Open Call: Kunstnere til O – Overgadens forårs- og sommerprogram 2023

Open Call: Kunstnere til O – Overgadens forårs- og sommerprogram 2023

Overgaden - Institut for Samtidskunst. Pressefoto.

Hvert år præsenterer O – Overgaden omkring otte soloudstillinger baseret på kunsthallens traditionsrige Open Call. Nu kan danske og internationale kunstnere søge om at udstille til forårs- og sommerprogrammet 2023 med ansøgningsfrist 1. marts 2022.

Som et nyt tiltag inviteres ansøgere til at indsende materiale baseret på deres kunstneriske praksis som helhed og ikke, som tidligere, med et specifikt udstillingsprojekt. O – Overgaden opfordrer ansøgere til at beskrive deres praksis, arbejde og metode, som den har udviklet sig over de seneste år, og med tanker om, hvor den er på vej hen.

O – Overgaden ønsker i endnu højere grad at kunne støtte den kunstneriske arbejdsproces. I stedet for at bede kunstnere indsende ”færdige” udstillingsprojekter specifikt tilpasset institutionen, ønsker O – Overgaden derfor at arbejde med, hvordan institutionen kan forme sig efter den kunstneriske proces og de mange forandringer, uventede ideer og konceptuelle forskydninger, der kan opstå på vejen. Således lægges der op til at, udviklingen af udstillingsprojektet skabes i tæt samarbejde mellem kunstneren og O – Overgadens kuratoriske og tekniske team.

For at sikre ressourcer til den enkelte udstilling og udstillende er O – Overgadens Open Call p.t. centreret omkring soloudstillinger, hvad enten dette er fra en kunstner, en kunstnerduo eller kunstnergruppe.

Læs mere om dette Open Call, ansøgningsprocessen og samarbejdet mellem kunstner og O – Overgaden på kunsthallens hjemmeside.

Kilde: O – Overgaden.

­Deadline for ansøgningen er 1. marts, 2022
Ansøgningen bedes indsendt som en samlet PDF-fil på max. 5 MB.
Ansøgningen sendes digitalt til: opencall@overgaden.org

Del artiklen

'Open Call: Kunstnere til O - Overgadens forårs- og sommerprogram 2023'

Facebook