På inspirationstur i Dr. Topics rarietetskabinet

Har man hang til at fascineres af menneskehedens bagkatalog af sære tegn, ting og underlige gerninger, så som miniature-museer, videnskabelige instrumenter og jugoslaviske frimærker, vil man føle sig i godt selskab i Christian Vinds verden på Overgaden.

Udstillingen med det kryptiske navn Dr. Topic præsenteres som en totalinstallation, der åbner for kunstnerens mentale arkiv. Fragmenter af billeder og genstande fra forskellige sammenhænge sammensættes i en kollage, der både tager sig ud som et privat arkiv med en personlig samlingsdrift og er inspireret af museale og videnskabelige samlingers overjegsorden. 

Dekorativ orden
Som en totalinstallation, fokuseret på helheden frem for enkelte værker, er Dr Topic overraskende ryddelig og afmålt i enkeltdele. Her er ikke et mylder fra gulv til loft, men afgrænsede enheder, ofte dekorativt indrammede og sirligt skiltede, hvilket selvfølgelig bidrager til den museale stemning.

Det første værk i udstillingen afbilder en brevsprække, tilsyneladende tilhørende titelpersonen Dr Topic. Denne person er en af de samlings-skabere, som udstillingen refererer til, i dette tilfælde en kroatisk kunstsamler og museumsstifter, der dog også har et mere blakket ry som svindler, spion og meget mere. Grænsen mellem det subjektive og den objektive museale orden er tvivlsom, synes budskabet at være, samtidig med, at det er en attraktion at pirre til nysgerrigheden om den mystiske Dr. Topic.

Det kan diskuteres, om udstillingen holder sig for meget på antydningen og de diskrete spors niveau. Man skal være opmærksom for at identificere doktoren og de øvrige referencer.

Meget bindes dog sammen af en fortælling i form af et rejsebrev, hvori kunstneren beskriver et besøg i Stockholm med diverse kulturhistoriske afstikkere. Dette velskrevne essay udstikker to centrale fikspunkter i Moderna Museets samling af avantgarden og Uppsalas Museum Gustavianum, der fremviser en ældre tids videnskabshistorie og det berømte Augsburgske Kunstkabinet: et møbel, der som et emblematisk forbillede var ”Al verdens stof holdt sammen af mahogni”.

Righoldige billedarkiver
En del af udstillingens værker refererer til dette museumsmøbel som kompakte samlinger. Det gælder for et ældre medicinskab, hvor hver hylde rummer en samling små genstande. Og en montre præsenterer en samling af små kuverter med billeder, ofte med relation til berømte museer.

Et lignende materiale vises i ren billedform i den store fotokollage med det sigende navn Arbejdsmark og i videoen Enter the LOOP. Det er ikke svært at blive fascineret af de mange billeder – men spørgsmålet om retning bag mylderet melder sig.

En styrke ved udstillingen er at variere disse arkiviske billedbunker med ret enkle og objektbaserede værker. Glasbowlen med små papirfly foldet af kalenderblade er på en gang banal og filosofisk på en klædelig måde i forhold til de komplekse referencer.  En rød cigaræske placeret på en sokkel med låget lidt på klem er i sin tillukkethed æggende for nysgerrigheden.

Hvidpapirfeber
Den interessante æske er forsynet med emblemet ”Hvidpapirfeber”, der går igen som et stempel i udstillingen. Dette udsagn er gjort til en signatur for kunstneren, såvel som et anonymt stempel og udtrykker derfor den gennemgående sammensværtning af det personlige og det arkiviske.

Se bare, hvordan et gammelt brev med stempler og fremmede navne både er personligt og anonymt arkivmateriale.

Feberen om det hvide papir er også dobbelttydig som en hyldest til papiret i dets kølige materialitet, endda febrilsk opstemt, og måske en mere angst-fremkaldt feber om det tomme og døde papir, som en horror vacui, angsten for det tomme rum. Her giver udstillingens vekslen mellem arkivisk liv og tomme rum god mening.

Ligeledes bygger nogle værker gladeligt sine verdener op, mens andre har et element af destruktion og nivellering. Mest konkret billedet Buried Allthrough (destilleret bundfald), der er skabt af destrueret materiale fra kunstnerens arkiv.

Der er meget at kunne lide i Vinds univers. Dr. Topic formår at være relativt tilgængelig, samtidig med at præsentere obskure referencer og arkivpassion. En samlet retning eller et styrende greb er der dog ikke så meget af. Udstillingen er derfor mere en fascinerende, adspredt rundtur i kunstnerens verden, end en udfordring af omverdenen. Den mystiske Dr. Topic er et flygtigt bekendtskab, der trods et spændende materiale og udstillingens fine look ikke forfølger sine emner og samlet sine tråde i en grad, som de måske kunne.