21st Century Fox er en udstilling om ræven – et emne, som næppe har dannet grundlag for videre kunstnerisk arbejde før, selvom alle kender det sky rovdyr. Som udstillingen viser, har ræven været yderst tilpasningsdygtig, og er i dag meget udbredt i storbyer og andre menneskelige miljøer verden over.

Men mennesket har også forsøgt at tilpasse ræven til sine behov som pelsdyr og tæmmet kæledyr – fra den sovjetiske genetiker Dmitry Belyayevs eksperimenter med at avle tamme ræve til nyere genteknologi i laboratorier i dag.
Så ræven er på samme tid et skadedyr i menneskeverdenen og noget, mennesker gerne vil gøre til sit eje som kæledyr ”med hardware fra en hund og software fra en kat”, som det siges undervejs.

Som endnu en kontrast tænkes ræven ofte som snedig og svær at styre såvel som at stole på – endda som en shapeshifter, der kan skifte form og mellem verdener.
Og endelig er ”fox” en association til sexet kvindelighed, som i rockgruppen The Doors sang Twentieth Century Fox fra 1967, der har inspireret udstillingens titel 21st Century Fox.

Der er altså masser af betydning omkring ræven, og det er udgangspunktet for dansk-russiske Sofia Albina Novikoff Ungers første store udstilling herhjemme, som kan opleves på Tranen, der som kunsthal huset på et offentligt bibliotek fortsat er åbent.

Natur møder teknologi

Som udstillingsoplevelse er vi i en form for installation centreret omkring en længere film. Som introduktion mødes vi af en udstoppet rød ræv, der her er påsat små skærme som øjne. Sådan er temaet natur-teknologi med ræven som omdrejningspunkt slået an.
Herefter er der opsat to store flader med en kollageagtig sammensætning af elementer: silhuetter og billeder af ræve sammen med dna-strenge og rene former. Dette skal afbilde natten, hvor ræven er aktiv, mens vi sover.
Igen mødes ræv og teknologi i en blanding af mystik og dokumentation.

Så når vi til udstillingens hovedkerne: et længere videoværk af godt en halv times varighed. Heri udbredes drypvis fortællingen om ræven og menneskets sære parløb i den moderne verden.

Vi indføres i forsøgene på at fremavle tamme ræve, som startede med Sovjets forsøg på at kontrollere biologien og fører til hightech-laboratoriernes verden i dag. Dette sættes sammen med de ‘naturlige” ræves hurtige tilpasning til nye levesteder, som i byens gader, der også medfører genetiske ændringer over få generationer.
Værket spørger tydeligvis til den menneskecentrerede verdensopfattelse, som ræven er underlagt, men også til stadighed udfordrer.

Både video og udstilling som helhed er visuelt iøjnefaldende, og man forstår fascinationen af ræven. Her har Novikoff Unger fundet et originalt emne, som fører ind i større temaer om menneskeformet natur, genteknologi og det ukendte i vores omgivelser.

En mangfoldighed af ræve i tidstypisk tempo

Værkets udtryk er præget af krydsklip mellem laboratoriernes kontrollerede og sterile verden, byens kaotiske natteverden og selve dyrene i et væld af former – en mangfoldighed af ræve, som udstillingen selv siger det.

Dette giver et aktuelt, måske lovlig tidstypisk præg, når der skal mange korte klip og forskellige stemmer ind over hele tiden.
Det virker en kende overgjort, når ræven selv gives en stemme og skal tale sin sag overfor mennesket. Vi forstår pointen om menneskelig dominans over naturen alligevel.

Jeg er heller ikke helt med på den musikvideo-agtige dansesekvens med sangeren MØ, der indleder og afslutter værket.
Her ville jeg have foretrukket æstetisk konsekvens omkring værket kerne. Det havde sådan set været interessant at følge nogle af de mangfoldige ræve, og set hvordan deres verden virker sammen med vores.

Jeg vil dog anbefale udstillingen som energisk og fængende – men også finurlig og tankevækkende.