer hvad, der skal med, og hvad, der bliver udeladt? Historisk set har det været nogle udvalgte få, som har haft indflydelse på, hvem og hvad, der skulle skrives ind i kunsthistorien.
Når noget bringes frem i lyset, efterlades noget andet tilbage i skyggen. I denne skyggeside har kvindelige kunstnere i mange årtier befundet sig – og gør det til dels stadig, både på museerne og i historiebøgerne.
Kunsthistoriker Rikke Zinck Jensen har besluttet sig for at trække kvinderne frem fra skyggen, ind i lyset og ud på de sociale medier. Idéen om instagramprofilen Kvindernes Kunsthistorie havde ligget og ulmet hos hende i et års tid, inden hun endelig oprettede den i oktober sidste år.
”Instagram bliver sommetider udskældt for at være et overfladisk medie, men der er efterhånden flere, som begynder at bruge det til at dele indhold, der er fagligt, og som inviterer til fordybelse. Den bølge ville jeg gerne være med på”, fortæller hun og fortsætter:
”Idéen udsprang af en personlig interesse i historiske kvindelige kunstnere, som jeg har haft længe. Og den interesse ville jeg gerne dele med andre. Samtidig var det en mulighed for at fortælle om alle de her kunstnere, som har bidraget væsentligt til kunsthistorien, men som vi desværre hører alt for lidt om”
Nørdet, men ikke uvedkommende
Selvom Kvindernes Kunsthistorie udspringer af en personlig interesse og et simpelt ønske om at dele viden og interesse med andre, ligger der også en anden agenda bag. Profilens navn er f.eks. ingen tilfældighed:
”Selve titlen ‘Kvindernes Kunsthistorie’, kommer naturligvis af, at det handler om kvindelige kunstnere, men det er også en kommentar til kunsthistorien som sådan, der jo har været en mændenes kunsthistorie i mange århundreder. Det har været mænd, der har skrevet om andre mænd. Hvis man vender den om, er det svært at forestille sig en instagramprofil, der hedder ‘Mændenes Kunsthistorie’, for deres kunsthistorie er langt hen ad vejen ‘Kunsthistorien’.”
Instagram har gjort det muligt for Rikke at dele sin viden og interesse for et område af kunsthistorien, der længe har hørt til blandt det marginaliserede.
”Det er en ret nørdet profil, så jeg havde ikke forestillet mig, at der var så mange, som ville følge med og engagere sig i den. Det er virkelig fedt.”
Nok er den nørdet, men øjensynligt ikke uvedkommende: Kvindernes Kunsthistorie har nu tæt på 700 følgere.
Men for Rikke selv er profilen blot et bidrag til et større arbejde, der gøres i fællesskab:
“Der er flere af mine kolleger, som gør et stort arbejde for at udbrede kendskabet til kvindelige kunstneres arbejde, ikke mindst på de sociale medier. På den måde er mit fokus ikke unikt – og heldigvis for det! Men jeg håber, at min profil kan være med til at kaste et større lys på denne side af kunsthistorien i en dansk kontekst,” siger hun.
Så i dag er kilden til viden om fortidens kvindelige (danske) kunstnere ikke nødvendigvis en bog eller et museum. Det kan også være instagramprofilen Kvindernes Kunsthistorie.
Hvor er alle de kvindelige danske kunstnere?
I 2019 blussede debatten om ligestilling i kunstverdenen (igen) op. Selvom det går fremad, er kunst af kvinder stadig stærkt underrepræsenteret på museerne og der sælges og købes langt mere kunst af mandlige kunstnere.
Læs også om Kønskvoter på kunstkøb i Københavns Kommune.
Billedkunstner Pernille Kapper Williams endte også med at blive inddraget i debatten. Det hele startede sidste år i september, i en spontan handling.
Som led i et kuratorisk projekt ledte hun efter kvindelige kunstnere, danske eller herboende. Det skulle dog vise sig at være overraskende vanskeligt at finde dem. Derfor søgte hun mod de sociale medier:
”Jeg tænkte, jeg smider det op på Facebook. Det var en impulsiv handling, hvor jeg efterlyste kvindelige danske eller herboende kunstnere, som ikke er repræsenteret af et dansk galleri.” fortæller hun.
Der skulle ikke gå meget mere end et par dage, før Pernille Kapper Williams var overrendt af henvendelser.
”Jeg fandt lynhurtigt ud af at dette potentielt kunne blive til noget stort.”
Siden har opslaget på facebook udviklet sig til et helt projekt, der nu går under navnet Den gode lange liste; En liste, der lige nu tæller omkring 200 navne på danske kvindelige kunstnere, som Pernille Kapper Williams er i gang med at sætte i system:
”Jeg tænkte, at de her informationer kunne mange andre have gavn og glæde af, og derfor vil jeg lave en digital platform.”
Instagram og Facebook er mellemstationerne for det kommende website og i første post på Instagram står der:
”Listen har til formål at øge synligheden af kunst skabt af danske og/eller herboende kvinder, som ikke er repræsenteret af et dansk galleri.”
Det, der var en spontan handling ud fra Pernilles egne praktiske behov, er endt med at blive et projekt, der møder stor opbakning, ikke kun fra hendes kunstnerkollegaer, men også fra kunstfaglige personer og flere af landets kunstinstitutioner.
Den er ikke bare god, den er også lang
Og hvorfor så lige navnet Den gode lange liste?
“Det stammer egentlig fra min post på Facebook, hvor jeg skrev; “Er ved at lave en liste og den bliver ikke alene god men også rigtig lang!”.” fortæller hun og trækker på smilebåndet.
Wingwoman
Som det så ofte sker på de sociale medier, bringes folk tættere på hinanden, og det er ingen undtagelse for Rikke Zinck Jensen og Pernille Kapper Williams. De er netop kommet i kontakt gennem Instagram, og Rikke er nu involveret i arbejdet med at forme Den gode lange liste.
I mangel på en bedre titel er de hinandens wingwomen; hinandens sparringspartnere og medsammensvorne.
Rikke Zinck Jensen er cand.mag. i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Som studerende har hun blandt andet arbejdet i Den Kongelige Kobberstiksamling på Statens Museum for Kunst, på Davids Samling og Den Hirschsprungske Samling. Siden hun blev færdiguddannet i sommeren 2018, har hun arbejdet på Den Hirschsprungske Samling, hvor hun nu varetager et vikariat som museumsinspektør. Foruden at drive instagramprofilen @kvindernes_kunsthistorie, er hun også involveret i tilblivelsen af @dengodelangeliste startet af billedkunstneren Pernille Kapper Williams.
Pernille Kapper Williams er billedkunstner bor og arbejder i København. Fra 2002-2014 var hun bosat i Frankfurt am Main, Berlin, Paris samt Bruxelles, hun tog afgang fra Städelschule i 2006. Hun har udstillet internationalt såvel herhjemme og bla modtaget Städelschules afgangspris og Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Foruden hendes kunstneriske virke er hun mentor ved Billedkunstnernes Forbund, freelance underviser, bestyrelsesmedlem ved Det Fynske Kunstakademi, medlem af Faaborg-Midtfyn Kommunes Billedkunstråd samt stifter af @dengodelangeliste.
