Oplev Face the Space - in a religious Place hvor fem samtidskunstnere udstiller i det nedlagte kapel på Holbæk Kirkegård.
Giotto er et udstillingssted, der har hjemme i det, der tidligere var kapellet på Holbæk Kirkegård. Netop nu vises værker af fem samtidskunstnere.
Face the Space Marianne Jørgensen, Claus Egemose, Ebbe Stub Wittrup, Lena Søeborg og Henrik Miklos Andersens værker går alle i dialog med kirkebygningens historiske arkitektur og peger på det rumlige potentiale og de særlige kvaliteter, det nyindrettede udstillingssted besidder.
Flere af værkerne på gruppeudstillingen er monumentale og udnytter derved rummet i fuld skala, men inkluderer samtidig det mentale kirkerum som f.eks. Lena Søeborgs Den sidste nadver.