Open Call: Sønderborg Kommune søger kunstnere til udsmykningsprojekt

Open Call: Sønderborg Kommune søger kunstnere til udsmykningsprojekt

Pressefoto, Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune søger kunstnere og kunsthåndværkere til indledende udvælgelse til et udsmykningsprojekt ved Augustenborg Børneby (skole, daginstitution og bibliotek) og ny daginstitution i Hørup på Als.

I Sønderborg Kommune afsættes der, ved nybyggeri, 1 pct. til kunst og det er i forbindelse med denne 1 pct.-ordning at kommunen nu søger kunstnere til to nye projekter.

Det drejer sig om to forskellige opgaver: Et indendørs projekt i Hørup og et udendørs projekt, der kan binde de tre institutioner sammen i Augustenborg. Budgettet for Hørup er på 160.000 kr. og 250.000 kr. for Augustenborg.

Kunsten i Sønderborg Kommune skal favne bredt og være mangfoldig. Den skal være en moderne, rummende og udfordrende definition af den visuelle kunst. Læs mere om Kommunens Masterplan for kunst 2020-2021 her.

Interesserede kunstnere og kunsthåndværkere bedes indsende dokumentation af tidligere værker, en kort begrundelse for interessen samt CV.

Kommunen efterspørger ikke konkrete udsmykningsforslag i denne del af processen, men ønsker at udvælge kunstnere til videre samarbejde. Kommunen opfordrer også kunstnere uden erfaring med kunst i offentlige rum til at søge. Interesserede kunstnere og kunsthåndværkere bedes sende værkdokumentation, en kort motiveret ansøgning samt CV samlet i et PDF dokument (maks. 10 mb) til kulturogevent@sonderborg.dk senest 25. juni 2021.

Navngiv PDF-dokumentet med efternavn_fornavn.pdf

For spørgsmål kontakt: Ditte Nim Andersen diae@sonderborg.dk / 2446 8350

For yderligere information se designmanualer for Hørup her og for Augustenborg her.

Kilde:
Sønderborg Kommune

Del artiklen

'Open Call: Sønderborg Kommune søger kunstnere til udsmykningsprojekt'

Facebook