Eksponerede livstegn

Eksponerede livstegn

Richard Mosse: Incomming, videostill. Courtesy the Artist, Carlier i Gebauer, Berlin and Jack Shainman Gallery, NY.

Richard Mosse fremkalder både voldsomt smukke og livsbekræftende billeder fra kanten af vores europæiske civilisation og efterlader os blottet i vores egen overvågningsteknologi og selvtilstrækkelighed. Stor udstilling på Gl.Strand.

Incoming! Når man hører dette udråb, bør man søge dækning – ikke løbe frem med åbne arme eller hjælpende hænder. Situationen er med ét blevet tilskærpet og farlig. En trussel.

Her ligger det paradoks gemt, som Richard Mosse iscenesætter i sit seneste storværk Incoming, der dokumenterer tilstande, liv og skæbner i og omkring flygtningenes ankomst til Europa. Noget der i realiteten burde opfattes som et nødråb – en situation hvor empatien burde være responsen – betragtes og behandles, særligt i en europæisk, politisk og ren militær kontekst, som en trussel.

Richard Mosse: Incomming, udstillingsview Gl. Strand, 2019. Foto: Jan Søndergaard.

Livet som trussel

Værket, som er skabt i samarbejde med videografen Trevor Tweeten og musikeren Ben Frost, består af en 16 meter lang tre-kanals videoinstallation og en serie storformat-fotoværker fra tre centrale flygtningelejre.

Alle værkerne er optaget med en termisk overvågningsteknologi, der kan spotte fx. kropsvarme i koldt vand, og som derfor anvendes militært i selvsamme kontekst, som Mosse dokumenterer. Han bruger – i samspil med Ben Frosts eminente behandling af reallyds-optagelser fra lokationerne – kort sagt et militært øje i en granskning af mennesket bag truslen. Mosse humanisere det militære hardware, kan man sige.
Det som var skabt til trusselsbilleder, bliver til skildringer af menneskelig overlevelse og insisterende kamp for et nyt liv.

Mosse har før anvendt dette militærteknologiske greb med markant succes i værket The Enclave, hvor også Ben Frost og Trevor Tweeten var på holdet, da Mosse drog til Den Demokratiske Republik Congo og dokumenterede militsgruppers liv og mobilisering i de frodige bjerg-landskaber i kampen om de dyrebare råstoffer. Her var det en overvågningsteknologi, der eksponerer al vegetation i lyse pink-nuancer og dermed afslører al anden tilstedeværelse.

Richard Mosse: Incomming, videostill. Courtesy the Artist, Carlier i Gebauer, Berlin and Jack Shainman Gallery, NY.

Eksponeret hjertevarme

Med Incoming er vi rykket ind i en aktuel og mere eksponeret konflikt. Men det er ikke de allerede eksponerede eller forventede billeder og fortællinger, vi oplever i værket.

Vi ser – lidt uventet – nærmest ingen døde kroppe eller ophobede redningsveste, og der er ikke skåret en dramatisk kurve i det 53 minutter lange og loopende værk. Det er levende tableauer på lang afstand, ganske ofte i slowmotion og med mennesket i fokus: en leg mellem børn, militæret i arbejde på et hangarskib, læger under genoplivningsforsøg, arbejdere og børn i flygtningelejren i den gamle Tempelhof-lufthavn i Berlin, retsmedicineres registrering af en afdød, rejsende, ventende og just ankomne iblandet helt overjordisk smukke sekvenser af dønninger, horisonter, månen og glohede landskaber.

Det her er på mange måder den virkelig – både visuelt og musikalsk – smukke fortælling om mennesket på kanten af vores europæiske civilisation. Der er lige dele skønhed og gru, sorg og glæde, kulde og varme. Og billederne er stærke – helt vilde faktisk. Samspillet mellem lyd og billeder er simpelthen uden lige, og samarbejdet har i mine øjne udviklet sig virkelig meget siden The Enclave fra 2013.

Richard Mosse: Incomming, videostill. Courtesy the Artist, Carlier i Gebauer, Berlin and Jack Shainman Gallery, NY.

Overvågningsteknologiens indre

Den termiske overvågningsteknologi giver det kolde vand en visuel og skæbnesvanger hovedrolle og får samtidig kroppene til at fremstå nærmest lysende, næsten som fremmede væsener.

Vi er tæt på, men som usynlige betragtere, og når øjnene møder vores, er det som blanke, sorte perler. Der er kun det indre liv, vi selv kan forestille os. Den etiske dimension i værket slipper os aldrig, hvor vi betragter uden at blive set – overvågningens overskridelse af det private. Mosse får os i sidste ende til at forstå dette etiske dilemma ved at føre os ind i teknologiens kalkulerede blik.

Som Richard Mosse selv siger det: “Kameraet overskrider privatlivets grænser, men alligevel er de billeder, teknologien producerer, så umenneskeliggjorte – personerne stråler nærmest – at mediet anonymiserer subjekterne på en både udspekuleret og human måde.”

Richerd Mosse: Yaladagi Camp, Hatay province, Turkey, 2017. Fra serien: The Castle. Digital C-print on Metallic Paper.

The Castle – et magtkritisk studie

En ekstra diskret men dyb kritisk dimension tilføres Incoming med de såkaldte ‘heat maps’, der er termiske landskabs-fotografier i stort format af en række flygtningelejre fra værkserien The Castle.

Det slående ved disse storformat-fotoværker er, at den termiske teknologi får landskaberne og motiverne til at stå lysende frem, som var de enorme kobberstik (reproduktionsteknik fra det 15. århundrede). Vi føres – også via titlen – tilbage til vores egen kulturs tidligste repræsentationer af menneskelige bedrifter set og skildret for og med magthavernes egne øjne.

Det er en ganske diskret men langt fra uvæsentlig understregning af, at Incoming i sidste ende – og i sin teknologiske kompleksitet – er et stykke kritisk europæisk kulturhistorie, der udsætter os for et reality-check, der får tvivlen til at sive gennem de historiske borgmure. Hvordan vil vi overhovedet skildre disse inhumane kapitler i vor egen selvforståelse som europæere – civilisationens højbårne folk og humanismens højborg?

Mosse’s magt-teknologiske afklædning af virkeligheden er det skarpeste og smukkeste bud, hvis du spørger mig.

Richard Mosse (f. 1980, Irland)
Bor og arbejder i New York og Berlin.

Richard Mosse har en baggrund fra både litteratur, kulturstudier med en kunstnerisk overbygning fra Goldsmiths University of London og Yale School of Art i 2008. Han har udstillet på førende museer over hele verden.
I 2013 var han Irlands repræsentant på Venedig Biennalen med værket The Enclave, hvor han ved hjælp af Kodaks aerochrome-teknik dokumenterede den årelange og blodige konflikt i Den Demokratiske Republik Congo.

Del artiklen

'Eksponerede livstegn'

Facebook