Peter Frimand benytter sig ofte af kunsthistoriske referencer i sin kunstneriske praksis, der overordnet handler om en stadig forhandling mellem blikket og kroppen. Med afsæt i en teologisk og kunsthistorisk optik fremstiller han på samme tid det forestillede imaginære og en situationel tilstedeværelse her og nu. Populært sagt handler værkerne om det dialektiske forhold mellem det sete og det usete.

Peter Frimand er især optaget af forholdet mellem billede og repræsentation. Hans værker stiller spørgsmål ved den samtidige tilstedeværelse af synlighed og usynlighed samt til menneskets dobbeltsidige interaktion mellem sansning og refleksion. Det kunne man for eksempel opleve i installationen ‘on/off’, der blev vist på Bornholms Kunstmuseum i 2010. Værket bestod af to identiske rum adskilt af et semitransparent (spion)spejl og med lys i loftet, der skiftevis tændte og slukkede.

Med tændt lys ville beskueren se sit eget spejlbillede uden at vide, at der kunne stå en person på den anden side af glasset og betragte ham/hende. Når lyset blev slukket var det lige omvendt, så den førstnævnte person kunne stå i mørket og se gennem spejlet ind i det oplyste rum og betragte den person, der før var betragter. På den måde rejste værket spørgsmål vedrørende overvågning og repræsentation samt grænsen mellem et privat og et offentligt rum.

Overvågning
Til sin aktuelle soloudstilling Time Slice i Kunsthal NORD har Peter Frimand installeret en håndfuld nye overvågningskameraer, der er forbundne til to monitorer, der er nedsænket i beton, og som i den tidligere, rå industribygning har karakter af mindesmærker over bygningens tidligere funktion og historie. Her bliver overvågningsbillederne nu vist som en række hurtige og uredigerede klip fra bygningen. Peter Frimand skaber således en samtidighed mellem beskuerens tilstedeværelse i rummet sammen med værket og repræsentationen af netop denne samtidighed. På den måde udforsker han rummets udstrækning i tid og sansning samt situationen mellem værk og beskuer – at være sanseligt til stede i den øjeblikkelige situation her og nu.

Bornholmsk granit
I de seneste par år er Peter Frimand begyndt at forholde sig til sin egen biografi og sanseindtryk fra sin opvækst på Bornholm. Forma Leggitima er således en skulpturgruppe, der består af granitblokke, hvor en del af hver blok er afformet i gips. Granitstenene er fundet i et stenhuggeri lidt udenfor Rønne, hvor kunstnerens farfar har arbejdet. På den måde viser Peter Frimand to former for materialiseret tid på samme tid: Granitstenen er formet over millioner af år og stenenes aktuelle aftryk i gips, der er et kulturhistorisk arkiveringsmateriale. Det aftryk, gipsen laver, er en form for erindringsbillede – et efterbillede.

Det handler om familien
Et andet værk med biografiske referencer er Family Matter, som består af tre stålprofiler, der hver er forsynet med en bronzeafstøbning af en mandehånd. Hænderne er forskellige, da de er afstøbninger af kunstnerens egen hånd, hans fars hånd og hans ældste søns hånd. Man kan opfatte værket både i en fænomenologisk optik om at gribe verden og som et tidsbillede med tre positioner eller tre tider af hånden på én gang. Igen en samtidighed, der smeltes sammen med personlig erindring og historie.

Udfordrer sit publikum
Peter Frimand udfordrer gerne sit publikum med værker som for eksempel Four Piece Neon Work. Det er en betonklump, hvori er indstøbt fire neonrør, der er hermetisk lukket inde i den minimalistiske firkant. Man kan ikke se dem, men skulpturen er varm. Beskuerens forestilling om, hvad der er i betonfiguren, bliver udfordret.

For Peter Frimand er kunstens natur en form for forestillingsverden, og at dække objekter til snarere end at vise dem ser han som et grundprincip for kunstnerisk arbejde. Med Four Piece Neon Work lægger han sig yderligere op ad en minimalistisk tradition, hvor det i tressernes Minimal Art oftest var genstande, der fremkaldte ting i rummet uden selv at blive fremhævet.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)