Læserbrev: Lovstridig kvindefavorisering i kunst

Læserbrev: Lovstridig kvindefavorisering i kunst

Ragna Braase: Installationsfoto. Statens Museum for Kunst.

Dette er et debatindlæg. Læserbrevet er alene udtryk for underskrivernes holdning.

På kunsten.nu kan læseren sætte en dagsorden i debatindlæg, klummer og læserbreve mm.. Send til Info@kunsten.nu. Redaktionen har retten til at udvælge hvilke indlæg, der publiceres.

Hans Bonde, professor, dr.phil. i historie, argumenterer i dette læserbrev for, at vi netop nu oplever en hel bølge af favoriseringspolitik over for kvinder. Fifty-fifty-princippet forsøges indført i forskning, kulturlivet, det offentlige, det private erhvervsliv, EU-politik og ved regeringsdannelser. Men det er kun toppen af isbjerget, mener han.

Inden for kunststøtten har der længe været bestræbelser på at opnå fifty-fifty-repræsentation af kvinder. På baggrund af en klage fra undertegnede – baseret på advokat Jens Ravnkildes juridiske sonderinger (se her) – erklærede Slots- og Kulturstyrelsen, at hvad angår udvalgene under Statens Kunstfonds uddeling af støtte før 2014, er ”det ikke fuldt ud muligt at afvise, at der i enkeltstående tilfælde kan være sket forskelsbehandling på baggrund af køn”.

Slots- og Kulturstyrelsen vil nu gøre ”udvalgene opmærksomme på, at kravet om afrapportering på køn ikke må omsættes til et mål om ligelig fordeling af støtten på køn”.

Slots- og Kulturstyrelsen vil også ”inkludere en henvisning til Ligestillingslovens forbud mod kønsdiskrimination i den såkaldte udvalgshåndbog, der udleveres til udvalgsmedlemmerne ved deres tiltrædelse”.

Endelig vil Slots- og Kulturstyrelsen fjerne de ulovlige formuleringer om kønskriterier i relation til puljer under Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur (se kildehenvisning 1).

Rådet for visuel kunst

Hermed kunne man forestille sig, at fifty-fifty-princippet inden for kunst havde fået et skud for boven. Men netop i år er der indført nye lovstridige initiativer på kunstområdet.

Rådet for Visuel Kunst under Københavns Kommune har f.eks. i begyndelsen af 2020 meldt ud, at dets indkøbspolitik er baseret på en kvindekvote på 50 %. Rådet er ansvarligt for indkøb af kunstværker til kommunens kontorer og institutioner.

Københavns Kommunes kunstkvoter kommer i konflikt med loven, idet offentlige institutioner er forpligtet til at overholde ligestillingslovenes ufravigelige krav om ikke at forskelsbehandle på køn.

Det fremgår af et internt juridisk notat fra stabsenheden Sekretariat & Byudvikling under Kultur- og Fritidsforvaltningen, der konstaterer, at ”Indførelse af kønskvoter ved indkøb af kunst, som alene har til formål at fremme det underrepræsenterede køn i form af en positiv særbehandling af kvinder, hvorved der fokuseres på køn og ikke kvalitet, vil imidlertid være i strid med lov om ligestilling” (se kildehenvisning 2).

CHART: Kun kvinder må udstille

Et af de kunstinitiativer, der nu har taget teten inden for kvoteret kunst, er kunstmessen Chart Art Fair, der i maj 2020 annoncerede, at der på messen fra 28. – 30. august 2020 kun måtte udstilles kvindelige kunstnere.

Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen gennemgik tallene for 2019, og de viste, dels at der sidste år faktisk samlet var flere kvindelige aktører på Chart end mandlige, nemlig 115 kvinder og 106 mænd, dels at CHARTs opgørelse over de to andre nordiske kunstmesser, Enter og Market havde undladt henholdsvis 14 kvinder fra den ene og fem fra den anden, dels at Charts opgørelse undlod at medtælle for eksempel designere, hvor der er en overvægt af kvinder, og dels heller ikke havde talt de kuraterede kunstnere med, som Chart selv havde inviteret til at fremvise værker (se kildehenvisning 3).

Presset fra medlemmer af Borgerrepræsentationen førte i slutningen af juni 2020 til, at kulturborgmester Franciska Rosenkilde måtte erklære, at hun kun kan give kunstmessen den aftalte støtte på 600.000 kr., hvis hun fik en dispensation fra kulturministeren (se kildehenvisning 4).

Den fik hun så den 29. juni af kulturminister Joy Mogensen. Jeg har fået en aktindsigt i dispensationen, der afslører, at begrundelserne ikke holder. Ministeriet erkender først blankt, at CHART bevidst diskriminerer mandlige kunstnere, hvorved disse jo fratages mulighed for at sælge deres værker – i øvrigt også selv om, de tilhører de i forvejen svagt sælgende: ”Det er dermed Kulturministeriets vurdering, at der med indsatsen sker direkte forskelsbehandling på baggrund af køn, idet mandlige kunstnere behandles ringere end kvindelige kunstnere i tilsvarende situationer” (se kildehenvisning 5).

Meget tyder på, at bølgen af krav om kvinderepræsentation virker og ligefrem fører til en ideologisk motiveret ’overrepræsentation’ af kvindelige kunstnere. Således kan det i begyndelsen af 2020 konstateres, at samtlige danske kunstmuseers forårsprogrammer rummer soloudstillinger med kvindelige kunstnere.

Louisiana: den feministiske aktivist Nancy Spero og lyskunstneren Ann Veronica Janssens. Statens Museum for Kunst: Anna Ancher og tekstilkunstneren Ragna Braase. ARoS: den iranske samtidskunstner Shirin Neshats udstilling Women Without Men. KUNSTEN i Aalborg: billedhuggeren Louise Nevelson. Arken i Ishøj: italienske Paola Pivis isbjørne i alle regnbuens farver.

Med de bedste intentioner kommer tilhængerne af kunstkvoter til at udøve det, der på engelsk kaldes ’benevolent discrimination’: velmenende diskrimination. Herved betragter man kvinder som tilhørende en særlig beskyttelseskrævende kategori, eller med teaterinstruktør Katrine Wiedemanns ord: ”I den store velmenende bevægelse, som vil redde og støtte kvinden, er det vigtigt, at vi ikke forveksler kønspolitik med kunst. Det er vigtigt for kvindelige kunstnere ikke at blive behandlet med særlige fløjlshandsker, at få særvilkår, at blive set på som bærere af en særlig kvindelig viden og derfor i en ånd af inklusion faktisk blive ekskluderet” (se kildehenvisning 6).

Dette er et debatindlæg. Læserbrevet er alene udtryk for underskrivernes holdning.

Kildehenvisninger:
1: Slots- og Kulturstyrelsen, Notat til Ministeren: ”Udtalelse vedr. klage over forskelsbehandling på grund af køn i Statens Kunstfond”, 24. august 2015.
2: Notat vedr. juridisk grundlag for kønskvoter ved indkøb af kunst i Rådet for Visuel kunst.
3: Se her.
4: Se her.
5: Se her.
6: Se her.

Hans Bonde: Professor, dr.phil. i historie.
Aktuel med bogen: Vi vil have vores fair andel – på vej mod fifty-fifty-kulturen, Gyldendal. (medvirken: Torsten Skov, forord: juraprofessor: Mads Bryde Andersen)

Dette er et debatindlæg. Læserbrevet er alene udtryk for underskrivernes holdning.

På kunsten.nu kan læseren sætte en dagsorden i debatindlæg, klummer og læserbreve mm.. Send til Info@kunsten.nu. Redaktionen har retten til at udvælge hvilke indlæg, der publiceres.

Del artiklen

'Læserbrev: Lovstridig kvindefavorisering i kunst'

Facebook