Fotoudstilling om ofre for syreangreb

Fotoudstilling om ofre for syreangreb

Ken Hermann: Unna Aysha Siddike Nila (udsnit)

Udstilling

Survivors - the true face of a victim

7 mar 2014 9 apr 2014

Ken Hermann

Galleri Nijenkamp
Se kort og tider

Galleri Nijenkamp åbner fredag 7. marts fotoudstillingen Survivors af Ken Hermann, der retter fokus mod ofre for syreangreb i Bangladesh - ikke som freaks, men som mennesker.

“Vi ønskede at skabe et visuelt univers med fokus på skønheden i hvert enkelt ansigt, snarere end blot at vise disse mennesker som freaks,” fortæller fotograf Ken Hermann om sin serie Survivors, som han har skabt på en rejse i Bangladesh med videojournalisten Tai Klan.

Udstillingen afbilder ofre for syreangreb i Bangladesh, men med fokus på personen bag det mishandlede ansigt. Angrebene er ofte motiveret af mistanke om utroskab, afvisning af ægteskabstilbud eller stridigheder om jord.

Kosmetiske operationer og behandling af skaderne er ofte langt udenfor ofrenes økonomiske rækkevidde, og de må i stedet lære at leve med skaderne og den stigatisering og eksklusion fra samfundet, som ofte følger i kølvandet på syreangrebet.

Synet af syreofre fremkalder voldsomme reaktioner. Hermann har derfor ønsket opnå den modsatte effekt, hvor mennesket får lov til at skinne ud gennem det vansirede ansigt: “Vi vil afsløre personen bag ved at foksuere på skøbeligheden og ynden i mennesket foran os,” understreger han.

Ken Hermann er uddannet reklamefotograf og arbejder indenfor portræt, redaltionelt- og kommerciel fotografering. Han vandt i 2012 Hasselblad Masters for serien City Surfer.

Udstilling

Survivors - the true face of a victim

7 mar 2014 9 apr 2014

Ken Hermann

Galleri Nijenkamp
Se kort og tider

Del artiklen

'Fotoudstilling om ofre for syreangreb'

Facebook