Kunsttur Aarhus: Tre udstillinger – tre grader af nærkontakt

Kunsttur Aarhus: Tre udstillinger – tre grader af nærkontakt

Katja Bjørn: Involved. Installationsview, Charlotte Fogh Gallery. Foto: Charlotte Fogh Gallery

Vi er tæt på kroppen og eksistensen med Katja Bjørn på Charlotte Fogh Gallery, mens Aiko Tezuka og Hanne Friis er helt inde i stoffet på PLADS Artspace. Morten Barkers udstilling på KH7 peger derimod på den bevidsthedsmæssige distance til den danske krigsførsel.

Lad os starte med en anerkendelse til Charlotte Fogh Gallery, som har modet til ind imellem at bryde med det traditionelle galleriformat og iværksætte noget, der minder en hel del om en kunsthalsudstilling.

Aktuelt viser galleriet Katja Bjørns nye videoinstallation Involved, der folder sig stort ud i mørket i form af seks høje, skråtstillede skærme. Værket viser en gruppe mennesker, der indgår i tætte relationer med en række gipssteler, som de presser sig ind mod og flytter rundt på.

Som så ofte i Bjørns arbejder er det den nøgne krop, der bringes i spil som eksistentiel markør, og selvom det måske ikke er helt klart, hvad det er, videoernes menneskekroppe i forskellige aldre og køn er i færd med i kælderrummet blandt gipsskulpturerne, ja, så befinder vi os altså i et symbolsk rum, hvor der foretages symbolske handlinger, hvor farverne er sort/hvide, og hvor det sociale og det tids- og stedslige er nedbarberet. Der peges med andre ord i retning af nogle grundvilkår for menneskelivet.

Den logik skal man selvfølgelig overgive sig til – lade sig involvere i – når man besøger udstillingen. Og Katja Bjørn spiller ud med tætte, grynede nærbilleder, hvor vi næsten i bogstavelig forstand kommer ind under huden, og et meget suggestivt lydunivers, hvor der foruden fløjtespil indgår optagelser af blodkredsløb og hjertelyd. Det virker alt sammen.

Udstillingen taler om at være indviklet og indfoldet i livet, ikke-på-afstand-af-det-men-inde-i-det, involveret. Og der tales først og fremmest til sansningen.

Et stærk blik for det installatoriske og kontekstuelle kendetegner Katja Bjørns præsentationer. I tidlige værker markerede dette forhold sig ikke mindst i videoskulpturer, der kombinerede videoernes flade, flimrende og narrative rum med readymade-genstandes fysiske og absolutte tilstedeværelse, men samme tilgang præger de nyere ting og nærværende udstilling. Et andet eksempel kan man i øvrigt finde lige til højre for indgangen til galleriet, hvor en videoskærm er nedfældet i betonen. Her kan man se ned i en kisteformet kasse, hvori et menneske ruller sig rundt i en leret masse.

Og nu vi er ved det nærværende og involverende: Kast et blik ind i galleriets bageste lokale og få vished for, at det også kan folde sig ud i de helt små galleriformater i en lille men udsøgt ophængning af Julie Nord og Jasper Sebastian Stürup. Sidstnævntes sarte, delikate streger og penselskrift kræver netop tid, fordybelse og investering og giver meget tilbage igen.

Katja Bjørn: Involved. Charlotte Fogh Gallery. Til 25. november

Hanne Friis + Aiko Tezuka: re:construction. Installationsview, PLADS artspace. Foto Ole Akhøj

Tekstilt
Næste stop er PLADS artspace, som er en særlig konstruktion på den aarhusianske kunstscene. Stedet fungerer som en udstillingsplatform drevet i partnerskab af Galleri Grundstof og HINT project med fokus på henholdsvis fotokunst og krydsfeltet mellem kunst og design. Yderligere giver stedet plads til eksterne gæsteprojekter og -udstillere.

Lige nu er det HINT project, der er vært for en udstilling med tekstilkunstnerne Aiko Tezuka og Hanne Friis, som begge arbejder med de- og rekonstruktion af de tekstile materialer.

Japanske Aiko Tezuka har bearbejdet møbelstoffer og skabt en række væghængte to- og tredimensionelle objekter, der visse steder har op art-kvaliteter eller strækker sig i retning af abstrakte, minimalistiske malerier. Kunstneren hverken tilføjer eller fratrækker, men bryder vævningen op og sætter trådene fri. I et større værk er afsættet to forskellige møbelstoffer, som kunstneren delvist har ribbet op for at lade trådene fra de respektive stoffer mødes i en grovere sammenvævning, der slutteligt lader trådene flyde ud over gulvet.

Disse værker indgår i veltunet samspil med arbejder af norske Hanne Friis, der plantefarver, folder og sammensyr sine velourstoffer til amorfe skulpturer, der hænger på kødkroge i loftet. De mange foldninger giver værkerne en særlig kompakt spænding, som ikke mindst beror på, at folden har sin egen mystik, idet den næsten umærkeligt glider mellem en synlig yderside og en usynlig indfoldning.

For begge kunstnere gælder det, at der er nørdet igennem, og at materialiteten er helt fremme i forgrunden. Udstillingen kan ses som et udmærket eksempel på den innovation og kreativitet, der pt er til stede i feltet mellem kunst og design/håndværk. Sjovt nok kommer begge kunstnere fra et udgangspunkt i maleriet, og der er reminiscenser af det, idet Tezuka har bibeholdt blændrammen, mens Friis udover de hængende objekter viser komprimerede skulpturer af sammenfoldet lærred.

re:construction: Aiko Tezuka og Hanne Friis. PLADS artspace. Til 25. november

Morten Barker: Sange for Lærke og Kanon, KH7. Foto: Morten Barker

Lærkesang og kanoner
Vi slutter i det kunstnerdrevne værksteds- og udstillingsfællesskab KH7 på havnen. Her har Morten Barker banket en mindre og mere neutral kube op i det industrielle udstillingslokale. Grebet giver mening, for udstillingen Sange for Lærke og Kanon rummer blandt andet et lille tableau med en udstoppet lærke og et lydspor af samme fugls sang, som kræver en mere intim ramme.

Den lille udstilling viser fotografiske værker, hvor kunstneren digitalt har mikset illustrationer fra krigen i 1864, som de fremstod i en datidig, engelsk avis, med sine egne billeder optaget på Oksbøls militære øvelsesterræn.

Der er ræson i at bringe krigen i 1864 med Østrig og Preussen om det nationalt blandede hertugdømme Slesvig på banen. Den historiske krig – sidste gang med egentlig krigsførsel på dansk jord – er mestendels henlagt til en sentimental afkrog af den nationale selvforståelse, mens den nutidige danske krigsdeltagelse også er nærmest uvirkelig. Ikke alene foregår den i fjerne egne, den lever desuden et paradoksalt ubevidst liv i den danske offentlighed. Og netop den ikke-synlige danske krigsførelse er et hovedtema, kunstneren har arbejdet med i en årrække via landskabsfotografier fra militære øvelsesterræner, som på én gang sammenkæder lærkesang, guldalder og krig.

Morten Barker: Sange for Lærke og Kanon. KH7 artspace. Til 18. november

Kommentarer

Del artiklen

'Kunsttur Aarhus: Tre udstillinger – tre grader af nærkontakt'

Facebook