Bøger som kunstværker

Bøger som kunstværker

Danske Kunstnerbøger griber omhyggeligt om bogen som kunstobjekt. Pferde – Die Europaerzählung af Henrik Have, 1972. (illustration fra bogen)

Vis billedserie

bog

Danske Kunstnerbøger

Christian Vind, Niels Starck, Åse Eg Jørgensen, Claus Carstensen, Anna holm, Mathias Kokholm, Jacob Fabricius, Frederikke Rabbek Juncker, Mette Sandbye, Mikkel Bolt, Johanna Drucker, Anne Moeglin-Delcroix, Birgitte Anderberg, Maria Kjær Temsen, Theis Vallø Madsen, Thomas Hvid Kromann, Kristina Ask, Tania Ørum, Ane Hejlskov Larsen, Tue Løkkegaard, Cecilie Høgsbro Østergaard, Helle Brøns

Danske Kunstnerbøger er et stykke fremragende og ganske uundværlig kulturhistorie, der inddæmmer nyt og vigtigt land i samtidskunsten.

I Danmark får kunstnerbøgerne meget lidt opmærksomhed. Dette hybride og taktile fænomen er ellers for længst blevet opdaget af feinschmeckere, og kunstnerne har holdt det levende i årtier, ja, i århundreder.

Men i Danmark findes der hverken et bibliotek eller et arkiv med tilstrækkelige ressourcer til at registrere kunstnerbøgerne – modsat fx MoMA i NYC, hvor man systematisk har indsamlet, registreret, forsket i og formidlet de amerikanske kunstnerbøger, der som genrekategori ligger mellem litteratur, kunstværk og bog.

Coveret til Danske Kunstnerbøger.
Coveret til Danske Kunstnerbøger.
Det kan derfor ikke undre, at udlandet ikke har fået øje på de mange, interessante, danske kunstnerbøger, når de er så godt som ukendte i Danmark.

Men nu foreligger der en fornem bog, der i bedste pionerånd råder bod på denne mangel.

Bogen som objekt
Kunstnerbøgerne er et yderst heterogent fænomen, som siden 1960’erne har fået en selvstændig plads i kunsten. Dog er det først i 1973, at den engelske betegnelse ’artists’ books’ dukker op herhjemme – på dansk ’kunstnerbøger’. Det er en udgivelsesform, som reagerer kreativt på bogen som et oldgammelt medie.

Nogle kalder ganske vist disse kunstværker for bogobjekter, men uanset hvad man kalder dem, skal de ikke forveksles med kunstbøger – de traditionelle bøger omhandlende kunst, typisk kunstfaglige, kunstteoretiske eller bredere kunsthistoriske udgivelser.

Hvide digte  Mogens Otto Nielsen, 1999. (illustration fra bogen)
Hvide digte Mogens Otto Nielsen, 1999. (illustration fra bogen)
Martin Larsen: Svanesøsonetterne, 2004. (illustration fra bogen)
Martin Larsen: Svanesøsonetterne, 2004. (illustration fra bogen)

Den forførende afviger
De afviger i det hele taget fra traditionelle bøger ved at være kunst i kraft af deres utraditionelle, grafiske udstyr og format, ligesom de ofte – men ikke altid – ligger i små editioner, hvis ikke de manifesterer sig som deciderede unika-værker.

Svend Dalsgaard: Beauty-Box, 1969 (illustration fra bogen)
Svend Dalsgaard: Beauty-Box, 1969 (illustration fra bogen)
Om kunstnerbøgerne siger en af dens fremmeste udøvere, billedkunstneren Christian Vind, der driver forlaget Hvidpapirfeber, (citeret fra bogen):

”I selve kategorien [kunstnerbøger, red.] ligger overskridelsen. Fra håndtegnede unikabøger til eksklusive editioner med original grafik til offsettrykte ting i stort oplag. Det handler om, at bogen er lavet med en særlig stillingtagen til bogen som ting. Det særligt forførende ved bogen er det tætte, intime rum, den fortløbende collage med en uoversættelig stoflighed.”

Hemmelige kunstnerbøger
Altså besidder kunstnerbogen noget af den fascinerende stoflighed, som karakteriserer unika-kunsten – maleri, skulptur, installation og grafik. Men til forskel fra denne mere elitære kunst, som kun kan erhverves af få, foreligger de hemmelige kunstnerbøger undertiden også som billige, fotokopierede multiples og kan nå ud til mange kunstbrugere.

De er på en og samme gang mere demokratiske – selv om distributionen er overordentlig vanskelig – og elitære, idet de jo også kan manifestere sig som fetichobjekter, hvilket de, der så sidste års Venedigbiennale, kan bevidne: Her var C.G. Jungs store ’Røde bog’ udstillet som et klenodie i en montre. Dette 205 sider lange ”katalog” over Jungs personlige og videnskabelige udvikling – har en helt unik billedside med Jungs drømme, som han selv malede.

De danske kunstnerbøger har stort set fulgt den internationale udvikling, fortæller bogen ’Danske kunstnerbøger’, der kommer vidt omkring og dybt ned i stoffet.

Claus Carstensen: F.A.I.T – Families Against Intimidation and Terror, 1992
Claus Carstensen: F.A.I.T – Families Against Intimidation and Terror, 1992
Jytte Rex: Jeg har ikke lukket et øje, 1978. (illustration fra bogen)
Jytte Rex: Jeg har ikke lukket et øje, 1978. (illustration fra bogen)

Kunstnerbøgerne belyses både i længde- og tværsnit, og bogen er på alle måder rig på synspunkter og smagsprøver på, hvad de danske kunstnere har skabt inden for feltet, om end bogen selv på ingen måde signalerer, hvad den handler om: Den er brun og ligner mest af alt en kedelig telefonbog, men heldigvis er den spækket med inspirerende og appetitvækkende illustrationer i både s/h og farver indeni. Det er et stykke fremragende og ganske uundværlig kulturhistorie, der inddæmmer nyt og vigtigt land i samtidskunsten.

Kunstnerbøgerne blomstrer nu
Bidragyderne er alle specialister, og to af dem er hentet udefra. Det er Anne Moegin-Delcroix fra Sorbonne og Johanne Drucker fra Stanford og Harvard.  

Første del har afsæt i tresseravantgardens eksperimenter med kunstnerbogen, der tog tråden op efter 10’er og 20’er- avantgardernes eksperimenter. I denne del bevæger vi os op til 1970’ernes feministiske opgør med den patriarkalske og konceptuelle kunstnerbog med masser af gode eksempler.

Tal R: Love Death of a Lady, 2009. (illustration fra bogen)
Tal R: Love Death of a Lady, 2009. (illustration fra bogen)

Senere i denne historiske og overbliksskabende del ender vi oppe i samtiden med eksempler på og analyser af kunstnernes brug af mediet i dag, hvor kunstnerbøgerne blomstrer som ingensinde før med forlag som Space Poetry, Hurricane, Fluens Forlag, Adressens Forlag, TTC Books, * [asterisk] m.m.fl .

I anden del bringes en introduktion til nogle yngre forlæggere og kunstnere, der lister de mest interessante kunstnerbøger fra før og nu op, mens tredje del er viet præsentationen af 15 kunstnere, som alle har arbejdet med kunstnerbogen som et selvstændigt spor i deres oeuvre fra Asger Jorn, Lene Adler Petersen, Kirsten Justesen og Jens Birkemose til Claus Carstensen, Jesper Fabricius, Henriette Heise og Christian Vind m.m.fl.– ikke at forglemme Stig Brøgger, der ifølge Tania Ørum er en ”tværæstetisk eksperimentator” af Guds nåde og en af de danske kunstnere, som har lavet flest kunstnerbøger.

Albert Mertz: La maison Rouge+Bleu, 1973. (illustration fra bogen)
Albert Mertz: La maison Rouge+Bleu, 1973. (illustration fra bogen)
Stig Brøgger & Mogens Møller: Midway, 1969. (illustration fra bogen)
Stig Brøgger & Mogens Møller: Midway, 1969. (illustration fra bogen)

Danske kunstnerbøger er en bredspektret og informationstæt indføring i denne vigtige kategori, og som bonus track møder vi i sidste del samlerne, hvoraf en del selv er kunstnere. De fortæller om deres lidenskabelige forhold til kunstnerbøgerne og de vidt forskellige kategoriseringssystemer, de bruger til at lagre dem efter.

Herudover rummer bogen nyttige lister med udstillinger i Danmark med kunstnerbøger samt en omfattende liste med sekundærlitteratur om fænomenet m.m.m. Udgivelsen anbefales kort sagt til alle, der interesserer sig for kunst og beslægtet materiale.

 

Festival for kunstnerbøger og -forlag

Fra den 10.-13. april vil REMA 1000 i Carlsbergområdet på Vesterbro være rammen om den anden One Thousand Books – Art Book Festival, hvor blandt andre Thomas Hviid Kromann, der står bag Danske Kunstnerbøger, vil holde en talk om kunstnerbogen som fænomen.

Vis billedserie

bog

Danske Kunstnerbøger

Christian Vind, Niels Starck, Åse Eg Jørgensen, Claus Carstensen, Anna holm, Mathias Kokholm, Jacob Fabricius, Frederikke Rabbek Juncker, Mette Sandbye, Mikkel Bolt, Johanna Drucker, Anne Moeglin-Delcroix, Birgitte Anderberg, Maria Kjær Temsen, Theis Vallø Madsen, Thomas Hvid Kromann, Kristina Ask, Tania Ørum, Ane Hejlskov Larsen, Tue Løkkegaard, Cecilie Høgsbro Østergaard, Helle Brøns

Kommentarer