Dansk kunstkritik risikerer at forsvinde helt, hvis ikke politikere og mediebranche i fællesskab opprioriterer den offentlige samtale om den professionelle billedkunst. Det mener Foreningen af Danske Kunstkritikere, der er den danske afdeling af den internationale kunstkritikerorganisation AICA International.
Dette er et debatindlæg og alene udtryk for skribentens holdning.
I Foreningen af Danske Kunstkritikere (den danske afdeling af AICA – International Art Critics Association) ser vi med stor bekymring på danske mediers seneste, drastiske nedskæringer på det fagligt funderede kulturstof – og i særdeleshed kunstkritikken.
Kunstkritikken er med til at igangsætte en fagligt funderet, offentlig samtale om kunsten. I den offentlige debat yder kritikeren kvalificeret sparring, vurderer og formidler kunsten med faglig indsigt – uafhængigt at økonomiske eller personlige interesser. Et bidrag, der er med til at sikre kunstfaglig kvalitet og integritet for både kunstnere og kunstinstitutioner, og vigtigt for den bredere samfundsoplysning på kulturområdet.
Behov for politisk indgreb
Det seneste år har landsdækkende medier som Berlingske og Jyllandsposten fyret kulturredaktører og kunstanmeldere, ligesom flere andre medier reducerer mængden af kulturstof – med lave læsertal som vigtigste begrundelse. Dét til trods for, at kunstinstitutionerne selv melder om rekordhøje besøgstal!
Dertil kommer, at Danmarks største kunstfaglige nichemedie, kunsten.nu, er tvunget til at nedlægge den uafhængige redaktion – og dermed kunstkritikken – som følge af drastiske nedskæringer i støtten fra Statens Kunstfond.
For dansk kunstkritik er dette ikke mindre end en katastrofe! Men det er blot den foreløbige kulmination på en proces, der har stået på i mere end et årti, hvor vi nu ser ind i et fremtidsscenarie, hvor den kritiske samtale om kunsten risikerer at forsvinde helt fra den offentlige sfære, hvis ikke der gribes ind fra politisk side.
Det kunstfaglige økosystem
Kritikken indgår som en væsentlig del af det kunstfaglige økosystem, men en professionel kunstkritik forudsætter et fagligt miljø med medieplatforme, hvor kritikere i deres egenskab af fagspecialister over tid kan oparbejde den fornødne erfaring og ekspertise, kunstfagligt såvel som formidlingsmæssigt.
Det er derfor på flere niveauer uhensigtsmæssigt, hvis kritikken samles på for få platforme og udøves af for snæver en personkreds. Tværtimod er det uhyre vigtigt, at kritikkens stemmer udøves fra mange og forskelligartede positioner, for at sikre en divers og nuanceret debat om kunsten.
Kritik kan være mange ting og formidles på mange måder til mange forskellige målgrupper. Feltet skal derfor være stort nok til, at der også er plads til eksperimenter og innovation, der kan sikre fremtidig relevans.
Det er både i offentlighedens, kunstnernes, kunstinstitutionernes og de bidragsydende fondes interesse.
Tre indsatsområder for fremtidens kunstkritik
AICA Danmark foreslår derfor en række initiativer, der skal være med til at sikre, at vi også i fremtidens medier får en fagligt stærk kunstformidling og kunstkritik i Danmark:
1) Ændring af loven om mediestøtte: Mediestøttelovens krav om dækning af kultur bør separeres fra sportsdækningen, således at medierne er forpligtet på at dække kunsten specifikt for at kunne opnå mediestøtte. Desuden opfordres til, at fagligt opinionsstof som kunstkritik som udgangspunkt bør varetages af fagligt kvalificerede aktører (afhængig af mediets størrelse) – der bør således også vurderes på faglig kvalitet, og ikke alene på kvantitet.
2) Faglige udviklingsprogrammer for kunstkritik: Kunstkritikken bør anerkendes som en faglighed på linje med de udøvende kunstarter. Der bør oprettes støtteordninger under Statens Kunstfond, eksempelvis talentudviklingsprogrammer, residencyordninger og efteruddannelsesmuligheder, der er med til at sikre en høj grad af professionalisme i en branche præget af meget prekære arbejdsforhold. Hvis kritikken skal overleve, er der også brug for frirum til innovation, hvor der kan eksperimenteres med nye formater, der bibeholder kritikkens relevans for nye generationer i et mediebillede under hastig forandring.
3) Ændring af støttepuljer for platforme for kunstformidling: Statens Kunstfonds puljer bør tilpasses, så nichemedier lettere kan opnå produktionsstøtte til at dække kulturstof, herunder kunstkritik, der ellers ikke ville blive dækket i de bredere medier. Kunstkritikken er meningsløs, uden publiceringsplatforme, og disse skal være ressourcestærke nok til både at kunne dække geografisk bredt og nå ud til så bredt et publikum som muligt. Nichemedierne udfylder desuden en vigtig rolle som platforme for talentudvikling af fremtidens kulturskribenter.
Fra AICA Danmark opfordrer vi til, at både mediebranche og politiske beslutningstagere tager problemstillingen op til overvejelse, når nye kultur- og medieaftaler skal forhandles. Det er vigtigt – ikke blot for kunstkritikken, eller kulturbranchen – men for Danmark som kulturnation i det hele taget.
På vegne af AICA Danmark
Bestyrelsen:
Kristian Handberg, Louise Steiwer, Christian Salling, Stine Lundberg Hansen, Peter Michael Hornung og
Kinna Poulsen.
AICA Danmark, foreningen af danske kunstkritikere, er den danske sektion af AICA International, Association Internationale des Critiques d’art, som blev grundlagt i 1950 for at genstarte den kritiske diskussion, som var blevet kvalt under fascismen i Anden Verdenskrig. Organisationen har hovedkontor i Paris, er under UNESCO’s beskyttelse og har mere end 4.500 medlemmer globalt.
Formålet for den danske sektion af AICA International er:
At fremme kunstkritikken som disciplin og bidrage til udvikling af dens metoder
At fremme de etiske og professionelle interesser for foreningens medlemmer og at forsvare deres rettigheder
At opretholde et aktivt nationalt og internationalt netværk for foreningens medlemmer og at opmuntre til direkte møder
At bidrage til fælles forståelse af den visuelle kunst og æstetik i alle kulturer
At stimulere professionelle relationer på tværs af politiske, geografiske, etniske, økonomiske og religiøse grænser
Upartisk at forsvare retten til at tænke og ytre sig frit og modsætte sig vilkårlig censur
