Statens Kunstfond præmierer to udstillinger på Kunsthal NORD

Statens Kunstfond præmierer to udstillinger på Kunsthal NORD

Rikke Ravn Sørensen og Peter Frimand modtager begge 25.000 kroner fra Statens Kunstfond for den kunstneriske kvalitet i deres soloudstillinger på Kunsthal NORD. Her fra Rikke Ravn Sørensens udstilling Pomelodyrkerens Terrasse, 2017. Foto: Nils Fabæk

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst præmierer Rikke Ravn Sørensens udstilling Pomelodyrkernes Terrasse og Peter Frimands udstilling Time Slice for deres høje kunstneriske kvalitet. Begge udstillinger har begge netop været vist på Kunsthal NORD i Aalborg.

Rikke Ravn Sørensen og Peter Frimand præmieres hver med 25.000 kroner for deres respektive soloudstillinger på Kunsthal NORD, som begge blev præsenteret i perioden 18. marts – 30. april 2017.

Billedhugger Rikke Ravn Sørensen skabte i sin udstilling, Pomelodyrkerens Terrasse, en række værker, der aktivt forholder sig til Nordkrafts postindustrielle fortælling og omskiftelige arkitektur. Statens Kunstfond præmierer udstillingen for sin minimale og skrøbelige sensibilitet, og måden hvorpå Rikke Ravn Sørensen har formået at inddrage de rå og postindustrielle rum i Kunsthal NORD.

Kunstner Peter Frimands udstilling Time Slice inddrog også kunsthallens historie i sin præsentation af granitskulpturer og videoinstallationer. Statens Kunstfond præmierer udstillingen for sine konceptuelle skulpturer og sanselige, interaktive overvågnings- og videoinstallationer, som arbejder med forskydninger af tid, rum og erindring.

Kilde: Kunsthal NORD

Læs vores Ugens kunstner-portræt af Peter Frimand her

Del artiklen

'Statens Kunstfond præmierer to udstillinger på Kunsthal NORD'

Facebook