Ugens Kunstner – Adam Jeppesen

Kunstneren kort
Somkunstfotograf anvender Adam Jeppesen den dokumentariske genre poetisk og originalt. Hansværker fremstår som personlige observationer, der er kendetegnet ved det detaljeret registrerende udtryk, iblandet en gådefuld,melankolsk stemning. Billederne bærer aftryk af personlige erfaringer,indtryk og oplevelser, men er ikke blot private fotografiske optegnelser. De ertidsløse, almengyldige og befinder sig igrænselandet mellem drøm og virkelighed. 

Baggrund og praksis
Adam Jeppesens værker har sin oprindelse i klassisk dokumentarfotografi.Frem til 2011, hvorJeppesen introducerer sine sort/hvide print i The Flatlands Camp Project, har han udelukkende arbejdet medfarvefotografi. Med undtagelse af et par af de nævnte sort/hvide billeder erhans observationer uden indgriben eller spor af hans egen tilstedeværelse.

Jeppesens motivverden har gennem hele hans karriere veksletmellem landskabsbilleder og interiørs. Generelt udtrykker Jeppesens værker enblanding af ensomhed og isolation på den ene side og romantisk nostalgi på denanden. Sidstnævnte er særlig kendetegnende i hans monumentalelandsskabsbilleder, hvor man som beskuer kanopleve at se ud i horisonten og ind i evigheden.   

Jeppesens rejsebilleder fra blandt andet Japan, Island, Danmark ogUSA viser, hvordan han bringer melankoli, socialrealisme og mystik til hverdagsscener. Grænselandet mellem drøm og dokumentarfastholdes i The FlatlandsCamp Project (2011), men her eksperimenterer han også medprint- og trykkeprocessen, og enkelte billeder har spor efter grus eller lys,der er trængt ind i kassen med negativer i løbet af rejsen.

Normalt kasseresden slags billeder, men Jeppesen bruger her tilfældet bevidst, hvilket er medtil at tilføre billederne en aura af noget flygtigt og ufærdigt. Dervedudfordrer han selve billedets værdi som dokument og erindringsmateriale. 

Beskrivelse/analyse af et karakteristisk værk
Værket Xcopy VII er optaget et sted påJeppesens rejse fra Arktis gennem Nord- og Sydamerika til Antarktis. 487 dage varJeppesen alene undervejs på en ensom og udmattende vandring, hvordet moderne samfunds pejlemærker forsvandt og den vante tidsfornemmelsefortonede sig. Billedet peger således også tilbage på fotografiets udgangspunkt– at fange og fastholde verden i et øjeblik.

Det er et melankolsk ogstemningsfuldt landsskabsbillede, hvor vi oplever den vilde og utæmmede natur,som gennem et nøglehul. Vi ser ind i lyset, men befinder os selv i mørket.Jeppesen anvender kompositionen, kontraster, lys ogmørke, til at skabe en fornemmelse af isolation.  

Værket består af sort/hvide fotokopier. Materialet erskrøbeligt, hvilket er med til at understrege forgængelighed og sætterspørgsmålstegn ved billedets værdi og status. Sammenlignet med mange af hans mere finpudsede, redigerede værker, foretager kunstneren her lidt af et fotoæstetisk kovending.Men indholdsmæssigt falder denne nye autenticitet i hans serie fint i tråd medprojektets ånd og hans kunstneriske virke.

Portfolio