Højtuddannet gratisarbejde

Debat

Debatmøde om kunstnerhonorar

18 mar 2009

Marianne Torp, Trine Rytter Andersen, Nanna Gro Henningsen, Billedkunstnernes Forbund

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Højtuddannet gratisarbejde

Foto: KUNSTEN.NU

Udstillingsstedet Overgaden i København inviterer til debat om kunstnerhonorarer den 18. marts. Det sker i kølvandet på en undersøgelse foretaget af Billedkunstnernes Forbund.

Udstillingshonorarer, eller i det hele taget løn, er langt fra en selvfølge for kunstnere i det ganske land. Det gør sig også gældende på de store museer.

Det oplyser Politiken.dk den 11. marts, hvor de samtidig offentliggør resultater fra en undersøgelse foretaget af Billedkunstnernes Forbund.

To tredjedele undgår at betale honorar

Heraf fremgår det, at to tredjedele af de adspurgte museer og kunsthaller undgår at betale et udstillingshonorar.

Det finder Nanna Gro Henningsen, som er formand for Billedkunstnernes Forbund, selvsagt uacceptabelt. Hun udtaler til Politiken.dk:

“Vi finder det fuldstændig uacceptabelt. Hvor alle ansatte på museerne – fra direktør til de teknikere, der sætter udstillingen op – får løn for deres arbejde, står kunstnerne tilbage som de eneste, der arbejder gratis”.

ARoS og Arken bekræfter overfor Politiken

Også på ARoS og Arken er manglende honorarudbetaling praksis.
Museumsdirektør for Arken Christian Gether forklarer til Politiken.dk:

“Vi, som museum, er sat i verden for at vise kunst til offentligheden. Alle kunstnerne kender betingelserne. Og museerne har simpelthen ikke mulighed for at forhandle priser. Sådan foregår det”.

Skal billedkunstnere betale eller betales for at udstille?
I oplægget til debatmødet på Overgaden lyder det fra arrangørerne Billedkunstnernes Forbund, at billedkunstnere har den laveste årsindkomst blandt samtlige kunstuddannede herhjemme.

Det altoverskyggende spørgsmål i debatten vil være:
Hvordan sikres udstillende billedkunstnere honorar – og hvem skal betale?

I panelet:
– Marianne Torp, inspektør på Statens Museum for Kunst, medlem af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg
– Trine Rytter Andersen, billedkunstner, freelance kurator, tidligere medlem af Århus Kunstråd
– Nanna Gro Henningsen, formand for Billedkunstnernes Forbund. Gratis entre, alle er velkomne.

Overgaden
– Institut for Samtidskunst har eksisteret siden 1986.
Overgaden er en selvejende institution, der modtager driftstilskud fra Kunstrådets Billedkunstudvalg.

Debat

Debatmøde om kunstnerhonorar

18 mar 2009

Marianne Torp, Trine Rytter Andersen, Nanna Gro Henningsen, Billedkunstnernes Forbund

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Højtuddannet gratisarbejde'

Facebook