Extract V: Young Art Prize CPH 2015
11 dec 201522 jan 2016

Hvert år tager GL STRAND på en rejse rundt til forskellige internationale kunstakademier og de tre danske kunstakademier for at opleve deres afgangsudstillinger på Master-niveau. På basis af skolernes afgangsudstillinger udvælger vi i alt syv talentfulde kunstnere til at deltage i prisudstillingen EXTRACT. Kunstnerne på denne femte EXTRACT-udstilling har i sommer afsluttet deres masteruddannelse ved enten SAIC – School of the Art Institute of Chicago, USA, Sandberg Instituut ved Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam, Holland, Det Kgl. Danske Kunstakademi i København eller Det Fynske Kunstakademi i Odense.

Sarp Kerem Yavuz: Hüsn-ü Aşk, 2015, fotografi. © Sarp Kerem Yavuz
Sarp Kerem Yavuz: Hüsn-ü Aşk, 2015, fotografi. © Sarp Kerem Yavuz

De deltagende kunstnere er: Julie Riis Andersen (DK), Jona Borrut (DK), Eloísa Ejarque (P), Yazan Khalili (PAL), Amalie Smith (DK), Sarp Kerem Yavuz (TUR) og Allison Zuckerman (US).

I GL STRAND får hver kunstner ét rum stillet til rådighed til præsentation af deres individuelle installation eller gruppe af værker. Kunstnerne præsenterer værker i en bred vifte af medier, som tæller maleri, collage, fotografi, video, skulptur og installation, ligesom også deres tematiske interesseområder favner vidt. Flere undersøger blandt andet den digitale billedkulturs udvikling og afsmitning på vores sanseerfaring, collagens kritiske potentiale i forhold til traditionelle billedkulturer, det offentlige rums indretning i en socioøkonomisk optik, sprogets politiske og eksistentielle tilknytning til billedet samt de filosofiske betydninger af vores tilknytning til genstande. Som et fælles fokus kan man sige, at de alle undersøger, hvordan nye som gamle repræsentative systemer påvirker vores forståelse af os selv og verden.

Kilde: GL STRAND

Kunstforeningen GL STRAND

Gl. Strand 48
1202 København K

Tir-søn 11-17, ons 11-20

Entré til udstillinger
Under 16 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3336 0260

Extract V: Young Art Prize CPH 2015
11 dec 201522 jan 2016

Del

'Extract V: Young Art Prize CPH 2015'

Facebook