I kroppenes dyb

De er kornede, uskarpe, leger med lys og skygge og undertiden beskåret sært, John R. Johnsens sort-hvide fotografier af balletdansere, butoh performere og jazzmusikere. Det er bevægelsen, intensiteten og kunstneres rå arbejdsproces fotografen er optaget af og i et øjeblik fanger med sit kamera.

Den autodidakte billedmager John R. Johnsen har gennem mere end 25 år fotograferet Den Kongelige Ballets forestillinger og prøveforløb, men også store internationale gæstespilskompagnier såsom New York City Ballet, Alvin Ailey American Dance Theater og Martha Graham Dance Company. Et retrospektivt udvalg er nu udstillet på Det Nationale Fotomuseum.

Tværsanselig
Udstillingen spiller fint på flere sanser. Informative underinddelinger, poetiske billedtekster samt klassisk musik guider én gennem vekslende tiders udtryk og fortolkninger af balletkoreografierne.

Man følger fx udviklingen af balletten Sylfiden med billedet af den forholdsvis unge danserinde Sorella Englund, som i 1979 giver fornyet erotisk liv til karakteren ‘Heksen’ overfor førsteelskeren ‘James’. En yngre heks, frem for en maskeret ældre mand i rollen, bliver et så farligere møde for den unge James.

Snapshot-æstetik
Men det var mødet med den franske koreograf Maurice Béjarts moderne, muskuløse dansere, der antændte Johnsens fotografi. Dansernes vilde og brændende udtryk betog ham. Hans første billede fra 1967 er af en danserinde fra dette kompagni.

Billedet er uskarpt, dramatisk mørkt. Danserindens ansigt vendt en smule bort. Hun står på tå, stille, rank som et lys. Men kroppen sitrer af bevægelse.

Fotografiet et forsøg på at indfange og fastholde et ægte nu.

Denne snapshot-æstetik er på ingen måde fremmed for vores senmoderne øjne fx efter fotokunstneren Nan Goldins dokumentering af sine venner på drugs og rock’n roll i undergrundsmiljøer i 70’-80’erne, en ansats til facebook. Vi er blevet så vant til utilslørede reportager, øjebliksbilleder bag kulisserne, også af danseres arbejde.

Drivkraft
Men Johnsen var en pioner på dette felt og brød med sin tids regler. Dansen i spejlet giver nu mulighed for at nyde og dvæle ved dansernes lidenskabelige udtryk: en buespændt ryg, flyvende arme, gnistrende øjne, kroppe i spring, netop bevægelsen i mellem ballettens faste positurer.

Kunstnernes drivkraft, passionerede arbejdsproces og udtryk, almen menneskelige følelser har Johnsen udfoldet i et forsøg på at nå indtil en sandhed og essens.

Kunstneren i spejlet
I serien af fotografier tidligere udgivet i bogen Krop i erobret rum undersøger Johnsens linse solodanserinde Mette Bødtchers bogstavelig talt nøgne bevægelser i rummet. Et arkitektonisk konkret og smukt studie i dansens vilkår: flygtig bevægelse i tid og rum.

Men også et dybdepsykologisk studie, når danserinden ser sig selv i øjnene i spejlet. Kunstnernes passion og drivkraft forbliver stadig en gåde i udstillingen Dansen i spejlet.

Spørgsmålet undersøges og dokumenteres fra næsten alle tænkelige vinkler. Og udstillingens sanseskærpende fotografier går ikke mindst i kroppen på beskueren, som dansen må have gået i kroppen på John R. Johnsen.