1. marts lukkede Den Kongelige Afstøbningssamling officielt for offentligheden på grund af de besparelser kulturministeriets institutioner er blevet pålagt. Nu får de omkring 2200 gipsafstøbninger, placeret i Pakhuset i Toldbodsgade ved Københavns Havn, kun lov til at samle støv. Dette blev skæbnen for nogle af Europas bedst bevarede og ældste udtryk for formuleringer af menneskelig fantasi, væsen og udvikling fra Mesopotamien og Det Gamle Ægypten til antikkens Grækenland og Rom, gennem middelalderen og renæssancen til ny-klassicismen.
Grundet regeringens omprioriteringsbidrag, skal alle statsinstitutioner over de næste fire år, samlet set spare 8 procent.
“For Statens Museum For Kunst (SMK) betyder det 16 millioner kroner mindre de næste fire år”, fortæller Peter Nørgaard Larsen, Samlings- og forskningschef for SMK: “En af besparelserne gik ud over SMKs Store Hus, hvor vi valgte at beskære 1 time af åbningstiden. Udover dette, valgte vi som institution, at lukke Den Kongelige Afstøbningssamling (KAS) for offentligheden fra den 1. marts 2016 – en yderst kedelig beslutning”, fortæller Nørgaard Larsen.
Institutionen kunne dog godt have fundet besparelser andre steder, men skønnede, at det ville gå for meget ud over de øvrige kernefunktioner, hvis besparelserne lå andet steds. Nørgaard Larsen ser dog som minimum, at KAS har åbent til kulturnatten samt i skoleferier.
Besøgstal
Afstøbningssamlingen havde i gennemsnit 8000-10.000 besøgende om året over de sidste ca. 10 år, medens Det Store Hus har omkring 300.000-450.000 besøgende om året.
“Forskellen i tal over de besøgende understøtter på mange måder vores prioritering. Vi har valgt at lægge Afstøbningssamlingen i ‘venteposition’ af rent økonomiske grunde”.
Underskriftindsamling
Ærgrelsen over lukningen af den offentlige adgang til KAS nåede da også at sprede sig. Susse Kristiansen, medlem af Den Kgl. Afstøbningssamlings venneforening, startede i december 2015 en underskriftindsamling, som protesterede mod KAS lukning for offentligheden. 1. februar 2016, blev underskrifterne leveret til direktøren for SMK, Mikkel Bogh. Kristiansen nåede dog kun at indsamle lidt over 500 underskrifter, hvilket ikke var nok til genovervejelse over en fortsat ugentlig åbning af KAS.
Den æstetiske forklaring
Verden over er samlinger som afstøbningssamlingen under konstant pres. Der eksisterer et skel mellem original og kopi. Man dyrker det autentiske og originalen, medens kopien er af mindre værdi. Man kan ligefrem tale om et paradigmeskift indenfor de sidste 100 år, beretter Henrik Holm, KAS museumsdirektør:
“Der er sket et paradigmeskift til fordel for originaler, som har hersket fra etableringen af afstøbningssamlingen og frem gennem det 20. århundrede. Problemstillingen er kunsthistorisk og kulturhistorisk interessant og er relevant for samlingen og således udfaldet af samlingens besøgende”.
Henrik Holm konstaterer således, at flere af KAS besøgende gennem årene har forladt stedet efter at have spurgt, om stedet rummede kopier.
Kopi versus originalitet
Folk strømmer til Ufizzi-galleriet i Firenze for at se nogle af renæssancens største vidundere af blandt andet Michelangelo og Raphael, lige så vel som folk strømmer til Louvre-museet i Paris for, at se da Vincis Mona Lisa. Bestræbelsen efter originalen er tilsyneladende lige så herskende i resten af Europa, som den er i Danmark.
Svaret på, hvorfor kopien ikke længere er i fokus, kan måske findes indenfor kunsthistoriestudiets egne rammer. Ida Susanne Lehrmann Madsen, bachelorstuderende i kunsthistorie på 6. semester på Københavns Universitet Amager, understreger også, hvor original-fokuseret man er på hendes studie:
“Kunst må ikke handle om smag på Kunsthistorie-studiet. Hvad der er kunst og ikke-kunst, er allerede defineret for os. På de 3 år jeg har studeret kunsthistorie, mindes jeg ikke, at vi har beskæftiget os med kopier eller afstøbninger. Derimod, beskæftiger vi os rigtig meget med originalen og særligt forbindelsen med det originale værk og teorien”.
Håb forude
Udenfor Europas grænser, kan man nemt finde befolkninger med interesse for afstøbninger og kopier. Kunstakademiet i Beijing, Kina (Central Academy of Fine Arts (CAFA)), anser afstøbninger som nødvendige for kunst-læring, oplyser Bjørn Nørgaard, billedhugger, grafiker og performancekunstner i et skriftligt referat af arrangementet Internationale initiativer. På CAFA opfatter man kopi-værker af blandt andet Michelangelo og andre kendte antik- og renæssance-skulpturer som nødvendige for de studerendes forståelse af kunst. Med andre ord prioriteres gips-kopier i Kina så højt, at flere af Kinas afstøbninger er lavet efter Den Kgl. Afstøbningssamlings gips-afstøbninger.
“Hvis interessen for kopier smitter af på Europa, er der måske håb forude i forhold til at genåbne samlingen. Derfor passer vi rigtig godt på den og håber, at man inden længe vil få en forøget interesse i kopier og afstøbninger”, fortæller Peter Nørgaard Larsen.
Den digitale tidsalder
Henrik Holm gør opmærksom på, at noget er ved at forandre sig i det 21. århundrede, fordi vi i dag lever i en digital tidsalder. Det at arbejde med kopier er noget, man gør kreativt hele tiden:
“Efter internettets og computerens permanente afhængighed og brug af kopiering og deling, synes original/kopi-problemet at være aftagende i det 21. århundrede. Erkendelsen af, i hvor høj grad vestlig kultur og kapitalisme bygger på reproducerbarhed og massefremstilling samt opkomsten af 3D-print, har også taget noget af afstøbningssamlingens tryk af. Samlingen egner sig åbenlyst til 3D-scanning, kopiering og deling på nettet, hvilket fundamentalt er meget udbredt”.
Nørgaard Larsen er enig med Henrik Holm og understreger, at der er i dagens samfund måske ikke eksisterer en lige så kraftig skelnen mellem kopi og original, da man så at sige har et andet digitalt mind-set og dermed bruger kunsten på andre måder, som rækker ud over den konventionelle betragter/værk-distinktion.
Afstøbningerne bliver flittigt anvendt til modeoptagelser, musikvideoer og til foto-locations. Men om det kan redde samlingen, kan hverken Henrik Holm eller Peter Nørgaard Larsen svare på.
KAS historie
Den Kongelige Afstøbningssamling blev grundlagt i 1895 som en selvstændig statsinstitution, underlagt Statens Museum for Kunst. Samlingen blev på daværende tidspunkt finansieret og ledet af “Bryggeren” Carl Jacobsen. Gipsafstøbningerne fyldte i mange år underetagen af SMK.
I 1966 blev afstøbningssamlingen flyttet fra SMK til en lade i Ledøje, hvor de skulle opbevares til ombygningen af museet var færdigt.
I 1980 offentliggjorde direktøren for SMK sammen md Foreningen af Danske Kunstmuseer, at den en fortsat opbevaring af afstøbningerne i Ledøje ville føre til deres forfald. I november samme år besluttede Ministeriet For Kulturelle Anliggender derfor, at afstøbningerne skulle flyttes for at hindre yderligere nedbrydelse. Desuden ville man påbegynde en konserveringsmæssig indsats. Først i 1984 blev afstøbningerne flyttet til Vestindisk Pakhus. Det tog ikke mindre end 17 år at reparere, restaurere og genopstille afstøbningerne.
I 2002 blev KAS åbningstider reduceret til 2 gange om ugen, og 1. marts 2016 lukkede KAS for offentligheden.
