Anbefalet under Det skal du se! uge 11
Time Slice vil således inddrage såvel kunsthallens historie som rum, tid og erindring. Både formelt, æstetisk, eksperimenterende og biografisk personligt.
I sin kunstpraksis har Peter Frimand oftest udfordret abstrakte begreber som tid og erindring. Det er kommet til udtryk i konceptuelle granit-skulpturer og stærkt sanselige, interaktive video-installationer, der er udarbejdet i meget forskellige materialer. Hans primære sigte er at skabe en samtidighed i kunsten og undersøge, hvordan man kan indfange eller fastfryse en bevægelse, og dermed skabe ‘halve øjeblikke’.
Peter Frimand udforsker således rummets udstrækning i tid og sansning samt situationen mellem værk og beskuer – at være sanseligt til stede i den øjeblikkelige situation her og nu. Dermed skaber han en post-minimal og performativ konceptkunst, der kunstteoretisk har fænomenologien som vigtig inspirationskilde.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst.
Kilde: Kunsthal NORD
Kjellerups Torv 5, 2. sal
9000 Aalborg
Tors-fre 11-17
Lør 11-15
Påsken: alle dage 11-15
Gratis entré
+45 3199 4125