Stoflighedens genkomst

Stoflighedens genkomst

Thomas Bang: Uden titel (til venstre) og Ragna Braase: Afrikanas hus (til højre). Villa til Ragna og Franka, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer

Franka Rasmussen og Ragna Braases vævede skulpturer og tekstilrelieffer flettes sammen med en række samtidskunstværker, der udforsker stoflighed på nye måder. Vi bringer her en billedserie fra Villa til Ragna og Franka, der kan opleves på Esbjerg Kunstmuseum til og med den 14. januar 2018.

Udstillingen er en ode til kunstnerne Ragna Braase (f. 1929) og Franka Rasmussen (1907-94), som i 1960-70’erne delte en eksperimentel nysgerrighed på utraditionelle materialer i kunsten. Det udforskede de blandt andet ved at anvende bløde skulpturmaterialer og dagligdagsobjekter som tekstiler, børster, kurve, spejle, skrald med mere i deres værker.

Ved at aktualisere Braase og Rasmussens værker i samspil med samtidskunst stiller udstillingen på Esbjerg Kunstmuseum spørgsmål til grænserne mellem kunst og hverdagsgenstande, kunstværk og kunsthåndværk, og undersøger, hvordan genkendelige hverdagsobjekter kan forankre kunstoplevelsen i noget fysisk og sanseligt på tværs af generationer, værk og rum.

Eksempelvis i Mette Winckelmanns udspændte, mønstrede tekstiler, som udfordrer det traditionelle maleri – eller Steffen Levrings stedsspecifikke lydværk, der er installeret i elevatoren mellem de to udstillingssale.

Udstillingen er kurateret af de deltagende kunstnere Torgny Wilcke og Charlotte Thrane. Derudover kan man opleve værker af Thomas Bang, Poul Gernes, Hannah Heilmann, Ellen Hyllemose, Karen Havskov Jensen, Marianne Jørgensen, Johanne Skovbo Lasgaard, Pernille With Madsen og Ninna Bohn Pedersen.

Kilde: Esbjerg Kunstmuseum

Villa til Ragna og Franka kan opleves på Esbjerg Kunstmuseum frem til den 14. januar. Se billeder fra udstillingen herunder:

Villa til Ragna og Franka, installationsview, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Villa til Ragna og Franka, installationsview, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Villa til Ragna og Franka, installationsview, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Ninna Bohn Pedersen: Chroma Eclipse II. Villa til Ragna og Franka, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Villa til Ragna og Franka, installationsview, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Villa til Ragna og Franka, installationsview, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Karen Havskov Jensen: Family JumperVilla til Ragna og Franka, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Villa til Ragna og Franka, installationsview, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Villa til Ragna og Franka, installationsview, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Villa til Ragna og Franka, installationsview, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer
Marianne Jørgensen: Jordværk og græsværk, 2017. Villa til Ragna og Franka, Esbjerg Kunstmuseum, 2017. Foto: Torben E. Meyer

Del artiklen

'Stoflighedens genkomst'

Facebook