Rebound på Læsø

Rebound på Læsø

Katja Bjørn: Fathom, 2015. Performance, Læsø. Foto: Ole B. Petersen

Billedserie

Udstilling

Rebound

18 okt 2015

Till Verclas, Hartmut Stockter, Julie Bitsch, Katja Bjørn

Læsø Kunsthal
Se kort og tider

Det er cirka 4.900 år siden, at den lille ø i Kattegat, Læsø, blev født. Efter at have været holdt nede af istidens gletsjere i årtusinder, skød øens landmasse endelig op af havet, og siden har Læsø skiftevis gennemlevet bølger af vækst og bølger af regression. På Læsø Kunsthal og rundt omkring på øen har fire kunstnere nu givet sig i kast med øens natur, geografi og kulturhistorie. Under udstillingstitlen Rebound forholder de sig til det ‘at komme igen’.

Begrebet ‘rebound’ kan have flere betydninger. I udstillingen på Læsø Kunsthal, som præsenterer værker af Hartmut Stockter, Katja Bjørn, Julie Bitsch og Till Verclas, har det to og dækker over et både geologisk og kulturelt fænomen på øen.

Her er det både et konkret udtryk for øens geologiske vækst (øen hæver og breder sig stadig over havet; det såkaldte post-glacial rebound-fænomen), og et mere abstrakt udtryk for det håb, som øens befolkning klynger sig til; håbet om en ‘rebound’ efter flere år med økonomisk tilbagegang.

Fra fiskens perspektiv

De inviterede kunstnere arbejder vidt forskelligt og forholder sig også forskelligt til udstillingens tematik. Det er der kommet en samling af værker ud af, som både kan opleves i øens kunsthal og i den fri natur. I det følgende præsenteres et udvalg af dem.

Hartmut Stockter: Underwater Spyglass, 2012. Foto: Jon Eirik Lundberg
Hartmut Stockter: Underwater Spyglass, 2012. Foto: Jon Eirik Lundberg

Tysk-danske Hartmut Stockter retter ikke sit blik direkte mod Læsø, men mod et mere generelt fænomen: det forudindtagede perspektiv, hvorfra et hvert blik dømmer sine omgivelser. Han har stillet en samling selvgjorte periskoper og kikkerter op, for eksempel værket Periscope for fish (face to face), som via spejle giver en given fisk mulighed for at se den fisker, som forsøger at få den på krogen.

Katja Bjørn: Confinement. Foto: Ole B. Petersen
Katja Bjørn: Confinement. Foto: Ole B. Petersen
Kropslige favntag
Med udgangspunkt i kroppen og den levede erfaring undersøger videokunstner Katja Bjørn menneskets grænsebrydninger. I hendes værk Confinement bliver beskueren for eksempel gjort opmærksom på sin egen kropslige tilstedeværelse, fordi hun eller han må smyge sig langs væggen for at opleve hele installationen.

Ved udstillingens åbning i juni udførte Bjørn desuden sin første performance nogensinde. Her afdækkede hun kystlinjen på en lille ø ud for Læsø, som ved samme lejlighed blev navngivet Favn (se artiklens hovedbillede). Performancen er dokumenteret og vises som videoværk på udstillingen.

Kystlinjer og periferi
Ud fra tanken om, at livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer, præsenterer Julie Bitsch en række værker, der former sig som landskab af rester, negative aftryk og lokalt fundne materialer. Salt krystalliserer sig om tre hårstrå, og tre bronzerelieffer fyldt med rester fra støbningen udgør negative aftryk af en meter af Læsøs kystlinje.

Julie Bitsch: 1m, 2015. Foto: Martin Kurt Hagelund
Julie Bitsch: 1m, 2015. Foto: Martin Kurt Hagelund

Udenfor ved Læsøs virkelige kystlinje har tyske Till Verclas skabt værket Den Anden Havn. Syv flydende bådskulpturer, som er fastgjort til bunden i havnen Bouet. Under Copenhagen Art Week i august installerede Læsø Kunsthal samtidig tre lignende bådskulpturer på Sct. Jørgens Sø i København; som et forsøg på at skabe en dialogisk installation mellem København og Bouet Havn, der tilbage i tiden havde en central placering i Nordens handelsvirksomhed, men som i dag er dansk periferi.

Till Verclas: Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø. Foto: Jon Eirik Lundberg
Till Verclas: Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø. Foto: Jon Eirik Lundberg


Udstillingen Rebound kan opleves på Læsø Kunsthal frem til 18. oktober 2015. Se flere billeder nedenfor

Hartmut Stockter: Affaldssølvmåge, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg
Hartmut Stockter: Affaldssølvmåge, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg
Hartmut Stockter: Werkzeuge zur Erforschung diverser Parallelwelten, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg
Hartmut Stockter: Werkzeuge zur Erforschung diverser Parallelwelten, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg
Installationsview fra udstillingen Rebound, 2015, Læsø Kunsthal. Foto: Martin Kurt Hagelund
Installationsview fra udstillingen Rebound, 2015, Læsø Kunsthal. Foto: Martin Kurt Hagelund
Installationsview fra udstillingen Rebound, 2015, Læsø Kunsthal.  Foto: Jon Eirik Lundberg
Installationsview fra udstillingen Rebound, 2015, Læsø Kunsthal. Foto: Jon Eirik Lundberg
Julie Bitsch: 21 grams (and counting), 2015. Foto: Martin Kurt Hagelund
Julie Bitsch: 21 grams (and counting), 2015. Foto: Martin Kurt Hagelund
Julie Bitsch: Interval 57o16'N, 11o06'E (detalje), 2015. Foto: Martin Kurt Hagelund
Julie Bitsch: Interval 57o16’N, 11o06’E (detalje), 2015. Foto: Martin Kurt Hagelund
Julie Bitsch: Interval 57o16'N, 11o06'E (installationsview). Foto: Jon Eirik Lundberg
Julie Bitsch: Interval 57o16’N, 11o06’E (installationsview). Foto: Jon Eirik Lundberg
Katja Bjørn: Confinement, 2015. Foto: Ole B. Petersen
Katja Bjørn: Confinement, 2015. Foto: Ole B. Petersen
Katja Bjørn. Installationsview. Foto: Ole B. Petersen
Katja Bjørn. Installationsview. Foto: Ole B. Petersen
Hartmut Stockter, Katja Bjørn & Phillip Simmons: The Haven, 2015. Stedspecifikt værk i gammelt styrhus. Foto: Jon Eirik Lundberg
Hartmut Stockter, Katja Bjørn & Phillip Simmons: The Haven, 2015. Stedspecifikt værk i gammelt styrhus. Foto: Jon Eirik Lundberg

Billedserie

Udstilling

Rebound

18 okt 2015

Till Verclas, Hartmut Stockter, Julie Bitsch, Katja Bjørn

Læsø Kunsthal
Se kort og tider

Del artiklen

'Rebound på Læsø'

Facebook