Du kan læse vores øvrige portrætter i Ugens Kunstner-serien her.
Nikoline Liv Andersen (f.1979) arbejder krydsfeltet mellem kunst og design og oftest i utraditionelle materialer. I et univers, der kombinerer det bedste fra de to verdener, og med en særlig forståelse for form, æstetik og materiale tager hendes værker afsæt i livets forgængelighed og den til tider uhåndgribelige natur.
Nikoline Liv Andersen er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole og har siden 2015 arbejdet for det italienske modehus Fendi. Sideløbende med dette arbejder Andersen fortsat med sine værker, der befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og design.
Værkerne er skabt igennem tidskrævende processer, og hun finder stor inspiration i naturens teksturer og prøver derigennem at skabe en form for natur i sine materialeopbygninger.
Kun Engle har Vinger
Som de fleste af Liv Andersens projekter kredser Kun Engle har Vinger om naturen. Mennesket lever i en mørk moderne verden, hvor solen hver dag går ned uden nogen lægger mærke til det. For hver dag svinder naturen ind og uden natur – ingen mennesker. Mennesket ved det godt, men gør ikke noget ved det. Et fjernt sted står en videnskabsmand ved sin maskine. Kunstig natur fabrikeres i håb om overlevelse, i håb om liv. Det er mennesket i kamp for livet, i kamp for naturen, i kamp mod sig selv.
Her ses Liv Andersens unikke arbejde med materialerne tydeligt og værket spiller på balancen mellem det naturlige og artificielle. Industrielt fremstillede materialer som sugerør og popnitter splittes i atomer og samles igen i hobetal og frembringer et organisk udtryk.
Det er som om Liv Andersen fabrikerer sin egen natur – skønt en artificiel en af slagsen. Mannequiner svævende fra gulvet optræder som androids med bevægelige led. På gulvet står tre engleagtige sugerørsbørn på vagt overfor omverdenen. Værkets figurer fremstår på den ene side meget livagtige, men samtidig som hule, kunstige og døde genstande.
Dansen med det døvstumme øje
Oprindeligt blev værket Dansen med det døvstumme øje skabt på opfordring af Designmuseum Danmark, som ønskede et bud på rokokoens stil i en nutidig og interkulturel kontekst til udstillingen Rokoko Mania (2012). Værket blev præsenteret i 2011 på Horsens Kunstmuseum i forbindelse med Liv Andersens særudstilling Langsomt siver det gennem mine hænder.
På denne udstilling var forbrugerisme og overflod en af de tematikker som Liv Andersen lod sig inspirere af. Med paralleller til rokokoen, hvor adelen var nok i sig selv, blev denne holdning ført op til vores tid. En tid hvor vi til stadighed lever som blinde forbrugere og ikke tænker over forbrugets konsekvenser.
Endvidere fascineres Liv Andersen af de stilistiske og teatralske træk, som herskede i rokokoen, hvor den dekadente stil manifesteredes og kom til udtryk i pompøse klæder og parykker. Netop parykkerne spiller ligeledes en stor rolle i værkerne, da der heri er gemt tre symbolske aber, i form af: ”ikke se, ikke høre og ikke tale”, der ifølge Liv Andersen selv, kan ses som et symbol på nutidens blinde forbrugssamfund.
Naturens betydning for vores eksistens
Liv Andersen udstillingsaktuel på Horsens Kunstmuseum i forbindelse med DARK MATTER, der er skabt i dialog med billedkunstner Cathrine Raben Davidsen.
Titlen Dark Matter henviser til alt det, vi ikke kan se. Langt størstedelen af alt stof i universet er såkaldt mørkt stof og der er ingen forklaring på, hvad det er og værkerne henviser til den anden side, til det usynlige og til indersiden af ting.
Udstillingen handler om at give form til det u-formbare – og til det uhåndgribelige. Fælles for de to kunstneres værker er, at de tager afsæt i naturen og dens betydning for vores eksistens. Liv Andersen har til udstillingen skabt en række tekstilværker i både stor og lille skala. Hun ”maler” med vævede, strikkede, syede og broderede elementer, som sammensmeltes i én collagelignende form. Hun ønsker at opløse grænserne mellem det at male og sy og lade disse praksisser glide sammen.
Med Dark Matter viser Nikoline Liv Andersen en række mørke landskaber: Det mørke hav, den sorte sol og det uendelige rum. Hun arbejder med strålebilleder, strømningsbilleder og hvirvelvinde, hvori naturen beskrives som én sammenhængende organisme, hvor vand, vind, damp, og planter gror sammen.
Projektet kredser for Liv Andersen om evigheden og hendes vemod over ikke at være en del af den. Når evigheden suser forbi med en voldsom kraft, hiver den kroppen med sig og lader sjælen stå fortabt tilbage. Alt er natur, intet er ånd. Få lysglimt af håb åbner sig men lukker sig hurtigt igen.
Med det beskriver hun både ”Dark Matter ” som en usynlig del af naturen, men også som en del af menneskets sind. I hvert fald Nikolines sind.
Se portfolio nedenfor:
Du kan læse vores øvrige portrætter i Ugens Kunstner-serien her.
