Galleri Image

Galleri Image. Foto: Calé

Galleri Image er et ikke-kommercielt udstillingssted for fotobaseret kunst. Det blev stiftet i Aarhus i 1977 som Skandinaviens første galleri for fotografi og var igennem flere år tilmed det eneste af sin art i Danmark. I 2014 blev Galleri Image optaget i Foreningen af Kunsthaller i Danmark. Foreningen blev stiftet i 1992 og består i dag af 18 kunstinstitutioner: www.kunsthaller.dk

Galleri Image bygger i dag på en grundlæggende ambition om at vise og udbrede kendskabet til fotografi, video, performance og installationskunst. Udover at præsentere udstillinger af anerkendte kunstnere, er det vores målsætning at opdage og støtte nye talenter samt virke som springbræt for danske kunstneres videre karriere. Med skiftende udstillinger ønsker vi endvidere at fremme kunstnerisk mangfoldighed og fornyelse samt give vores besøgende gode oplevelser og nye erkendelser. I løbet af galleriets mangeårige virke har vi opnået international anerkendelse for vores udstillinger og har desuden bidraget betydeligt til opfattelsen af fotografiet som et væsentligt og uafhængigt kunstnerisk medie i den visuelle kultur. Galleri Image viser årligt seks til otte udstillinger og turnerer jævnligt udstillinger med danske kunstnere i udlandet.

Image har gennem årene haft udstillinger med store navne som Diane Arbus, Duane Michals, Imogen Cunningham, Christer Strömholm, Allen Ginsberg, Joan Fontcuberta, Martin Parr, Carlos Garaicoa, Wang Ningde, Mario Cravo Neto, Kyungwoo Chun, Amy Stein og Katarzyna Kozyra.

Kilde: Galleri Image

Galleri Image

Vestergade 29
8000 Aarhus C

Kontakt

+45 86202429

Tir-søn 13-17

Gratis entré

Del

'Galleri Image'

Facebook