Open Call: TRAVERS søger kunstnere

Open Call: TRAVERS søger kunstnere

TRAVERS søger kunstnere til projekt på DOKK1 i Aarhus. Pressefoto

Det tværæstetiske projekt TRAVERS inviterede sidste år en gruppe kunstnere til at campere på Glyptoteket i en kunstnerisk undersøgelse af fortiden. Nu er der open call til en ny camp på DOKK1 i Aarhus, der denne gang undersøger vores nutid.

TRAVERS’ to-årige rejse begyndte i november på Glyptoteket under overskriften FACE THE PAST, hvor det tematiske omdrejningspunkt for at undersøge det tværkunstneriske var et blik på fortiden. Mere end 80 kunstnere og værter fra ind- og udland deltog i campen.

Næste stop er Dokk1 i Aarhus, hvor mødet med nutiden udforskes i perioden 6.-11. maj 2019. Her vil TRAVERS på tværs af kunstneriske praksisser undersøge nutidens tidstypiske karakteristika såsom kultur, teknologi, politiske strømninger og nærværende fænomener som fx sansning.

Som et stedsspecifikt laboratorium går TRAVERS på opdagelse i DOKK1’s liv, og undersøger, hvad der sker, når kunstneriske processer og ideer udfolder sig i dialog med husets fysiske og sociale rum. TRAVERS har base på Dokk1, men bevæger sig også via husets brede kontaktflade ud i byens mangfoldige miljøer for at komme tæt på de tidslommer og fællesskaber, der tilfører det store nutidsbillede perspektiv. Ligesom på Glyptoteket vil campen også have et offentligt program, hvor Spor-festivalen blandt andet indgår.

Ansøgning til campen på DOKK1 er muligt hele februar. Læs mere her

Kilde: TRAVERS

TRAVERS er initieret af Anna Berit Asp Christensen og Louise Beck med det formål at etablere en tværkunstnerisk platform, hvor professionelle kunstnere fra alle kunstretninger kan mødes og arbejde sammen uden at være styret af tidsbegrænsende processer, konventionelle produktionsrammer eller fastlåste formater og arbejdsmetoder.

TRAVERS er støttet af Statens Kunstfond.

Del artiklen

'Open Call: TRAVERS søger kunstnere'

Facebook