Ugens kunstner – Gro Sarauw

Rundt om Gro
Omdrejningspunktet i Sarauws arbejde er samtidige billedteknologier. Teknologier, der kunne bruges mere avanceret, men som kunstneren bevidst benytter på en tilsyneladende enkel og banal måde.

‘Konstant fornyelse’ er et kodeord. Det ses tydeligt i udviklingen af Sarauws animerede malerier, hvoraf flere løbende har skiftet titel som led i værkernes udvikling og proces. Således orienterer hendes praksis sig også mod det spekulative og sproglige. Skudlinjen – måske fordi den er skæv – rammer flere af samtidskunstens aktuelle tematikker. Og på den måde reflekterer Sarauws værker både samtidskunsten og kulturen omkring den.

Alt efter om man ser på projektet i en større sammenhæng eller vælger at fokusere på enkelte arbejder, vil man hurtigt opleve, at Sarauws værker ikke kun er humoristiske, men også hvorfor de er det.

Da Sarauw var gæst i Hannah Heilmanns radiostreaming-program “General Booty of Work”, redigerede hun for eksempel sin egen person ud af udsendelsen, idet hun i stedet for at tale om sorte algoritmer, HFT (High Frequency Trading), skrev en forudsigelse af live-udsendelsens forløb. Indslaget blev imidlertid først læst op til sidst, hvorved redaktion og lyttere kunne bedømme, hvorvidt forudsigelsen havde holdt stik.

Eller som da hun fik den nu afdøde amerikanske kunstner Elaine Sturtevant til at læse en mail, som hun havde sendt hende, højt. Du kan lytte til værket You Can Ask (Sturtevant) nedenfor.

Animeret maleri
Sarauws animerede malerier er bygget op som anti-didaktisk systemdigtning. De var i første omgang et modsvar til de mange CGI-tidsbaserede værker (computergenererede billeder), der har været i omløb de senere år. Malerierne er lavet som både ‘interiør’ og ‘eksteriør’ i en kunstteoretisk forstand: Alt inden for billedrammen kan i princippet eksporteres som selvstændige værker eller reduceres til objekter i udstillingsrummet.

Programmering er ikke kun en analogi for Sarauws kunstneriske metode, men også et helt konkret element i mange af hendes værker. Ofte består billederne af scans af gamle, private fotos, printet på fin, tynd silke og spændt ud, sådan at billedet i sig selv bliver en ramme. På fotografierne lyser udvalgte steder op: Hjemmelavede og -kodede LED-strips lyser i programmerede, rytmiske sekvenser som blink eller flash og tilfører derved de ellers forgangene motiver nyt liv.

Tilsyneladende uden regelmæssighed lokker dioderne med en historiefortælling, der imidlertid aldrig forløses. Teknikkens uomgængelige nutidighed sammenstillet med de tydeligt analoge billeder skaber et clash mellem tid og teknologi. Den tilsyneladende tilfældige programmering er nemlig langt fra tilfældig, men derimod noget Sarauw omhyggeligt har kodet og orkestreret ved hjælp af det digitale, open source soft- og hardware program Arduino.

Programmet er gennemgående som metodisk greb og æstetisk valg i billederne. Ud over at være brandnavnet på den mini-computer, der bruges i værkerne, er navnet ’Arduino’ et italiensk drengenavn, som betyder ’stærk ven’. Brugen af det italienske sprog videreføres i titlen til det værk, der udstilles på Fotografisk Center fra lørdag 22. august 2015; Maya Lisbet Elsebeth Il Tuo Esattezza (på dansk Maya Lisbet Elsebeth Din Nøjagtighed).

Portfolio