Hello darkness, my old friend

Hello darkness, my old friend

Tina Maria Nielsen: Tilbage til Tomten, 2009. Bronze, demonteret frugtkasse. Foto: Torben E. Meyer

Vis billedserie

Tina Maria Nielsens første museale solopræsentation er installeret i Esbjerg Kunstmuseums dagslysfrie kælderudstillingsrum, og dermed er scenen sat for udstillingens mørke tematik.

Udstillingstitlen til Tina Maria Nielsens første museumssolo, Hello Darkness, refererer direkte til de første strofer af Simon and Garfunkels gamle hit Sound of Silence. I sangen efterfølges ”hello darkness” af et forsonende ”my old friend”, der indikerer, at der i mørket også kan finde en samtale sted. At mørket er en gammel ven peger samtidig på noget velkendt – på mørket som det sted, hvor vi i overført betydning kan møde os selv, opnå nye erkendelser, konfrontere det uopdagede og det, der er blevet gemt bort.

Afstøbninger fra havets dyb
I udstillingssalen mødes man da også i bogstaveligste forstand af mørke. Belysningen er sparsom, og værkerne kun oplyst af enkelte lyskilder. Blandt værkerne er tre bronzeafstøbninger af knogledele fra en kaskelothval: Fragments of ancient poetry, der både fremstår som gengivelser i 1:1 af et faktisk fænomen og som abstrakte, ‘modernistiske’ skulpturer. Afstøbningerne fungerer dermed som en form for genfremkaldelse og er resultatet af en proces, der af Tina Maria Nielsen selv betegnes som ”skabelse gennem det allerede skabte”.

Kunstnerens mellemkomst i arbejdet med at afdække og transformere tingenes betydninger er central, og sporene fra den kunstneriske proces er derfor også synlige som værker i den samlede installation. I værket Fluid and firm (2017), der består af ældre værker, sat sammen i en ny konstellation og placeret på en form for reolstruktur, præsenteres vi for eksempel for Tina Maria Nielsens arbejdstøj. Arbejdsstøvlerne er fyldt med paraffin og anbragt på en lille dynge af bronzestøv, mens tøjet hænger tilbage som et tomt hylster – delvist ubrugeligt – efter, at et ærme og et bukseben er blevet dyppet i voks.

Lys i mørket
Ligeledes består værket Værk/sted – skulptur (2006) af en afstøbning af elementer, som kunstneren havde stående stablet ovenpå hinanden i sit atelier. Og i udstillingsrummets mørkeste krog møder man værket Blindness (2017), hvor tre elpærer, støbt i tin, ligger tilfældigt placeret på gulvet, som om nogen havde glemt dem på vejen ud. Et billede på lyset, i mørket.

Kilde: Esbjerg Kunstmuseum

Tina Maria Nielsens udstilling Hello Darkness kan opleves på Esbjerg Kunstmuseum frem til den 10. september. Se billeder fra udstillingen herunder:

Tina Maria Nielsen: DOUBLE BLIND, 2017. Bronze og bambusgardiner. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: DOUBLE BLIND, 2017. Bronze og bambusgardiner. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Tilbage til Tomten, 2009. Bronze, demonteret frugtkasse. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Tilbage til Tomten, 2009. Bronze, demonteret frugtkasse. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Værk/sted, skulptur, 2006. Fiberbeton. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Basic Parts, 2014. Bronze, demonteret frugtkasse. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Basic Parts, 2014. Bronze, demonteret frugtkasse. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Vakuum, 2017. Div. objekter, tapet, tapetlim. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Vakuum, 2017. Div. objekter, tapet, tapetlim. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Vakuum, 2017. Div. objekter, tapet, tapetlim. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Alle mister noget ingen kan erstatte #2, 2008. Fiberbeton, træ. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Stream, 2016, bronze, stikkontakt og el-kabel, samt Alle mister noget ingen kan erstatte #2, 2008, fiberbeton, træ. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: FLUID & FIRM, 2017. Stål, paraffin, voks, arbejdstøj, gips, bronzestøv. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: FLUID & FIRM, 2017. Stål, paraffin, voks, arbejdstøj, gips, bronzestøv. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Fragments of Ancient Poetry, 2017. MDF, stål, bronze, knogledele fra kaskelothval. Foto: Torben E. Meyer

Tina Maria Nielsen: Blindness, 2017. Tin og elpærer. Foto: Torben E. Meyer
Tina Maria Nielsen: Blindness, 2017. Tin og elpærer. Foto: Torben E. Meyer
Vis billedserie

Kommentarer

Del artiklen

'Hello darkness, my old friend'

Facebook