Amalie Smith er uddannet fra Forfatterskolen i 2009 og Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015, og hendes værker udfolder sig i en bred vifte af medier på tværs af tekst, video, foto, objekt og installation. I sin tid på Forfatterskolen kombinerede hun tekst og billede i filmmediet, og da hun debuterede i 2010 var det med et hæfte med plakatindstik på det lille kunstforlag Emancipa(t/s)ionsfrugten og med hybridbogen De næste 5000 dage på Gyldendal.

Samme år begyndte hun sine studier på Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor hun fortsatte sin skrift- og billedpraksis i flere bogudgivelser, udstillinger, fotografier og filminstallationer. Hun benytter sig både af litterære og billedkunstneriske produktions- og distributionsformer, ikke som to adskilte praksisser, men som forskellige måder at nærme sig samme stof, og hendes arbejde krydser ofte genrekonventioner i hybride mellemformater.

Foruden at arbejde tværmedialt kaster Amalie Smith ofte sin interesse på områder, som bedst kan belyses gennem flere fagligheder, herunder fx naturvidenskaben og kunsthistorien. Dette ses fx i den anmelderroste roman Marble (Gladiator 2014), som i en skønlitterær form kredser om bemalingen i antikkens skulpturkunst, idet den trækker på forskellige fagligheder og vidensområder såsom arkæologi, kemi, kulturhistorie, kunsthistorie og 3D-modellering.

Den tværfaglige tilgang står også centralt i Amalie Smiths afgangsværk fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, filminstallationen Eyes Touching, Fingers Seeing (2015). Værket er en levende og fragmentarisk billedcollage, bygget op som en essayistisk refleksion over touch-screen teknologiens sammenkobling af syn og berøring, sat i et kunsthistorisk og teknologikritisk perspektiv. Amalie Smiths voice-over fører beskueren fra overvejelser om synssansens og følesansens særegne karakteristika over teorier om rum versus flade til vor tids udvikling af digitale interfaces.

Spørgsmålene om rum versus flade behandles også i den tekstløse film Screening, som Amalie Smith præsenterede på Fotografisk Centers udstilling Ung Dansk Fotografi ’15. Her projiceres Carl Th. Dreyers film fra 1949 om Thorvaldsens skulpturer på en skærm, som kunstneren bøjer, så nye amorfe billeder af de filmede skulpturer opstår i refleksionen fra skærmen. Det skaber et sammenbrud i Dreyers glidende panoreringer af de fuldendte, nyklassicistiske skulpturer, men frembringer samtidig en ny kropslighed og rumlig dimension til filmmediet.

Bevægelser og overgange mellem billede og tekst er talrige i Amalie Smiths virke, og i den aktuelle gruppeudstilling Korrespondance i Galleri Image i Aarhus deltager hun med infrarøde fotografier, der korresponderer med hendes roman Marble.

På den ligeså aktuelle udstilling EXTRACT V i Kunstforeningen GL STRAND har hun skabt en større videoinstallation, der ligger i forlængelse af et eget tidligere publiceret essay om en svampedykker, der i år 1900 finder antikke skulpturer på havbunden i det græske øhav. Installationen hedder Michanikos og er en genfortolkning af en græsk folkedans af samme navn, hvori en enkelt danser spiller en svampedykker ramt af dykkersyge, men i denne fortolkning sættes dansen i relation til et 3D-animeret havbundslandskab i en undersøgelse af gensidige påvirkninger mellem det digitale rum og menneskekroppen.

Portfolio