Ny bestyrelsesleder og nye udvalgsmedlemmer i Statens Kunstfond

Ny bestyrelsesleder og nye udvalgsmedlemmer i Statens Kunstfond

Merete Pryds Helle er ny bestyrelsesleder for Statens Kunstfond. Foto: Les Kaner.

Efter det gældende rotationsprincip, er der ved årsskiftet tiltrådt nye medlemmer af en række af Statens Kunstfonds udvalg. Forfatter og debattør Merete Pryds Helle er desuden valgt som ny bestyrelsesleder. Hun afløser Gitta Malling.

Statens Kunstfond består af i alt 54 personer, der er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds Repræsentantskab. De 54 personer sidder i 12 udvalg: seks legatudvalg og fem projektstøtteudvalg samt ét samlet projektstøtte- og legatudvalg for arkitektur.

Alle medlemmer af Statens Kunstfond er udpeget for en 4-årig periode, med undtagelse af bestyrelseslederen, som udpeges for en 2-årig periode. De nye legatudvalg er udpeget for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2027.

I forbindelse med udnævnelsen udtaler Merete Pryds Helle: ”I en tid med mange udfordringer har vi mennesker brug for kunsten til at bearbejde de forandringer, der skyller hen over os, og til at give os indre styrke. Kunsten kan få os til at forstå os selv og samfundet bedre, men den kan og skal også udfordre og forvirre os for at gøre os klogere. Danske kunstnere skaber råstoffet i en dynamisk og berigende kulturindustri, som er helt afhængig af, at dette råstof har de rette omstændigheder til at modnes og blive af høj kvalitet. Det er med stor glæde og ydmyghed, jeg overtager hvervet som bestyrelsesleder for Statens Kunstfond.”

De nye legatudvalgsmedlemmer:

Legatudvalg for Billedkunst
Anja Franke, udvalgsleder (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Eske Kath, medlem (udpeget af kulturministeren)
Caroline Nymark Zachariassen, medlem (udpeget af kulturministeren)
Kristoffer Ørum, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Birgitte Ejdrup Kristensen, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)

Legatudvalg for Film
Ulaa Salim, udvalgsleder (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Trine Laier, medlem (udpeget af kulturministeren)
Mira Jargil, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)

Legatudvalg for Litteratur
Merete Pryds Helle, udvalgsleder og bestyrelsesleder (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Glenn Bech, medlem (udpeget af kulturministeren)
Louise Mønster, medlem (udpeget af kulturministeren)
Rasmus Hastrup, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Shadi Angelina Bazeghi, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)

Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design
Pil Bredahl, udvalgsleder (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Anders Herwald Ruhwald, medlem (udpeget af kulturministeren)
Maria Sparre-Petersen, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)

Legatudvalg for Musik
Søren Nils Eichberg, udvalgsleder (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Ole Pedersen Luk, medlem (udpeget af kulturministeren)
Lawand Shakur Othman, medlem (udpeget af kulturministeren)
Julie Aagaard, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Mette Dahl Kristensen, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)

Legatudvalg for Scenekunst
Sargun Oshana, udvalgsleder (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)
Anna Malzer, medlem (udpeget af kulturministeren)
Catherine Poher, medlem (udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab)

Kilde: Statens Kunstfond.

Del artiklen

'Ny bestyrelsesleder og nye udvalgsmedlemmer i Statens Kunstfond'

Facebook