SPOR – Louise Wolthers

Billedserie

Udstilling

SPOR

26 maj 2007

Det Nationale Fotomuseum
Se kort og tider

SPOR – Louise Wolthers

Louise Wolthers bag sit skrivebord på det Kongelige Bibliotek. Foto: Jan Falk Borup.

Det Nationale Fotomuseum sætter idéen om danskhed under lup med udstillingen SPOR. aarhus.nu giver ordet til udstillingens kurator Louise Wolthers, som pt. huserer hos Det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant på Det Kongelige Bibliotek.

Spor af os selv
Det Nationale Fotomuseum giver med udstillingen SPOR et bud på dansk selvforståelse og identitet gennem historiske fotografier, billeder fra private fotoalbum og fotografier af ’det typisk danske’ over for billeder af fremmede folkeslag. Materialet fra Billedsamlingen suppleres med helt nye billedkunstneriske, kritiske refleksioner over Danmarkshistorien.

Jan: Hvad er din tilknytning til Det Nationale Fotomuseum?

Louise: Lige nu er jeg sådan set bare ‘gæstekurator’ ved Det Nationale Fotomuseum. Egentlig er jeg ansat som ph.d.-stipendiat ved Forskningsafdelingen på Det Kgl. Bibliotek. Men da mit forskningsprojekt netop handler om dansk fotografihistorie og inddrager materiale fra Billedsamlingen, aftalte jeg med fotomuseets Ingrid Fischer-Jonge og Jens Erdman Rasmussen at lave en udstilling, som tog udgangspunkt i mit arbejde. Og det blev til udstillingen SPOR!

Jan: Kan du fortælle om udstillingens tematikker?

Louise: Det overordnede tema er fotografi og danmarkshistorier. Udstillingen undersøger billedet af ‘danskhed’ set i et både historisk og aktuelt perspektiv.
Og på et mere deltaljeret plan handler det om fotografiets særlige rolle i konstruktionen af national identitet og historie. Det har f.eks. skabt og opretholdt stereotype billeder af ‘de ikke-danske’ så som indfødte i kolonierne eller indvandrere herhjemme, fordi mediet blev anset for at være objektivt, præcist og 100 procent sandfærdigt. Og da det var reproducerbart og populært, har det bidraget til udbredelsen af bestemte billeder af noget ‘typisk’ dansk i form af folkedragter, idyllisk natur og pittoreske gader. Men fotografiet har også givet mulighed for modbilleder til det fremherskende danmarksbillede.

Dermed er det også et tema, hvordan fotografier har skabt – og stadig giver mulighed for at skabe – flere forskellige fortællinger, flere vinkler på den samme historie! Udstillingen viser forhåbentlig, hvor fantastisk kompleks og uudtømmelig en kilde det kulturhistoriske fotografi er. Og ikke mindst hvordan det bliver brugt på original vis i billedkunsten i dag til at skabe alternative danmarkshistorier eller kritisere den etablerede. På den måde er dialogen mellem nutid og fortid også et dominerende tema.

Udstillingsview fra sektionen Den store historie. Foto: Jan Falk Borup.
Udstillingsview fra sektionen Den store historie. Foto: Jan Falk Borup.
Den omfattende installation af Tanja Nellemann Poulsen. Foto: Jan Falk Borup.
Den omfattende installation af Tanja Nellemann Poulsen. Foto: Jan Falk Borup.

Jan: Hvordan diskuterer udstillingen skabelsen af national identitet?

Louise: Det gør den f.eks. i 2 af udstillingssektionerne – Billedet af os selv og Billedet af de andre, hvor man vil se, at materialet i hver sektion er indbyrdes afhængige. Vi skaber egenidentitet på baggrund af modbilleder, hvor noget udgrænses som vores ‘andet’. Danske idealtyper overfor etnografiske folketyper. Men samtidig er der interessante overlap mellem billederne.

Det viser Charlotte Haslund-Christensen f.eks. i sine fotografier af indfødte danskere, hvor indfødte fra Herning er fotograferet på række i etnografisk stil. Det værk er også en kommentar til den aktuelle samfundsdebat om, hvem der er rigtigt danske osv. Charlottes billeder er på den ene side ligeså absurde, som den debat ofte er, men på den anden side meget mere reflekteret og selvironisk.

I udstillingssektionen Billedet af de andre hudfletter Jane Jin Kaisen i flere installationer den nordiske selvforståelse og viser, hvordan 1800-tallets orientalisme og kolonialisme har spor op til nutiden med adoptionspolitik osv.

I sektionen Den store historie problematiserer Tanja Nellemann Poulsen konstruktionen af national identitet, som den f.eks. kommer til udtryk i dyrkelsen af de kongelige eller i brugen af det danske flag. Tanja deltager med en installation, der inddrager fotos fra nationalhistoriske begivenheder. Hendes værk tvinger publikum til at forholde sig kritisk til strømmen af danmarksbilleder i populærkulturen. Samtidig med at hun piller det højtidelige af mange af disse billeder: Værket er jo fuld af skarp humor.

Charlotte Haslund-Christensens fotografier af indfødte fra Herning. Foto: Jan Falk Borup.
Charlotte Haslund-Christensens fotografier af indfødte fra Herning. Foto: Jan Falk Borup.
Fotografi af Henning Haslund-Christensen, fra Det Kongelige Geografiske Selskabs Danske Ekspedition til Centralasien. Foto: Jan Falk Borup.
Fotografi af Henning Haslund-Christensen, fra Det Kongelige Geografiske Selskabs Danske Ekspedition til Centralasien. Foto: Jan Falk Borup.

Jan: Der ligger en lille interessant historie i ophængningen af Charlotte Haslund-Christensens fotografier fra Herning. Ved siden af finder man nemlig et fotografi taget af en anden Haslund.

Louise: Ja, det lille fotografi er en henvisning til den etnografiske fotografi-tradition, hvor opdagelsesrejsende brugte kameraet til at dokumentere og ofte symbolsk indtage de fremmede folkeslag. Det er fra en ekspedition i 1939 til Mongoliet og viser en række indfødte stående på række med front mod kameraet. Men billedet, som vi har lånt fra Nationalmuseet, viser også at Charlottes projekt forholder sig til hendes egen familiehistorie, for det er ganske rigtigt også en Haslund, der har taget det. Nemlig hendes farfar Henning Haslund-Christensen, der i sin tid var med på Det Kongelige Geografiske Selskabs Danske Ekspedition til Centralasien. Så værket forener kritikken af den historiske imperialisme i form af den hvide mand som opdagelsesrejsende med et mere subtilt, personligt og feministisk indhold.

Jan: Kan man sige, at det ikke er de enkelte fotografier men vores brug af disse i en større sammenhæng, som skaber identitet?

Louise: Det kan man lige præcis. Fotografiers motiver kan ofte pege i flere retninger og det enkelte fotografi er mere end dets umiddelbart aflæselige motiv. Det er en genstand, der indgår i en økonomi, en social praksis etc. Men det enkelte fotografi er jo også et resultat af en proces – nemlig selve fotograferingen, som er en begivenhed i sig selv og egentlig også kan siges at være identitetsskabende. Tænk på optagelsen af et gruppeportræt, om det så er en forsamling politikere eller en skoleklasse: Lige dér afbildes man som del af et midlertidigt fællesskab…

Indgangen til Sixten Therkildsens værk. Foto: Jan Falk Borup.
Indgangen til Sixten Therkildsens værk. Foto: Jan Falk Borup.
Del af fotoalbum. Foto: Jan Falk Borup.
Del af fotoalbum. Foto: Jan Falk Borup.

Jan: Kan du fortælle om Sixten Therkildsen værk og om den rolle det spiller i udstillingen?

Louise: Sixten har fundet fotos primært fra 1890’erne i bibliotekets billedsamling og hos københavnske marskandisere. De indgår i en dobbelt videoprojektion med lyd i form af en fortællerstemme. Værket hedder Hvad indad vindes…
Billederne er alle private snapshots, der er valgt med Sixtens vanlige blik for de skæve deltajer og potentielle fortællinger. Han skaber en underfundig og politisk fortælling ud fra hvert fotografi, som hans kamera afsøger minutiøst. Det er alternative historier til den fremherskende nationalromantiske tidsånd efter tabet af bl.a. Sønderjylland. For hvor Danmark dengang generelt vendte sig indad og dyrkede det oprindeligt danske, var der også modsatrettede, udadvendte tendenser. Det fremhæver filmens fortællerstemme med citater fra bladet Hvad vi vil (1888-94), der trykte adskillige debatindlæg, der f.eks. argumenterede for religionsfrihed, større forståelse mellem folkeslag, kvindens ligestilling og imod revselsesretten og militarismen.

Sixtens værk er del af den udstillingssektion, der hedder Den lille historie, hvor vi bl.a. viser fotografier fra almindelige danskeres liv, hverdage og fester, arbejde og fritid. Det er især det private amatørsnapshot, som man finder i bibliotekets store albumsamling. Vi udstiller også flere af de album, som Sixten har fundet billeder fra. Så der er også nogle helt konkrete forbindelser mellem hans værk og det historiske materiale.

Jan: Det virker som genfortællingen af fotografiernes historie og indhold er en væsentlig del af udstillingen.

Louise: Ja, for der findes et vidunderligt broget billedmateriale rundt omkring i arkiver og samlinger, som typisk kun bliver brugt til at illustrere en historiebog i ny og næ. Men det kan så meget mere – og det vil jeg gerne vise folk, som ikke lige kender Den Nationale Billedsamling. Fotografiet har været en stor del af den almindelige visuelle kultur siden ca. 1860, hvor mediet for alvor blev spredt og det tilbyder os nogle virkeligt interessante og originale vinkler på fortiden.

J & G Hagenbeck's Indiske Udstilling i Zoologisk Have, København. Foto: Jan Falk Borup.
J & G Hagenbeck’s Indiske Udstilling i Zoologisk Have, København. Foto: Jan Falk Borup.
Udstillingsview med værker af Lisa Rosenmeier og Jane Jin Kaisen. Foto: Jan Falk Borup.
Udstillingsview med værker af Lisa Rosenmeier og Jane Jin Kaisen. Foto: Jan Falk Borup.

Jan: Den Nationale Billedsamling er vel også et eksempel på en historiefortælling. Jeg formoder at fotografierne i samlingen er udvalgt efter bestemte intentioner i forhold til national betydning?

Louise: Det er et godt spørgsmål. Og jo, der er udvælgelseskriterier, som man dog må analysere sig frem til. De er ikke nedfældet i detaljer nogetsteds. Kun i meget overordnede vendinger som ‘national kulturhistorisk interesse’ og i den dur. Men man vælger også at gemme materiale for dets kunst- eller fotohistoriske kvaliteter såsom tidlige billeder i sjælden fin kvalitet. Her kan motivet sagtens være anonyme personer eller umiddelbart ‘ligegyldige’ hændelser. Endelig er der også den store samling af albums, som Sixten Therkildsen, som sagt har haft fingrene i. Her vrimler det med amatørsnapshots og ualmindeligt almindelige billeder af mennesker, som man i mange tilfælde aldrig vil finde ud af, hvem er – og som derfor især er åbne for fortolkning.

Jan: Her til sidst, hvordan oplever du selv udstillingens mulighed for at påvirke vores ide om national identitet?

Louise: Udstillingen gør frem for alt opmærksom på, hvordan idéen om national identitet er – og altid har været – en konstrueret størrelse. Det kan jo forekomme intellektuelt indlysende, men det er noget, man ofte glemmer, når man ser ‘Billedet af os selv’ og ‘Billedet af de andre’, som det f.eks. præsenteres i den almindelige presse i dag. De dokumentariske medier skaber stadig stereotyper baseret på bestemte normer, men det bliver lidt tydeligere, når man kan se de samme mekanismer i et historisk materiale.

Om udstillingen konkret ændrer noget er jo op til den enkelte gæst, men når f.eks. skoleklasser er nede og se den, håber jeg, at fotografierne kan give lidt historisk viden på en anden måde, end de er vant til. At de kan blive inspireret til at tænke mere kritisk over den nyere danmarkshistorie og over, hvilke billeder af vores tid, som vil komme til syne i fremtiden. Hvad gemmer vi og hvad siger det om os?
Og så er jeg sikker på, at værkerne af de deltagende kunstnere gør udstillingsgæsten bevidst om, hvor vigtigt det er at forholde sig til den visuelle kulturarv og selv at deltage i fortællingerne om, hvem vi er og hvem vi ønsker at være. Kun sådan bliver idéen om national identitet mere sammensat, mangfoldig og demokratisk.

Om Louise Wolthers
Louise Wolthers har siden 2005 været ansat som ph.d-stipendiat i dansk fotografihistorie ved Det Kgl. Biblioteks forskningsafdeling, men har været tilknyttet Kort- og billedafdelingen sammesteds af flere omgange siden 2000. Hun er mag.art. i Kunsthistorie fra Aarhus Universitet og har stadig faglig tilknytning til Århus som medlem af udstillingsudvalget ved Galleri Image. I regi af Galleri Image har hun bla. kurateret udstillingen Fortællinger i rum - 3 kunstnere i omegnen af fotografiet i Århus Kunstbygning. Hun har derudover i en årrække fungeret som skribent og kurator.

Om Det Nationale Fotomuseum
Det Nationale Fotomuseum udstiller det hele - fra de tidligste fotokemiske eksperimenter over piktorialisme, Neue Sachlichkeit, pressefotografi og private albums til samtidens eksperimenterende foto- og videokunst. Museet har desuden én af Nordeuropas fineste samlinger af fotografi fra hele fotografiets levetid.

Billedserie

Udstilling

SPOR

26 maj 2007

Det Nationale Fotomuseum
Se kort og tider

Del artiklen

'SPOR – Louise Wolthers'

Facebook