Medlemmer af Dansk Galleri Sammenslutning præsenterer værker i mange genrer på kunstmessen Art Århus i Ridehuset i dagene 11.- 13. november 2011.
Udstillerne, der alle er medlem af Dansk Galleri Sammenslutning, tæller i år gallerierne: Galleri V58, Galleri Bruno Dahl, Galerie Pi, Galleri Sct. Gertrud, Galerie Moderne Silkeborg, Galerie Egelund, Gallerie Rasmus og Galerie Wolfsen.
Både danske og internationale kunstnere er repræsenteret på messen i den gamle ridehal. Blandt de repræsenterede kunstnere kan nævnes: René Holm, Lars Bang, Anne Juul Christophersen, Maria Engholm, Jacob Juhl, Elin Engelsen, Koichi Enomoto og Ulrich Witt.
Oplysninger om tid, sted, program og kunstnere kan findes på www.artaarhus.dk.