Ugens Kunstner – Troels Sandegård

Troels Sandegård er interesseret i æstetiske og videnskabelige formdannelsesprocesser, udvekslinger mellem krop, tænkning og sansning samt ikke mindst disse områders gensidige påvirkninger.

Et særligt undersøgelsesfelt hos Sandegård vedrører indkapslingen og anskueliggørelsen af de naturlige omgivelsers materielle beskaffenhed, således som det lader sig aflæse gennem støv, sved, mikroorganismer, luftens usynlige partikler og øvrige ’immaterielle’ substanser. Værkproduktionen kan på denne måde siges at antage karakter af videnskabelig visualisering. Men den handler også om at udvide forståelsen af, hvad der definerer kunstobjektet i det hele taget, eftersom Sandegård overalt vægter det processuelle. Anvendelsen af laboratorieudstyr og industrielt fabrikerede elementer forlener derudover det samlede udtryk med visse ready made-kvaliteter, hvorved værkerne tilføres diskrete og uvisse betydninger i udstillingsrummet.

De enkelte elementer i Sandegårds kunstpraksis taler således deres eget kryptiske tingssprog, men det er i selve overlejringerne mellem krop, de naturlige omgivelser og værk, at betydningerne for alvor sættes i spil.    

I værket Ghost (2012) indgår eksempelvis et spejl, der ved hjælp af køleteknologi aftegner fugtigheden fra udstillingens tidligere – og altså nu fraværende – besøgende i form af kondens.

Selvrepræsentation
Og værket Self-portrait, respiration and perspiration (2014) består af en perspirationsmekanisme, der ved hjælp af en pipetteanordning drypper en væske med samme kemiske sammensætning som kunstnerens sved ned på en rektangulær aluminiumsplade. Dette sker i et interval svarende til kroppens konstante perspiration.

Med tiden aflejres saltene i den kemiske væske og danner mineralske, stalagmitagtige strukturer. Fra et vist perspektiv kan vi aflæse værket som et selvportræt – eller måske snarere en selvrepræsentation – men det fungerer ligeledes som en påmindelse om, at vi ikke er én, men mange kroppe eller legemer. Sandegård synes under alle omstændigheder ikke at ville anerkende værensformernes eller –mådernes adskilthed, og orienterer sig derfor i sin kunst mod en mere grundlæggende molekylær væren, i overensstemmelse med hvilken kroppen sættes i tættere konkret-materiel forbindelse med dens omgivelser og disses evigt voksende og udsivede betydninger.   

Registreringen af de ændrede tilstande i stoffet fungerer også på et konceptuelt plan, men der er samtidig noget esoterisk på spil i Sandegårds beskæftigelse med de fænomener, der før værkets realisering ofte forbliver usynligt for vores blik.

Sandegårds værkpraksis overskrider vante modsætninger mellem kroppen og dens miljø, samfundet og naturen samt ikke mindst videnskaben og æstetikken. Og hermed formuleres skulpturelle udsagn som – potentielt set – har vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af egenkroppen og livet i det hele taget.

Sandegård har netop modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Portfolio