Formidling på Statens Museum for Kunst

Formidling på Statens Museum for Kunst

Foto: SMK

Billedserie

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

KUNSTEN.NU har talt med formidlingschef Berit Anne Larsen og forsker Mette Houlberg Rung om deres arbejde med at skabe dialog med publikum på Statens Museum for Kunst.

“Traditionelt set blev kunstmuseet brugt til at danne et publikum i samfundets historie og almene værdier, fortæller formidlingschef Berit Anne Larsens. “I dag bruges kunsten til noget mere individuelt og personligt – til en slags selvdannelse som det enkelte menneske selv forvalter”.

Det er denne selvdannelse som formidlingsafdelingen har til opgave at fremme, og formidlingschefen ser i denne sammenhæng først og fremmest sig selv i rollen som den, der skal skabe en bro mellem museets viden og de besøgende.

Helt grundlæggende fortæller hun, at formidling er et redskab til at nå museets besøgende: “Der ligger en udfordring i at gøre de mange stemmer i kunsten tydelige og relevante for vores brugere, så de svar, vi giver, er i overensstemmelse med de spørgsmål, som brugerne har”.

“Samtidig er det også vigtigt, at vi præsenterer de skæve, nørdede og eksistentielle spørgsmål, som mange brugere måske slet ikke anede, man kunne stille til kunsten”.

Formidling af træsnit
Men hvordan griber museets så den opgave an? Berit Anne Larsen giver som eksempel udstillingen Træsnit – fra Dürer til Tal R.  Den formidlingstilgang, der ligger bag udstilling blev til, fordi Berit Anne Larsen og Ph.d. Mette Houlberg Rung, som formidlingschef og formidler på udstillingen, var optaget af håndværket bag træsnit.

Skamler i udstillingen sikrer, at selv børn kan komme i øjenhøjde med Palle Nielsens værk Skyggerne, spor i sneen fra 1955. Foto: SMK Foto
Skamler i udstillingen sikrer, at selv børn kan komme i øjenhøjde med Palle Nielsens værk Skyggerne, spor i sneen fra 1955. Foto: SMK Foto

Formidlingschef på Statens Museum for Kunst, Berit Anne Larsen. Foto: Michael Hansen, SMK
Formidlingschef på Statens Museum for Kunst, Berit Anne Larsen. Foto: Michael Hansen, SMK
Til denne udstilling har formidlerne sørget for forstørrelsesglas så besøgende kan nærstudere træsnittenes detaljer, skamler så børn kan se højt hængende værker samt grafisk værksted, hvor børn og voksne kan lave træsnit. “Vi brugte disse greb for at få brugerne til at gå tæt på værket og forstå det håndværk, der ligger bag træsnit”, forklarer formidlingschefen.

Formidling der skærper opmærksomheden
Forberedelsen af nye udstillinger på SMK sættes i gang 2-3 år før den endelige udstilling præsenteres. Her indgår formidlingsteamet i det indledende forløb og har en vigtig rolle i den proces, hvor man diskuterer, hvordan værkerne mest optimalt bruges til at forløse museets formidlingsmæssige pointer.

“I den indledende proces mødes forskerens og kunstnerens viden om det enkelte værk og den kunsthistoriske kontekst med formidlerens og arkitektens viden om kommunikation og rumlige forhold”, fortæller Berit Anne Larsen og slår fast:
“Alle fagligheder skal høres og respekteres og de er i udgangspunktet ligeværdige”.

Forskning for fremtidens formidling

Mette Houlberg Rung, Ph.d. på Statens Museum for Kunst. Foto: Michael Hansen, SMK
Mette Houlberg Rung, Ph.d. på Statens Museum for Kunst. Foto: Michael Hansen, SMK

Som en del af formidlingsafdelingen på SMK er Ph.d. Mette Houlberg Rung ved at undersøge, hvordan publikum bruger den permanente samling på Statens Museum for Kunst. Et projekt museet kan bruge i deres fremtidige formidlingsarbejde for at opnå kendskab til, hvad deres besøgende forventer af et museum.
Via observationer, spørgeskemaer og lydoptagelser af besøgende i SMK’s samlinger søger Mette Houlberg Rung at forstå, hvordan mødet mellem samling og bruger foregår.

Museerne skal give nye perspektiver på livet
“Når man spørger brugerne om, hvad et godt kunstmuseum skal, mener mange, at det skal deltage aktivt i nutidige samfundsdebatter gennem udstillingerne, fortæller Mette Houlberg Rung, på baggrund af sine undersøgelser.
“Værkerne må gerne være provokerende og give nye perspektiver på livet og udfordre traditionelle værdier”.

“Men på den anden side skal museet være et sted, hvor der er plads til ro. På den måde mener brugerne, at museet skal opfylde to lidt modsætningsfyldte roller”

“Det er vigtigt at spænde lidt ben for dem”
Mette Houlberg Rung anser især, at museets samling er omfangsrig, og udfordringen ligger derfor i at få de besøgende til at bevare deres skarpe blik gennem alle salene.
“Det er vigtigt at give dem grund til at stoppe op – spænde lidt ben for dem – og skabe muligheder for både fordybelse, deltagelse og debat”, mener hun.

Den faste samling forvandles
I de nye præsentationer af de faste samlinger på museet dels Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 og Fransk Kunst 1900-1930, der åbner den 28. maj, er den Ph.d. studerendes resultater allerede blevet integreret.
“Der er knyttet forskellige interaktionsmåder til kunstoplevelsen og vi har forsøgt at variere den måde, man oplever de forskellige sale på. Samtidigt er der også mange områder, hvor man bare kan sætte sig ned og nyde kunstværkerne i ro og fred” fortæller Mette Houlberg Rung.

Christen Købke (1810-1848) Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro fra 1838 er et af de værker der hænger i den faste danske og nordiske samling, som netop er åbnet i en ny præsentation. Foto: SMK Foto
Christen Købke (1810-1848) Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro fra 1838 er et af de værker der hænger i den faste danske og nordiske samling, som netop er åbnet i en ny præsentation. Foto: SMK Foto

C. W. Eckersberg (1783-1853) Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk fra 1815, kan besøgende sidde og nyde i fred og ro. Foto: SMK Foto.
C. W. Eckersberg (1783-1853) Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk fra 1815, kan besøgende sidde og nyde i fred og ro. Foto: SMK Foto.

Formidlingschefen supplerer Mette Houlberg Rung:
“Fælles for de besøgende er, at de gennem kunsten bliver konfronteret med følelser, emner og holdninger, der er udfordrende og som inspirerer dem til at overveje hvilke holdninger og følelser de selv har. Således er museet et sted for refleksion, kritisk stillingtagen og social identitetskonstruktion”.

Berit Anne Larsen er cand. mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet på Louisiana som leder af deres skoletjeneste og senere som assisterende udstillingsleder. Samt arbejdet med læring som leder af ARKEN undervisning. Sideløbende har Berit Anne Larsen fungeret som ekstern lektor på Institut for Kunsthistorie på Københavns Universitet og Filmvidenskab, hvor hun underviste i æstetisk teori og rumanalyse.

Ph.d. Mette Houlberg Rung er uddannet fra Københavns Universitet og Leicester University i England. Hendes forskningsområder er kunstformidling til voksne. Hendes nuværende forskningsprojekt om voksnes oplevelser i den permanente samling på Statens Museum for Kunst, foretages i samarbejde med Statens Museum for Kunst, Kulturarvens Forskerskole og University of Leicester, UK. Deudover stod hun for formidlingskonceptet til udstillingen Træsnit - fra Dürer til Tal R.

Udstillingen Træsnit - fra Dürer til Tal R er fra 16. april til 4. september. Den stiller skarpt på træsnittet og uddyber hvordan teknikken udvikles, udfordres og anvendes gennem tiden. Hovedvægten ligger på perioden omkring 1500 tallet, hvor træsnittet havde sin storhedstid, men trækker perspektiver op til 1900 tallet og i dag, hvor flere kunstnere anvender metoden. Udstillingen viser værker af bl.a. Dürer, Cranach, Altdorfer, Munch, Nolde, Kandinsky, Jorn og Tal R.
Museumsinspektør Hanne Kolind Poulsen er kurator på udstillingen.

SMK vil i løbet af 2011-12 åbne deres faste samlinger i nye præsentationer. De nye præsentationer vil byde på kronologisk overblik og aktualiserende temaer. Den 28. maj 2011 åbner samlingerne Dansk og Nordisk kunst 1700-1930 og Fransk Kunst 1900-1930.

Læs mere om udstillingerne og Statens Museum for Kunst her.

Billedserie

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Formidling på Statens Museum for Kunst'

Facebook