Statens Kunstfond køber stort ind

Statens Kunstfond køber stort ind

Et af de indkøbte værker, Leonard Forslunds tredelte maleri The Day. Pressefoto.

Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg har været på den første udstillingsrunde i 2009.

Udvalget har indkøbt følgende værker:

– Thomas Bangsteds Fuhrmann Junction (2007) er blevet købt på udstillingen Et vintereventyr på Gl. Holtegaard.

– Leonard Forslunds tredelte maleri The Day (2008) er blevet købt hos Galerie Mikael Andersen.

– Jacob Kirkegaards lydværk FERRUM (2009) er købt hos Helene Nyborg Contemporary.

– Signe Vads to fotografier The decisive moment #3 og #4 fra 2007 er købt hos Peter Lav Photo Gallery.

Formand for udvalget Erik Steffensen udtaler:
"Vi glæder os over at kunne starte 2009 med to udstilingsrunder d. 15.-16. januar, hvor vi besøgte en lang række flotte udstillinger. Særligt er vi stolte over det indkøbte lydværk af Jacob Kirkegaard, et æstetisk smukt værk der aktiverer flere sanser, hvilket forhåbentlig vil vække genklang ude i landet, når det i fremtiden skal deponeres på en offentlig institution."

Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg består i 2008-2010 af Erik Steffensen (formand), Hjördis Haack og Jesper Rasmussen.

Del artiklen

'Statens Kunstfond køber stort ind'

Facebook